Byret: Retssagen mod Claus Hjort Frederiksen skal være for lukkede døre

Københavns Byret har afgjort, at straffesagen mod Claus Hjort Frederiksen skal foregå for lukkede døre. Sagen sendes dog videre til landsretten.

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er tiltalt for at røbe statshemmeligheder.
Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er tiltalt for at røbe statshemmeligheder.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Selma Hildebrand Frederiksen

Når tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til efteråret skal stå skoleret i retten, skal det foregå for lukkede døre. 

Det er blevet besluttet i Københavns Byret fredag.

Selv har Claus Hjort Frederiksen ønsket, at sagen skal føres for åbne døre, men det ønske får han altså ikke umiddelbart opfyldt.  

Det kan dog ændre sig, da forsvaret ankede afgørelsen på stedet. Derfor skal landsretten nu tage stilling til spørgsmålet om åbne eller lukkede døre. 

Anklaget for at røbe statshemmeligheder

Anklagemyndigheden mener, at straffesagen skal foregå for lukkede døre, da Claus Hjort Frederiksen er anklaget for at røbe statshemmeligheder.

På den anden side argumenterer Claus Hjort Frederiksen og hans forsvarer for, at offentligheden skal kunne få indsigt i sagens kerne. Men det ønske er altså blevet afvist. 

Den tidligere forsvarsminister er tiltalt for at have brudt sin tavshedspligt og videregivet højt klassificerede oplysninger. 

Anklagemyndigheden går efter at få den tidligere topminister dømt for at have videregivet statshemmeligheder ved i alt fem lejligheder. 

I anklageskriftet fremgår det desuden ifølge flere medier, at Claus Hjort Frederiksen tiltales for i alt 29 gange at have brudt sin tavshedspligt og videregivet højt klassificerede oplysninger.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)









0:000:00