Rektorer er imod praktik i gymnasiet

Både før valget og i sin tid som børne- og undervisningsminister har Christine Antorini (S) luftet ideen om at sende gymnasieelever i praktik i enten virksomheder eller på videregående uddannelser.

Nu viser en undersøgelse, som Altinget | Uddannelse har foretaget blandt 46 gymnasierektorer, at den ide ikke er populær blandt gymnasierne.

Således svarer halvdelen af rektorerne, at de ikke ønsker at indføre erhvervspraktik i gymnasiet, mens kun 13 ud af 46 ser positivt på forslaget. 10 af respondenterne er i tvivl.

Undersøgelsen er foretaget, fordi ministeren i det politiske efterord til Lars Olsens bog "Uddannelse for de mange" skriver, at udviklingsarbejdet i gymnasiet blandt andet kan omfatte erhvervspraktik.

I et tiltrædelsesinterview i Politiken i oktober vendte hun også emnet og spørger retorisk, om man kan forestille sig praktik i gymnasiet, hvor elever kommer ud på virksomheder eller på videregående uddannelser.

Generelt plejer det ikke at være gratis at lave praktikforløb. Det var det ikke i folkeskolen, og det tror jeg heller ikke, det vil blive i et gymnasium.

Peter Juel Jensen (V)
Uddannelsesordfører

Hvis eleverne ligefrem skal ud i erhvervspraktik, tror jeg ikke, det har nogen gang på jord.

Jens Boe Nielsen
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

Rektorforening: Det lyder retvisende
I Gymnasieskolernes Rektorforening har de ikke lavet nogen opgørelse over gymnasiernes holdning til Christine Antorinis praktiksnak. Men formand Jens Boe Nielsen vurderer, at den udprægede skepsis i undersøgelsen er reel.

"Jeg vil tro, at langt de fleste rektorer synes, at gymnasiet er forstadiet til et akademisk studium af en eller anden art, og at praktikforløb er noget, man har på HHX og HTX. Hvis eleverne ligefrem skal ud i erhvervspraktik eller på nogen måde i praktik, så tror jeg ikke, det har nogen gang på jord," siger Jens Boe Nielsen til Christine Antorinis udmeldinger.

Hvis planen er, at man skal have gennemført et praktikelement for at få gennemført sin STX-eksamen, så mener jeg, det er et skråplan. Så har du jo to konkurrerende uddannelsessystemer.

Kim Simonsen
Næstformand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne

Erhvervsskoler holder igen med kritikken
Selv om Christine Antorini ikke er kommet med et officielt udspil omkring gymnasiepraktik, krævede hendes udmeldinger, at hun til Danske Erhvervsskoler - Bestyrelsernes generalforsamling i november var nødsaget til at berolige lederne på erhvervsuddannelserne, der frygtede endnu mere kamp om praktikpladserne.

"Jeg tror ikke, I skal tage det som en konkurrence, men tværtimod som at man er inspireret af, at det giver god værdi med den praksistilknytning, man kender fra erhvervsskolerne," sagde hun 18. november i år.

Her en måneds senere er næstformand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne Kim Simonsen dog stadig en smule bekymret over udmeldingen.

"Hvis planen er, at man skal have gennemført et praktikelement for at få gennemført sin STX-eksamen, så mener jeg, det er et skråplan. Så har du jo to konkurrerende uddannelsessystemer," siger han.

Han mener, at et regulært praktikforløb strider med den hidtidige måde at tænke uddannelse på.

"Hvis gymnasieelever skal ud i erhvervslivet, så er STX en vekseluddannelse, og det har vi i Danmark valgt netop ikke at gøre det til. Man har sagt, at der er to forskellige systemer, og at STX er det alment dannende gymnasium, der er målrettet mod, at man skal læse videre," siger Kim Simonsen, som dog ikke helt vil affeje Christine Antorinis tanker.

"Jeg kunne godt forestille mig en ordning, hvor eleverne skal ud og gå på et sygehus i nogle dage for at se, hvad der sker på eksempelvis sundhedsområdet. Men det er jo ikke praktik. Det er brobygning," siger han.

GR: En god ide
Og snakker vi brobygning frem for praktik, er Jens Boe Nielsen straks mere positiv.

"Gymnasiet skal være alment dannende, og man skal kunne gå videre på universitetet eller på en professionshøjskole. Men jeg mener også, at det vil komme mange elever til gavn, hvis vi evner at give vores fag en mere praktisk dimension, så eleverne ser, hvordan fagene skal bruges," siger han.

Denne dimension kan ifølge Jens Boe Nielsen blandt andet komme fra besøg hos lokale virksomheder. Og incitamentet behøver ikke være politisk engageret, men kan komme gennem opfordringer fra det enkelte gymnasies ledelser, mener han.

"Men det kan også komme ved at have en debat om det. Og den debat tager vi gerne," siger Jens Boe Nielsen.

Venstre imod trods lignende forslag
Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, støtter ikke Christine Antorinis idé om praktik i gymnasiet

"Det er ikke det, som ligger til baggrund for STX. Man skal bruge sin studentereksamen til at dygtiggøre sig efterfølgende," siger han og nævner, at det allerede i dag er muligt for elever at kigge nærmere på at studie, hvis motivationen halter, eller hvis den unge er i tvivl om, hvad fremtiden skal bringe.

"Det kunne man skilte lidt mere med," foreslår Peter Juel Jensen.

Hans afvisning af muligheden for praktik i gymnasiet står imidlertid i kontrast til et lignende forslag fra april 2007 fra Venstres tidligere uddannelsesordfører, den senere undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

Hun foreslog dengang, at elever i sommerferien mellem 2.g og 3.g skulle tilbydes 14 dages erhvervspraktik. Men det er en umulighed i dag, mener Peter Juel Jensen.

"Det forslag er ikke noget, jeg har drøftet med Tina Nedergaard, og det er længe før, jeg blev valgt ind i Folketinget," siger han og vender i stedet fokus på sin modstand over for praktikideen.

"Dels ved vi ikke, om alle kan få en praktikplads i deres nærområde. Nogen vil måske steder hen, som kræver rejse- og opholdsudgifter, og man kan vel ikke sende gymnasieelever ud af huset uden at følge op på, hvordan det går. Generelt plejer det ikke at være gratis at lave praktikforløb. Det var det ikke i folkeskolen, og det tror jeg heller ikke, det vil blive i et gymnasium," siger Peter Juel Jensen, som blev valgt til Folketinget for første gang i november 2007.