Rød blok sætter Støjberg under lup i sag om unge asylpar

UNDERSØGELSE: Regeringen og de røde partier er enige om, hvordan de vil undersøge Inger Støjbergs rolle i sagen om hendes ulovlige instruks under VLAK-regeringen.

Vidste ministeren, at instruksen var ulovlig? Det spørgsmål skal en undersøgelseskommission finde svaret på.
Vidste ministeren, at instruksen var ulovlig? Det spørgsmål skal en undersøgelseskommission finde svaret på.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Jeppe Sahlholdt

En kommission skal undersøge og redegøre for Inger Støjbergs (V) håndtering af sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.

”Vi er blevet enige om et udkast til kommissorium vedrørende instruksen om adskillelse ved indkvartering i asylsystemet. Jeg har derfor i dag sendt udkastet til kommissorium til Folketinget,” oplyser justitsminister Nick Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.

Beslutningen vækker glæde blandt regeringens støttepartier, som allerede i forhandlingerne om forståelsespapiret blev enige med regeringen om at undersøge forløbet.

”Med undersøgelseskommissionen skal vi til bunds i sagen, og hvad der skete i forbindelse med instruksen. Der skal placeres et ansvar,” skriver Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, i pressemeddelelsen.

Med undersøgelseskommissionen skal vi til bunds i sagen, og hvad der skete i forbindelse med instruksen. Der skal placeres et ansvar.

Kristian Hegaard
Retsordfører, De Radikale

Sagen omhandler adskillelse af unge asylpar, hvor den ene part var mindreårig, det vil sige under 18 år i dette tilfælde. Adskillelserne skete under daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Der har tidligere været rejst mistanke om, at Inger Støjberg bevidst gav en ulovlig instruks om at adskille asylpar uden at foretage en individuel vurdering. 

”Jeg er rigtig tilfreds med, at vi er blevet enige om en kommission, der helt enkelt skal redegøre for, om ministeren har brudt loven, i hvilket omfang og hvordan,” skriver SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, i pressemeddelelsen.

23 asylpar adskilt
I februar 2016 udsendte Inger Støjberg en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at unge asylpar, hvor mindst den ene part ikke var myndig, skulle adskilles. Kvindelige asylansøgere på 15-17 år blev siden adskilt fra deres ældre samlevere, selvom flere af parrene havde fået børn.

Pressemeddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og det resulterede i, at 23 par blev adskilt. Men adskillelsen var ulovlig, har Folketingets Ombudsmand og flere eksperter også fastslået, fordi der ikke forud var foregået en partshøring af de berørte par.

”Det er godt, at vi nu får igangsat en undersøgelse, der gennem afhøring af blandt andet embedsmænd kan komme til bunds i det spegede forløb siden februar 2016,” skriver Enhedslistens rets- og udlændingeordfører, Rosa Lund, i pressemeddelelsen. 

Det centrale spørgsmål er, om Støjberg og administrationen vidste, at instruksen var ulovlig. 

"Nu skal luppen frem! Det er bydende nødvendigt, ikke bare for de berørte mennesker men også for integriteten af den danske retsstat, at vi nu får kulegravet, hvad den tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, foretog sig i denne sag," skriver Alternativets ordfører for humanisme og retsstat, Sikandar Siddique, i pressemeddelelsen.

Der er lagt op til, at undersøgelseskommissionen skal afgive sin beretning inden for to år efter nedsættelsen. Endnu mangler medlemmerne af kommissionen at blive udpeget.

Læs også

Dokumentation

Fakta om undersøgelsen
Udkastet til kommissorium lægger op til, at undersøgelseskommissionen blandt andet skal undersøge og redegøre for lovligheden af myndighedernes administration og håndtering af sagen om adskilt indkvartering af asylpar, hvoraf den ene var mindreårig.

Undersøgelsen skal endvidere omfatte den oplysning, som Folketingets Ombudsmand og Folketinget efterfølgende fik om forløbet.

Undersøgelsen skal omfatte perioden fra 25. januar 2016 til tidspunktet for kommissionens nedsættelse. Undersøgelseskommissionen kan, i det omfang den finder det relevant, også inddrage forhold, der tidsmæssigt ligger forud for den angivne periode.

På baggrund af undersøgelsen skal undersøgelseskommissionen vurdere, om der er grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.

Der lægges op til, at kommissionen skal afgive sin beretning inden for 2 år efter nedsættelsen.

Justitsministeriets udkast til kommissorium er i dag – på sædvanlig vis – sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Justitsministeren har i forbindelse hermed tilkendegivet, at han er indstillet på en drøftelse af udkastet til kommissorium, hvis udvalget måtte ønske det. Udkastet er desuden sendt til Folketingets Retsudvalg til orientering.

Sagen kort:
Hvad handler Støjberg-sagen om?

I 2016 udsendte Inger Støjberg som udlændinge- og integrationsminister en pressemeddelelse til sit embedsværk om, at unge asylpar, hvor mindst den ene part ikke var myndig, skulle adskilles. Kvindelige asylansøgere på 15-17 år blev siden adskilt fra deres ældre samlevere, selvom flere af parrene havde fået børn. Adskillelsen var dog ulovlig, fordi der forud ikke var foregået en partshøring, hvad Folketingets Ombudsmand og flere eksperter også har fastslået.

Konflikten består nu i, om Støjberg var vidende om ulovligheden i at adskille uden partshøring. Selv har Støjberg i flere samråd afvist, at hun blev advaret inden adskillelsen. Embedsmænd i Udlænge- og Integrationsministeriets, heriblandt daværende afdelingschef Lykke Sørensen, advarede dog Støjberg om, at de unge asylpar skulle partshøres før adskillelsen. Ifølge samme kilder fjernede Støjberg også flere forbehold og formuleringer fra instruksen, hvilket Støjberg siden har erkendt, men samtidig også udtalt, at instruksen var juridisk godkendt af embedsværket. I senere samråd ændrede Støjberg dog forklaring og erkendte, at embedsværket aldrig blåstemplede instruksen, der dog ikke skulle forstås som en instruks, men som en pressemeddelelse, der heller ikke skulle efterleves, men betragtes som et politisk signal.

Sammen med en mundtlig instruks blev pressemeddelelsen imidlertid oversendt til Udlændingestyrelsen, der af ministeriet fik besked på at følge pressemeddelelsens ordlyd kategorisk og uden undtagelser: Alle unge asylpar skulle adskilles. En gennemgang fra Politiken viser samtidig, at ministeriet konsekvent omtalte pressemeddelelsen som en instruks. Hvor Støjberg i samråd og til offentligheden har fastholdt at have kommunikeret mundtligt til Udlændingestyrelsen, at loven skulle overholdes, og at der skulle være plads til undtagelser, har styrelsens kontakt med ministeriet altså tilsyneladende givet en fornemmelse af det modsatte: Støjberg og ministeriet ønskede at tvangsadskille asylpar uanset loven og ordlyden i konventionerne.

I en mailkorrespondence i Udlændingestyrelsen står der desuden: "Et hurtigt overblik over de 27 par fører til, at der er behov for at skille 27 par ad." Mailen blev skrevet, samme dag Støjberg udsendte sin pressemeddelelse, og tjener ifølge eksperter som bevis på, at ministeriet ikke vurderede parrene individuelt. Siden har flere operatører på landets asylcentre, der skulle forestå adskillelsen, udtalt til Information, at de ikke fik besked om muligheden for undtagelser til instruksen.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om pressemeddelelsen var et politisk signal eller en instruks, men også hvem der har ansvaret for tvangsadskillelsen. Jævnfør minister-ansvarlighedsloven har ministeren ansvaret for en underordnets ulovlige handling, hvis ministeren har været bekendt med den og ikke har forsøgt at hindre den, eller hvis ministeren har fremmet den ulovlige handling ved ikke at føre tilstrækkeligt tilsyn og fastsætte instrukser. Støjberg har fastholdt, at ansvaret ligger hos myndighederne.

Kilder: Politiken, Information og Berlingske


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Karina Lorentzen Dehnhardt

MF, gruppeformand (SF)
akademiøkonom (Esbjerg Business College. 1997), lærer (Haderslev Statsseminarium. 2002), MA professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2018)

Kristian Hegaard

Ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet, fhv. MF (R)
cand.jur. (Københavns Uni. 2019)

0:000:00