Rektorer og Niels Brock-direktør: De lave adgangskrav til gymnasiet er misforstået socialpolitik

Gymnasiet skal ikke rumme elever, der ikke er fagligt kompetente til at tage en gymnasial uddannelse. Med et karakterkrav på 6 undgår vi at stikke ansøgerne blår i øjnene, skriver Anya Eskildsen, Mette Trangbæk og Gitte Transbøl.

Det er vores formodning, at de drenge, der reelt ønsker at blive optaget på et gymnasium, også skal være i stand til at tilegne sig boglig viden i 9. klasse. Ellers er de ikke parate til at gå i gymnasiet, skriver to gymnasierektorer og den administrerende direktør for Niels Brock.Foto: Oscar Scott Carl, Mads Joakim Rimer Rasmussen og Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da regeringen rullede planerne om en større elevfordeling på de gymnasiale uddannelser tilbage, stillede den i udsigt at se nærmere på adgangskravet.

Det bakker vi op om, og det gør vi, fordi den nuværende optagelsesbekendtgørelse er hullet som en si. Den indikerer på ingen måde, at man ikke blot skal ville men også kunne gå i gymnasiet.

Derfor mener vi, at det er at stikke ansøgere blår i øjnene, når man ikke klarlægger, hvad der skal til. Samtidig udhuler det i bund og grund kvaliteten i gymnasiet og dermed kvaliteten af vores uddannelser generelt.

Eleverne falder alligevel fra

I første omgang vil et skærpet adgangskrav til gymnasiet forventeligt betyde, at færre elever bliver optaget. Rockwoolfonden har 3. marts fremlagt en undersøgelser, der viser, at et adgangskrav på 6 vil afvise cirka 14 procent af ansøgerne (i forhold til det faktiske optag i 2021).

Gymnasiet skal ikke rumme drenge, der ikke kan sidde ned og koncentrere sig
Anya Eskildsen, Mette Trangbæk og Gitte Transbøl

Disse 14 procent har ifølge undersøgelsen en overrepræsentation af drenge, ansøgere af anden etnisk herkomst end dansk og elever fra gymnasiefremmede hjem. Tilsammen virker det jo som et voldsomt ulighedsfremmende tiltag.

LÆS OGSÅ: Drenge med dårlige karakterer er ofre for deres egen slacker-mentalitet

Men som det fremgår af Rockwoolfondens redegørelse, beskæftiger undersøgelsen sig ikke med, hvorvidt en skærpelse af adgangskravet vil have en effekt på disse elevgruppers faglige indsats i grundskolen. Derimod bliver det fremhævet, at en større procentdel af de elever, der optages med en karakter under 6, falder fra i løbet af uddannelsen.

Det er her, der for os ligger en pointe, som er helt essentiel i forhold til at fastholde kvaliteten i uddannelserne og styrke trivslen blandt de unge. For med klarere retningslinjer, kan det, der måske i første omgang kan ses som et ulighedsskabende tiltag, måske i virkeligheden betyde en langt højere grad af gennemsigtighed og være en hjælp til unge, deres forældre og til grundskolerne

Misforstået socialpolitik

For os at se er det langt bedre at sikre eleverne et fagligt niveau (som adgang til den boglige uddannelse en gymnasieuddannelse er), end det er at forsøge at udøve en misforstået socialpolitik ved at åbne gymnasierne for elever, der har store udfordringer undervejs, og hvor mange må opgive at gennemføre.

Læs også

Tiden er endegyldigt løbet fra gymnasierne

Kommentar

Det er vores formodning, at de drenge, der reelt ønsker at blive optaget på et gymnasium, også skal være i stand til at tilegne sig boglig viden i 9. klasse. Ellers er de ikke parate til at gå i gymnasiet.

Gymnasiet skal ikke rumme drenge, der ikke kan sidde ned og koncentrere sig. Det griber stærkt forstyrrende ind i undervisningen og alle andre unges læring. Gymnasiet skal heller ikke rumme elever, der ikke er fagligt kompetente til at tage en gymnasial uddannelse.

Faktisk er grupper med disse karakteristika først rigtig hjulpet, hvis de kan leve op til et adgangskrav på 6. Ellers vil de opleve for store gab mellem det, de kan, og det, de skal lære i gymnasiet.

Det er her den sociale ulighed bliver virkelig synlig, da netop grupper med disse træk formentlig har sværest ved at få hjælp hjemme. Og så er det frafaldet opstår, og med dette et psykisk nederlag.

Det handler ikke om etnicitet

Vi mener, at der skal stilles skærpede og klare krav til optagelse i gymnasiet. Vi synes også, at man skal ændre grundskolesystemet, så der bliver en mulighed for, at de unge, der ønsker gymnasiet, men ikke lever op til adgangskravene, kan gå på et målrettet 10.-klasseforløb, hvor de målrettet arbejder på at hæve deres faglige kompetencer til karakteren 6.

Hvis vi indfører et karakterkrav på 6 som adgangsbillet til gymnasiet, vil vi sikre en øget kvalitet på alle gymnasier
Anya Eskildsen, Mette Trangbæk og Gitte Transbøl

Sideløbende med dette 10. klasseforløb foreslår vi, at der oprettes et 10. klasses eud-forløb, så elever, der er i tvivl om, hvad de vil, får en mulighed for at møde forskellige eud-uddannelsesforløb.

Den elevfordelingsaftale, regeringen rullede tilbage, var lavet for at komme 12-14 gymnasiers udfordringer med skæv elevfordeling til livs. Men her er vi ved nældens rod, for en del af udfordringen for disse gymnasier var netop, at de havde en langt større andel af elever med et karaktergennemsnit under 6 fra grundskolen end de øvrige gymnasier.

Hvis vi indfører et karakterkrav på 6 som adgangsbillet til gymnasiet, vil vi sikre en øget kvalitet på alle gymnasier. Samtidig sender vi et klart signal til eleverne i landets 8. og 9. klasser om, at der altså skal arbejdes målrettet for at komme i gymnasiet.

På den måde løser det også udfordringerne med den skæve elevfordeling. For os at se drejer den sig nemlig om faglighed – ikke etnicitet.

Politik har aldrig været vigtigere