
Til næste folketingsvalg vil man kunne finde Heino Knudsens navn på stemmesedlen for Socialdemokratiet i Guldborgsundkredsen.
Den socialdemokratiske kredsbestyrelse i Guldborgsund har indstillet til, at regionsrådsformanden for Region Sjælland vælges som folketingskandidat for kredsen.
Det skriver kredsen i en pressemeddelelse sendt til Ritzau.
Beslutningen blev truffet mandag aften på et ordinært gruppe- og kredsbestyrelsesmøde, som bakkes op af den socialdemokratiske byrådsgruppe i kommunen.
”Jeg er glad og stolt over at kredsbestyrelsen og byrådsgruppen i Guldborgsund ønsker mig som Folketingskandidat, og jeg vil meget gerne stille mig til rådighed,” fortæller Heino Knudsen i pressemeddelelsen.
Fortsætter til næste regionsrådsvalg
Heino Knudsen har været regionrådsformand i Region Sjælland siden 2018 og oplyser, at han vil fortsætte i rollen som regionsrådsformand frem til det næste regionsrådsvalg i 2025.
”Jeg vil fuldt ud fortsætte mit nuværende arbejde for Region Sjælland som regionsrådsformand frem til næste regionsrådsvalg i 2025, hvor vi skal have en ny socialdemokratisk spidskandidat klar i Region Sjælland,” udtaler Heino Knudsen.
Han afløser Thorkild Holmboe-Hay, der netop har trukket sig som kandidat og desuden ikke opnåede valg ved folketingsvalget 2022.
Ifølge Heino Knudsen vil han imødekomme opgaven med ”stor energi, ydmyghed og engagement”, lyder det.
Før han kan kalde sig officiel folketingskandidat, skal Heino Knudsen dog vælges på en kredsgeneralforsamling.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
















































