Ny forskning banker pæl gennem centralt argument bag kommunalreformen

Med den nye undersøgelse retter forskerne blikket mod det indtil nu underbelyste spørgsmål om de mere faglige og kvalitative forbedringer af velfærden, som der også var en forventning om ville opstå i større kommuner.

Særligt folkeskolen burde mærke bedre kvalitet

Potentielt kunne en forklaring på, at der ikke er opnået økonomiske stordriftsfordele være, at man har omsat fordelene ved at blive større til i stedet at løfte kvaliteten i servicen.

"Det vi så undersøger her, er om man har løftet kvaliteten i stedet for at reducere udgifterne. Og det ser heller ikke ud til at være tilfældet,” siger Kurt Houlberg.

Han understreger, at analysen som udgangspunkt kun drager konklusioner om kommunesammenlægningernes effekter på kvaliteten – eller ’effektiviteten’ – i folkeskolen.

Det måles her som virkningen på karaktererne ved afgangseksamenen og andelen af unge, som kommer videre og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Selv om fokus er på folkeskolen, så vurderer forskerne, at der er gode argumenter for, at man vil kunne finde lignende resultater på de andre centrale kommunale velfærdsområder.

”Hvis det er muligt at forbedre præstationerne, når kommunestørrelsen forøges, så burde det blandt andet ske på folkeskoleområdet. Sandsynligheden for at stordriftsfordele omsættes til et fagligt løft er mindre på sammenlignelige velfærdsområder, som er mindre politisk fremtrædende og populære,” skriver forskerne.

Stordriftsfordele stod centralt i Foghs strukturdebat

Eller sagt lidt mere ordret.

”Folkeskolen er et både stort og væsentligt område i den danske kommunale velfærdspolitik med en høj grad af bevågenhed blandt både politikere og borgere. Skulle stordriftsfordele blive omsat til forbedret kvalitet, så er folkeskoleområdet derfor et af de områder, hvor man må forvente, at det ville slå ud,” siger Kurt Houlberg.

Forventningerne om stordriftsfordele kom til at stå centralt, efter Anders Fogh Rasmussen (V) som stadig relativ ny statsminister i 2002 besluttede at få sat ”struktur på debatten” om amternes fremtid og kommunernes størrelse.

Det gjorde han så ved at nedsætte Strukturkommissionen, der banede vejen for den efterfølgende meget omfattende reform.

I kommissionens arbejde kom spørgsmålet om ikke mindst økonomiske stordriftsfordele til at stå centralt sammen med diskussioner om de demokratiske konsekvenser af at få færre og større kommuner.

Men også overvejelser om mulige mere faglige administrative fordele og højere kvalitet i den leverede velfærd spillede ind og blev en vigtig del af den politiske debat.

Den optimale kommunestørrelse findes ikke

Kurt Houlberg var også dengang aktiv i diskussionen.

Hans navn dukker op mange steder i de dele af kommissionens betænkning, der ser nærmere på mulige stordriftsfordele. Ofte som afsender på analyser, der sår tvivl om grundlaget for at have entydige forventninger til, at større kommuner ville føre til stordriftsfordele.

Med kommunalreformen har samfundsforskere fået et sjældent empirisk grundlag for at undersøge de koblinger endnu nærmere for at blive klogere på, om der findes en optimal størrelse for demokratiske og administrative enheder, som kommuner.

En diskussion som har rødder helt tilbage til den gamle græske filosoffer Platon og Aristoteles.

”Vi er kommet den sag nærmere ved at kunne sige, at forskningen peger på, at der ikke umiddelbart findes én optimal kommunestørrelse. Nogle kommunestørrelser kan være en fordel for nogle hensyn, og andre kommunestørrelser kan være en fordel for andre hensyn,” siger Kurt Houlberg.

Noget har forskning på baggrund af både den danske kommunalreform og lignende reformer i andre lande dog skabt en nogenlunde vished om.

”Helt overordnet peges der i retning af, at der ved større kommuner kan være økonomiske fordele på nogle områder, men at der omvendt også vil være en risiko for at tabe på demokrati-kontoen,” siger Kurt Houlberg.