Debat

Replik: Kære Bertel Haarder, det der stikker os er…

DEBAT: Det bør ikke overraske Bertel Haarder (V), at vi som studerende siger fra over for, at et offentligt gode som uddannelse skal sidestilles med en handelsvare, mener Danske Studerendes Fællesråd

Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd.
Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd.Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sana Mahin Doost
Forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd

Bertel Haarder (V) spørger i et indlæg til Altinget 3. maj, hvad der stikker os i Danske Studerendes Fællesråd, når vi udtrykker vores modstand til, at handelsaftalen CETA kan få konsekvenser for uddannelse. Spørgsmålet glæder mig, da debatten om dette har været meget sparsom. Offentligheden har været så godt som udelukket fra den meget uigennemskuelige proces, så en demokratisk debat er meget velkommen.

Bertel Haarder virker nærmest overrasket over, at vi som studerende har råbt vagt i gevær over for, at et offentligt gode som uddannelse skal ind i en handelsaftale og dermed sidestilles med en handelsvare, der vil skulle agere på markedsvilkår.

Vores bekymring er dog ikke nogen pludselig indskydelse. Allerede tilbage i 2014 udtrykte European Students’ Union og Education International bekymringer om uddannelses rolle i frihandel og kritik af den manglende sikring mod, at TTIP skulle berøre uddannelse.

Vi har siden påtalt dette på møder i EU-specialudvalg for uddannelse og diskuteret vores bekymringer med det danske medlem af EU-parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg (CULT), der for tiden endda også er fra Venstre.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Derfor har vi længe ytret vores bekymringer og efterspurgt debat om, hvorvidt det er det rigtige, at uddannelse skal indgå i handelsaftaler på samme vilkår som kommercielle ydelser.

Uddannelse som offentligt gode eller handelsvare?
Netop CULT-udvalget har bestilt en rapport om, hvordan CETA vil påvirke uddannelsesområdet. Rapporten viser, at der ikke er nogen sikkerhed for, at uddannelse ikke kan betragtes som en ’service’, der kan handles gennem CETA’s vilkår – og dette er til trods for, at der er gjort forskellige tiltag for at sikre dette fra EU’s side. Dette skyldes, at nogle definitioner af public service og konkurrence er uklare og ikke har været testet af en domstol. Skellet, mellem om uddannelse er anset som et offentligt gode eller agerende på et marked, er dermed uvist.

Det er mildest talt forbløffende, at man fra dansk side ikke vælger at være på den sikre side, så vi som borgere har en vished om, hvorvidt vores uddannelser betragtes som en handelsvare eller et offentligt gode.

Sana Mahin Doost
Forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd

Derfor er det altså ikke sikkert, at uddannelse vil blive indbefattet i den public service-undtagelse, som hele EU har lavet. Det betyder helt konkret, at ingen præcist kan vide, hvor denne aftale i sin nuværende form stiller vores selvejende og kun delvist offentligt finansierede universiteter, vores privat- og friskoler eller højskoler. Og dette vil være op til domstolen at fortolke og ikke Bertel Haarders fornemmelser.

Så når Bertel Haarder siger, at Canada ikke er et uland og har lige så høje standarder som os her i Danmark, så forholder han sig ikke til essens af problematikken. Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved kvaliteten af uddannelse i Canada, vi stiller derimod spørgsmålstegn ved, om uddannelse er noget, der skal købes og sælges. Og spørgsmålstegnet har desværre fået lov at blive stående. Problemet er, at vi stiller os selv i en position, hvor det er uvist, hvorvidt vores uddannelser på længere sigt vil blive set som en ’service’, der skal indgå på markedsvilkår, eller om de vil blive fastholdt som et offentligt gode til gavn for hele samfundet.

14 lande har bedt om undtagelser
Denne bekymring står vi langt fra alene med. Hele 14 lande har fået undtagelsesmuligheder til i større eller mindre grad at lave deres egne regler til bestemte typer uddannelser. Dermed har lande som Sverige og Finland valgt at sætte yderligere sikring af uddannelse ind oven i sikringen af public service-ydelser, da der som sagt ikke er nogen garanti for, at denne dækker uddannelse.

Danmark har imidlertid ikke taget nogen specifikke forbehold. Det er mildest talt forbløffende, at man fra dansk side ikke vælger at være på den sikre side, så vi som borgere har en vished om, hvorvidt vores uddannelser betragtes som en handelsvare eller et offentligt gode.

Vi har bedt om disse forbehold i forhold til uddannelse, men vi er blevet mødt af en mur. At Bertel Haarder så mener, at vi løber ’mørke kræfters’ ærinde, må være for egen regning. Vi forbeholder os retten til at forsvare den lige og fri adgang til uddannelse. Noget, som Haarder selv har stået på mål for i mange år, hvorfor det også undrer, at han nu forfalder til at lade et så centralt offentligt gode stå i en uvis situation uden tilstrækkelig demokratisk debat.

Manglende gennemsigtighed
Opfattelsen af uddannelse som et offentligt gode, der skal være tilgængeligt uanset pengepungens størrelse, er bredt anerkendt i Danmark på tværs af politiske skel. Og at Bertel Haarder mener, at vi nu ikke kan opfattes som tværpolitiske, fordi vi forsvarer en gængs og bred opfattelse af den danske uddannelsestradition, stiller vi os uforstående overfor.

DSF vil til enhver tid forsvare uddannelse og alles muligheder for at tage en uddannelse. Og så må alle studerende i øvrigt mene præcis, hvad de vil om frihandel generelt, og det samme gør sig gældende i DSF – det er sagen uvedkommende. Hvad der rent faktisk er vedkommende er, at vi på tværs af alle universiteternes studenterråd på trods af mange forskelligheder er enige om en hel del ting, når det kommer til vores uddannelser. Og de ting kommer DSF til at forsvare.

Hvis en handelsaftale truer uddannelsernes rolle som uafhængige af markedet og frit til gavn for hele samfundet, så byder vores demokratiske bagland os at være kritiske, uanset om forslagsstillerne er røde, gule eller blå. Forhandlerne kunne have sikret sig, at vores uddannelser blev trukket ud af aftalen, og generelt at aftalen blev mere gennemsigtig. Det har de desværre ikke levet op til.

Det er, hvad der stikker os.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Sana Mahin Doost

Bestyrelsesmedlem, Fonden Ungdomsøen og Oxfam Ibis, kommunikationsrådgiver, fhv. forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd
stud.scient.pol. (Aarhus Uni.)

0:000:00