Regnearket er hans politiske kompas

Med sig i bagagen har han både en karriere inden for Søværnet, en uddannelse som blandt andet civiløkonom og erfaring med offentlig administration som campuschef på Syddansk Universitet i Slagelse.

Vil man forstå hans tilgang til politik, er det imidlertid ikke så meget soldatertidens licens til at affyre missiler, man skal hæfte sig ved, men snarere hans økonomiske og administrative meritter. Det er regnearket og ikke de ideologiske skrifter eller langsigtede visionsskitser, han finder frem, når der skal træffes beslutninger og udstikkes en politisk kurs.

"Han er meget økonomisk fokuseret. Der skal være styr på økonomien, og når der er styr på den, så kan man bevare den velfærd, som man har. Økonomien er hans kæphest," siger Martin Damms partifælle i Kalundborg Svend Erik Autzen, der ligesom sin borgmester er forankret i den gamle Gørlev Kommune.

Administratoren
Blandt både politiske venner og modstandere beskrives Martin Damm som pragmatisk og handlekraftig. Men dog ikke så pragmatisk, at "han ikke selv ved, hvor han vil hen", som en kilde udtrykker det.

"Men det er på den korte bane, han er fokuseret. På resultaterne her og nu. Jeg kan ikke mindes, at jeg har oplevet Martin som visionær og strategisk 5, 10 eller 15 år ude i fremtiden," siger et medlem af KL's bestyrelse.

Da Martin Damm overtog borgmesterkæden i Kalundborg, var det for en kommune med massive økonomiske udfordringer. Hans stramme budgetfokus var, ifølge nogle, lige hvad kommunen havde brug for, mens andre mener, at det gjorde ham blind for konsekvenserne af den sparepolitik, han arbejdede for.

Der er meget fokus på økonomien, og der er meget fokus på at holde budgetter. I mine øjne er han meget præget af, at han har haft en administrativ stilling.

Kaj Buch Jensen (S)
Tidligere borgmester i Kalundborg Kommune

Symptomatisk for den snart overståede byrådsperiode blev tonen særlig skarp i forhold til det specialiserede socialområde, hvor Kalundborg som mange andre kommuner havde svært ved at håndtere de stigende udgifter.

Hardlineren
Her fik Martin Damm sikret sig landspolitisk opmærksomhed som en hardliner i debatten med en opfordring til at ændre serviceloven, så det blev muligt i højere grad at tvangsmedicinere eller låse særligt psykisk syge borgere inde.

Daværende socialminister Benedikte Kiær (K) var hurtig til at banke forslaget ned. Og mens der var stemmer, som råbte op og advarede om visse Venstre-borgmestres reaktionære syn på psykisk syge, så blev det af andre udlagt som et modigt opgør med et ellers tabubelagt dilemma.

Blandt de sidste hører Venstres kommunalordfører Jacob Jensen, der er opstillet i Kalundborg-kredsen, bor i nabokommunen Holbæk og har kendt Martin Damm gennem en årrække.

"Han løftede en vigtig diskussion om prioritering med det eksempel. Og det siger jo lidt om, at han ikke er sky over for at tage sådan nogle vurderinger i brug for at finde ud af, hvordan vi kan komme længst for skattekronerne," siger Jacob Jensen.

En af Damms ærkerivaler i Kalundborg, tidligere borgmester Kaj Buch Jensen (S), er glad for, at der nu er sat en stopper for nedskæringerne på det specialiserede socialområde.

"Nu er der skåret ind til benet på det her område. Der er meget fokus på økonomien, og der er meget fokus på at holde budgetter. I mine øjne er han meget præget af, at han har haft en administrativ stilling," siger Kaj Buch Jensen.

Konsensusmageren
Ifølge KL's afgående næstformand og tidligere formand Erik Fabrin (V), stiller en konsensusorganisation som KL ekstremt store krav til særligt to egenskaber. For det første evnen til at lytte til, hvad andre siger. Og dernæst konstruktivt at kunne se og formulere, "hvor der ligger en landingsbane".

Sidst, men ikke mindst skal man også have gennemslagskraft til at køre tingene igennem.

"Hvis man skal være en god KL-formand er det helt afgørende, at man er i stand til at lytte. Det er forudsætningen for, at man efterfølgende kan formulere det, der er konsensus om og dermed skabe resultater. Og det kan Martin," siger Erik Fabrin.

Han har både fulgt Martin Damm som partifælle og i KL's bestyrelse, hvor Damm til april overtager ledelsen af Venstre. Sammen med Hernings borgmester Lars Krarup har han haft ansvaret for konstitueringen af den borgerlige gruppe i KL.

Erik Fabrin mener, at Martin Damm har vist sit værd, som formand for teknik- og miljøudvalget i KL, som er en af foreningens tunge poster. Det har blandt andet givet solid erfaring i at sidde over for regeringens ministre og centraladministrationen ved forhandlingsbordet.

Magtmennesket
Også Holstebros borgmester, H.C. Østerby (S), kender Martin Damms virke i KL fra teknik- og miljøudvalget. Og han har solid tiltro til, at Damm kan løfte opgaven som formand for det hele.

"Hvis det skal være en venstremand, så tror jeg, at Martin er den rette. Både fordi han er dygtig, og fordi han kan favne det brede samarbejde, som er afgørende, når man skal sidde som formand for en organisation som KL," siger H.C. Østerby.

Hjemme i Kalundborg Kommune er Kaj Buch Jensen imidlertid af en noget anden opfattelse. Han holder fast i beskrivelsen af Martin Damm som en administratortype, der holder tingene hos sig selv, og hellere selv vil kontrollere end at uddelegere ansvaret.

"Han er ved gud ikke visionær. Til et vælgermøde, hvor der var nogen, som begyndte at tale om kulturhuse og visioner, var hans eneste kommentar, at visioner koster penge," siger den tidligere borgmester.

Erhvervsmanden
På trods af den karakteristik var det altså Martin Damm, Radikale valgte at pege på som ny formand for KL. Det handlede i høj grad om, at Venstre gav det bedste tilbud, men også om Martin Damm og Lars Krarups ambitioner for udviklingen af den offentlige sektor, siger Daniel Nyboe Andersen, der ud over at sidde i Aalborg byråd er en del af Radikales forhandlertrio i KL regi.

"Det har meget at sige, at vi fik en god aftale. Men det har også noget at gøre med, at vi fik et indtryk af, at vi får en formand, som gerne vil en udvikling, og som har nogle idéer og noget energi," siger Daniel Nyboe Andersen.

Damms øvrige venner i Kalundborg såvel som på den landspolitiske scene ser ham også som en mand med idéer. I hvert fald på erhvervsområdet, hvor flere fremhæver arbejdet med at udvikle Kalundborgs industrielle symbiose med fokus på at omskabe industriens biprodukter til nyttige ressourcer.

"De seneste fire år som borgmester og den position, han har haft i KL, har udviklet ham som politiker. Så han er nok startet som regnedreng, men er blevet mere visionær med tiden," siger Jacob Jensen.

Pragmatikeren
Selv holder hovedpersonen relativt lav profil. Han understreger, at der nok foreligger en politisk aftale, men at det først er på KL's topmøde til marts, at den nye bestyrelse konstituerer sig. Og det er, vel at mærke, først efter at Venstres delegerede har stemt partiets repræsentanter ind.

Han genkender billedet af sig selv som regnedreng med flair for tal. Og han husker også bemærkningen om, at "visioner koster penge". Men det er ikke det samme, som at han ingen visioner har, understreger han.

"Man skal have visioner. Men det, borgerne vil have, det er jo ting, som rent faktisk bliver til noget. Så det er ud fra en pragmatisk tanke, at jeg fyrede den bemærkning af. Jeg har vist en anden gang sagt, at man kan have alle de drømme, man vil, på papir, men det er det, der kommer i praksis, man bliver målt på," siger Martin Damm.

Fodboldveteranen
Venstres favorit til den post, han nu skal indtage, så i lang tid ud til at være Lars Krarup. Men han sagde fra blandt andet af hensyn til sine børn. Både Martin Damms søn og datter er imidlertid flyttet fra deres barndomshjem i Mullerup, hvor Martin Damm har boet i 27 år.

Så når den fremover kommer til at stå på armlægning i overtid med Bjarne Corydon (S) i Finansministeriets gemakker, så er det måske først og fremmest fodboldkammeraterne på oldboysholdet F.C. Helsinge, der kommer til at savne ham.

"I min alder hedder det vist veteran-holdet. Og det er en af charmerne ved at bo herude, at vi mødes og spiller udendørs fodbold stort set hver søndag hele året rundt," siger Martin Damm.