
Lars Vesterløkke stopper ved udgangen af maj som chefredaktør og administrerende direktør for mediebureauet Ritzau, som han har stået i spidsen for siden 2008.
Det skriver Ritzau i en pressemeddelelse.
"Jeg har i mere end et par år arbejdet med idéen om at skifte spor. Jeg har taget en uddannelse som business coach og har forberedt mig på at arbejde som konsulent, coach og rådgiver, og det begynder jeg på i konsulenthuset Beecon fra 1. august, når jeg har holdt en lang sommerferie," siger Lars Vesterløkke.
Lars Vesterløkke beskriver sin tid i Ritzau med rosende ord. En periode, hvor han som både chefredaktør og administrerende direktør har stået i spidsen for en omlægning og modernisering af nyhedsbureauet, der for 15 år siden var i dyb krise. Det indebar blandt andet en ændret selskabsform og opkøbet af flere nyhedsbureauer og fotobureauer.
Lars Vesterløkke har ifølge bestyrelsesformand Alex Nielsen været en eminent leder. Alex Nielsen har dog forståelse for, at Lars Vesterløkke søger nye udfordringer.
"Vi er meget taknemmelige for den store og udviklingsorienterede indsats, som Lars har lagt i vores nyhedsbureau. Både medarbejdere, ledere, bestyrelse, samarbejdspartnere og kunder vil komme til at savne Lars og den ordentlighed, hvormed Lars har ledet bureauet. Nu ser vi ind i et skift på direktørposten, og vi vil snarest starte rekrutteringsprocessen," siger Alex Nielsen.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan










































