Sundhedsvæsenet kæmper stadig med sin Bermuda-trekant

STRUKTURREFORM 10 ÅR: Reformen skulle sikre bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Men både læger og patienter mener stadig, at der er alvorlige problemer med at sikre sammenhængende behandlinger for patienterne.

Behandlingen af eksempelvis ældre medicinske patienter nævnes ofte som et eksempel på, at kommuner, regioner og almen praksis har problemer med at sarbejde sammen.
Behandlingen af eksempelvis ældre medicinske patienter nævnes ofte som et eksempel på, at kommuner, regioner og almen praksis har problemer med at sarbejde sammen.Foto: Christian Als/Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Manglen på sammenhæng i sundhedsvæsenet var et kæmpe problem før strukturreformen. Og det er det stadigvæk.

Så klart lyder vurderingen fra både patienter, læger og eksperter, et årti efter strukturreformen trådte i kraft.

Danske Patienters formand, Camilla Hersom, ser faktisk problemerne med manglende sammenhæng i patienternes behandling som et af sundhedsvæsenets største udfordringer.

”Her snart ti år efter reformen må vi konstatere, at tingene på alt for mange områder ikke fungerer. Hver eneste gang en patient skal bevæge sig på tværs af sygehusafdelingerne, fra sygehuset til den alment praktiserende læge eller den kommunale sygepleje, så er der stadig en overhængende fare for, at noget går galt,” siger Camilla Hersom.

Den berygtede trekant
Hun peger på, at problemerne med manglende sammenhæng har mange facetter. Et eksempel er tabet af vigtige oplysninger om medicin og patienternes behandling, når patienten bliver udskrevet og overgår til den kommunale sygepleje og den alment praktiserende læge.

Det er blandt andet derfor samarbejdet mellem kommuner, regionernes sygehuse og de alment praktiserende læger galgenhumoristisk kaldes for Bermuda-trekanten. Her er det ikke fly og skibe, der forsvinder, men overblikket over patienternes behandling, prøvesvar og andre vigtige patientinformationer.

Ifølge Camilla Hersom er et grundlæggende problem, at der stadig ikke er fundet effektive løsninger på, hvordan de stadig flere kronikere og ældre skal sikres god behandling. Vel at mærke uden at de hele tiden skal køres på de stadig færre sygehuse.

Fælles økonomi?
En hovedpræmis for, at de såkaldte supersygehuse fungerer, er også netop, at fremtidens få store sygehuse ikke sander til i indlæggelser, der kunne være forhindret eller klaret lokalt.

”Man har jo forsøgt at bygge bro mellem sygehuse, kommuner og almen praksis med forskellige tiltag. Blandt andet sundhedshuse og andre samarbejdsprojekter. Men den optimale løsning er stadig ikke fundet. Derfor er man nødt til at gå nye veje,” siger Camilla Hersom.

Siden kommunalreformen har skiftende regeringer forsøgt at gøre farvandet i Bermuda-trekanten mindre farligt ved at lave små justeringer i forhold til reformen. Økonomiske incitamenter mellem kommuner og regioner er justeret, og sundhedsaftalerne mellem dem er skåret ned fra 98 til én for hver region. Og der skrevet masser af rapporter og holdt utallige konferencer om problemerne.

Danske Patienter mener, at kommuner og regioner på en række områder nu bør have fælles budgetter som en del af de årlige økonomiaftaler for at skabe grundlag for samarbejde uden kassetænkning.

Lægeformand: En kæmpe udfordring
Hos Lægeforeningen ser man også udfordringen med bedre sammenhæng som en gordisk knude, der ikke blev hakket helt eller halvt over med strukturreformen.

”Det er stadig en kæmpe udfordring. Ikke kun er det et problem for patienten, der måske får en dårligere behandling, fordi samarbejdet ikke fungerer. Men det skaber også en stor frustration hos personalet, når de har problemer med at sende patienterne videre på betryggende vis i sundhedssystemet,” siger Andreas Rudkjøbing.

I kølvandet på strukturreformen blev specialiseringen af sygehusene og lægespecialerne accelereret. Det er man både i Danske Patienter og Lægeforeningen enige om har gavnet patienterne.

De gamle dage var ikke gode
Andreas Rudkjøbing mener samtidig, at man skal passe på med at tale om de gode gamle dage. Også selvom flere praktiserende læger rent faktisk kendte lægerne på det lille lokale hospital.

”Det er rigtigt, at mange behandlingsforløb er blevet mere fragmenterede på grund af specialiseringen. Og der er blevet længere mellem sygehusene. Kommunerne har samtidig fået flere opgaver i det nære sundhedsvæsen. Det betyder, at der skal koordineres meget mere,” siger Andreas Rudkjøbing og fortsætter:

”Men der var også store problemer med sammenhæng i sundhedsvæsenet inden strukturreformen. Eksempelvis var der langt flere kommuner med vidt forskellige tilbud og organisering, som gjorde det endnu sværere at planlægge gode patientforløb.”

Sammenhæng – ikke en dansk styrkeposition
Professor i sundhedsøkonomi fra Kora, Jakob Kjellberg, advarer også mod at se tilbage på de gode gamle dage, når man taler sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Og udfordringen med at sikre sammenhæng i et sundhedsvæsen, der udfører stadig mere avancerede behandlinger, ses også i udlandet, forklarer han.

”Men sammenlignet med nogle andre lande er vi dårlige til at sikre sammenhæng,” siger Jakob Kjellberg.

Han mener, at årsagen skal findes mange steder i sundhedsvæsenet.

”I England har man eksempelvis alment praktiserende læger placeret i større lægehuse. Det har blandt andet betydet, at de i højere grad har kunnet påtage sig rollen som koordinatorer i patienternes behandling. Samtidig kan myndighederne lettere lave bindende aftaler med lægerne, ” siger Jakob Kjellberg.

Rivalisering svækkede samarbejdet
Han vurderer samtidig, at rivaliseringen mellem KL og Danske Regioner er en anden væsentlig forklaring på, at man ikke har fået et bedre samspil i sundhedsvæsenet med de nye regioner og de større kommuner.
KL og Danske Regioners uenigheder på sundhedsområdet er især gået på, hvordan man skal indrette sundhedsvæsenet uden for sygehusene. Om det er regioner eller kommuner, som økonomisk og ledelsesmæssigt skal styre de tiltag, der skal fungere udenfor sygehusene. Eksempelvis de såkaldte sundhedshuse og udgående teams til patienternes hjem.

I 2014 var man i toppen af KL og Danske Regioner dog i al hemmelighed blevet enige om en fusion af KL og Danske Regioner. Planerne kuldsejlede dog, da KL’s medlemmer endte med forkaste planerne.
Jakob Kjellberg kalder den beslutning for ”det sørgeligste øjeblik” for et bedre samarbejdende sundhedsvæsen.

”Det var jo en helt rigtig erkendelse af, at hvis man skulle løse problemerne, så var man nødt til i langt højere grad at styre området i fællesskab,” siger Jakob Kjellberg.

Generelt mener han, at samarbejdsklimaet mellem KL Og Danske Regioner er blevet bedre siden da. Men ikke i et omfang, så det kan matche de fordele en fælles interesse- og forhandlingsorganisation kunne have skabt.

Farvel til Bermuda-trekanten?
Skiftende regeringer har som sagt forsøgt at lancere tiltag, der skulle sikre patienterne bedre sammenhæng og supplere strukturreformens tiltag.

Løkkes V-regering, der er nu er omdannet til VLAK-regering er ingen undtagelse. Her har man nedsat en arbejdsgruppe, der ved årsskiftet skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres bedre sammenhæng, og en plan for det nære sundhedsvæsen.

Fokus på den rigtige Bermuda-trekants mysterier, altså havområdet mellem Florida, Puerto Rico og Bermuda, uddøde i takt med udbredelsen af GPS-teknologier og bedre radardækning. Om regeringens plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil løse de mangeårige problemer med sammenhæng i sundhedsvæsenet, det vil vise sig.

 

Dokumentation

TEMA: Kommunalreformen 10 år

Til årsskiftet er det 10 år siden, at kommunalreformen blev foldet ud. Kommuner blev slået sammen, amter nedlagt og opgaver flyttet. Men hvordan er det egentlig gået med den store reform?
Det ser Altinget nærmere på i de næste dage.

Strukturreformen – Sundhed

  • 14 amter blev til 5 regioner
  • Regionerne arvede ansvaret for sygehusene, den behandlende psykiatri, praksissektoren, heriblandt praktiserende speciallæger og den del af genoptræningen, som foregår på sygehusene

  • 271 kommuner blev til 98
  • Kommuner fik ansvar for genoptræning og forebyggelse og sundhedsfremme, alkohol- og stofmisbrugsbehandling

    Kommunernes opgave var fortsat:
    • Den kommunale hjemmesygepleje
    • Sundhedsydelser til børn og unge
    • Forebyggende opgaver inden for den kommunale børne- og ungetandpleje og i hjemmesygeplejen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Rudkjøbing

Direktør, Steno Diabetes Center Sjælland, formand, Den Nationale Videnskabsetiske Medicinske Komité 2
cand.med. (Københavns Uni. 2008), ph.d. i folkesundhed, M.Sc. i sundhedsøkonomi, politik og management (London School of Economics)

Kjeld Møller Pedersen

Professor emeritus, Økonomisk Institut, Syddansk Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1974)

0:000:00