Robin Hood-skat kan redde den europæiske økonomi

3500 milliarder kroner. Så meget vil en global skat på blot 0,05 pct. på finansielle transaktioner ifølge internationale økonomer kunne rejse årligt. Pengene ville for eksempel kunne bruges på at dække budgetunderskuddene i den vestlige verden og samtidig støtte udvikling og bekæmpe klimaforandringer i udviklingslandene.

Tanken om en generel beskatning af finansielle transaktioner (på engelsk Financial Transaction Tax, forkortet FTT) har fået stigende opmærksomhed blandt økonomer og interesseorganisationer verden over, efter den internationale økonomiske krise for alvor begyndte i 2008. Tilhængere af FTT mener, at den finansielle sektor bærer en stor del af ansvaret for finanskrisen, og at den derfor skal være med til at betale regningen.

Stort fremmøde til økonomisk seminar
At interessen for FTT er stor for tiden kunne blandt andet ses, da Dansk Institut for Internationale Studier tirsdag åbnede dørene for et seminar om emnet med flere internationale topforskere i panelet. De ca. 100 siddepladser i salen blev hurtigt besat, og senere ankomne interesserede måtte tage til takke med en ståplads langs væggene eller sætte sig på gulvet.

Seminarets første hovedtaler var den østrigske økonom Stephan Schulmeister- en af verdens førende eksperter indenfor beskatning af finansielle transaktioner. Hans oplæg fokuserede på de tekniske sider af FTT, og hans tese var, at foruden de økonomiske fordele ved at indføre skatten, ville FTT have en gavnlig og stabiliserende effekt på finansmarkedet som helhed, idet den ville nedjustere antallet af de kortsigtede spekulationer, der udgør størstedelen af de finansielle transaktioner. Disse er, ifølge Schulmeister, de mest destabiliserende transaktioner på markedet og har ingen gavnlig effekt for samfundet som helhed.

Robin Hood-skat
Seminarets anden hovedtaler var politisk rådgiver i organisationen Oxfam, Max Lawson, der i sin tale fokuserede på de politiske aspekter ved indføringen af FTT, eller som Oxfam har døbt den, Robin Hood-skatten. Ifølge Oxfam og andre interesseorganisationers beregninger, ville FTT både kunne dække Vestens budgetunderskud, og dermed undgå forringelser på velfærden i Europa og USA, og samtidig hjælpe udviklingslandene med at leve op til deres klimaforpligtigelser.

Lawson understregede, at selvom skatten møder stærk modstand fra finanssektoren, så er der en reel chance for at få den gennemført. Og det muligvis allerede i år. Hvis ikke på globalt plan, så i alt fald på europæisk niveau.

Ifølge Lawson er der tre faktorer, der peger på, at 2011 er et afgørende år, hvis FTT skal indføres. For det første har store multinationale organisationen som IMF, Kommissionen og FN erkendt, at finanssektoren var en del af problemet og derfor også må være en del af løsningen på de økonomiske problemer. For det andet har Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy, der er formand for G8 og G20-møderne i år, vist sig som en af FTT's stærkeste støtter og forpligtiget sig på at tage spørgsmålet op på topmøderne. Og for det tredje er der et udbredt ønske i de europæiske befolkninger om at lade de store banker og kapitalfonde være med til at betale prisen for krisen, hvilket kunne gøre den politiske beslutning lettere.

Koalition af velvillige
Lawson mener, at Danmark kan komme til at spille en afgørende rolle i denne proces. Danmark overtager EU-formandskabet i begyndelsen af 2012 og vil derfor kunne blive det land, der kommer til at stå i spidsen for implementeringen af beslutningen, såfremt det lykkes at nå frem til en løsning i år. Desuden kan det være mere enkelt at indføre skatten i et land med en lille økonomi, som den danske, uden for eurozonen.

"Og så er I jo verdensmestre i skatteopkrævning i Danmark", siger Lawson.

Tilhængere af FTT mener ikke, at det er nødvendigt, at alle lande indfører skatten på én gang. Nicolas Sarkozy har talt om en "koalition af velvillige", der kunne fungere som forgangslande, hvorefter andre lande kan følge trop, når de kan se, at systemet kan fungere. Det vigtigste i europæisk sammenhæng er at få England og Tyskland med, da langt størstedelen af den europæiske børshandel foregår i London og Frankfurt. Og meget tyder på, at der er flertal i begge landes parlamenter og ikke mindst i befolkningerne.

Hæmmer den frie vækst
Det er dog ikke alle, der støtter ideen om beskatningen af finansielle transaktioner. Flere eksperter påpeger, at det kun vil fungere, hvis alle lande indførte skatten på samme tid. Noget der ikke er muligt i øjeblikket, da blandt andet USA, Indien og flere europæiske lande er tøvende over for idéen.
Mange frygter desuden, at finanssektoren i sidste ende vil sende regningen for skatten tilbage til forbrugerne.

I Danmark har finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) også tidligere afvist skatten med henvisning til, at den er for besværlig at implementere, ikke er realistisk at gennemføre på hverken globalt eller EU-niveau og at skatten vil reducere handlen, og dermed hæmme væksten og udviklin,gen i samfundet.