Rød blok sætter Støjberg under lup i sag om unge asylpar

Fakta om undersøgelsen
Udkastet til kommissorium lægger op til, at undersøgelseskommissionen blandt andet skal undersøge og redegøre for lovligheden af myndighedernes administration og håndtering af sagen om adskilt indkvartering af asylpar, hvoraf den ene var mindreårig.

Undersøgelsen skal endvidere omfatte den oplysning, som Folketingets Ombudsmand og Folketinget efterfølgende fik om forløbet.

Undersøgelsen skal omfatte perioden fra 25. januar 2016 til tidspunktet for kommissionens nedsættelse. Undersøgelseskommissionen kan, i det omfang den finder det relevant, også inddrage forhold, der tidsmæssigt ligger forud for den angivne periode.

På baggrund af undersøgelsen skal undersøgelseskommissionen vurdere, om der er grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.

Der lægges op til, at kommissionen skal afgive sin beretning inden for 2 år efter nedsættelsen.

Justitsministeriets udkast til kommissorium er i dag – på sædvanlig vis – sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Justitsministeren har i forbindelse hermed tilkendegivet, at han er indstillet på en drøftelse af udkastet til kommissorium, hvis udvalget måtte ønske det. Udkastet er desuden sendt til Folketingets Retsudvalg til orientering.

Sagen kort:
Hvad handler Støjberg-sagen om?

I 2016 udsendte Inger Støjberg som udlændinge- og integrationsminister en pressemeddelelse til sit embedsværk om, at unge asylpar, hvor mindst den ene part ikke var myndig, skulle adskilles. Kvindelige asylansøgere på 15-17 år blev siden adskilt fra deres ældre samlevere, selvom flere af parrene havde fået børn. Adskillelsen var dog ulovlig, fordi der forud ikke var foregået en partshøring, hvad Folketingets Ombudsmand og flere eksperter også har fastslået.

Konflikten består nu i, om Støjberg var vidende om ulovligheden i at adskille uden partshøring. Selv har Støjberg i flere samråd afvist, at hun blev advaret inden adskillelsen. Embedsmænd i Udlænge- og Integrationsministeriets, heriblandt daværende afdelingschef Lykke Sørensen, advarede dog Støjberg om, at de unge asylpar skulle partshøres før adskillelsen. Ifølge samme kilder fjernede Støjberg også flere forbehold og formuleringer fra instruksen, hvilket Støjberg siden har erkendt, men samtidig også udtalt, at instruksen var juridisk godkendt af embedsværket. I senere samråd ændrede Støjberg dog forklaring og erkendte, at embedsværket aldrig blåstemplede instruksen, der dog ikke skulle forstås som en instruks, men som en pressemeddelelse, der heller ikke skulle efterleves, men betragtes som et politisk signal.

Sammen med en mundtlig instruks blev pressemeddelelsen imidlertid oversendt til Udlændingestyrelsen, der af ministeriet fik besked på at følge pressemeddelelsens ordlyd kategorisk og uden undtagelser: Alle unge asylpar skulle adskilles. En gennemgang fra Politiken viser samtidig, at ministeriet konsekvent omtalte pressemeddelelsen som en instruks. Hvor Støjberg i samråd og til offentligheden har fastholdt at have kommunikeret mundtligt til Udlændingestyrelsen, at loven skulle overholdes, og at der skulle være plads til undtagelser, har styrelsens kontakt med ministeriet altså tilsyneladende givet en fornemmelse af det modsatte: Støjberg og ministeriet ønskede at tvangsadskille asylpar uanset loven og ordlyden i konventionerne.

I en mailkorrespondence i Udlændingestyrelsen står der desuden: "Et hurtigt overblik over de 27 par fører til, at der er behov for at skille 27 par ad." Mailen blev skrevet, samme dag Støjberg udsendte sin pressemeddelelse, og tjener ifølge eksperter som bevis på, at ministeriet ikke vurderede parrene individuelt. Siden har flere operatører på landets asylcentre, der skulle forestå adskillelsen, udtalt til Information, at de ikke fik besked om muligheden for undtagelser til instruksen.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om pressemeddelelsen var et politisk signal eller en instruks, men også hvem der har ansvaret for tvangsadskillelsen. Jævnfør minister-ansvarlighedsloven har ministeren ansvaret for en underordnets ulovlige handling, hvis ministeren har været bekendt med den og ikke har forsøgt at hindre den, eller hvis ministeren har fremmet den ulovlige handling ved ikke at føre tilstrækkeligt tilsyn og fastsætte instrukser. Støjberg har fastholdt, at ansvaret ligger hos myndighederne.

Kilder: Politiken, Information og Berlingske