Røde Kors: Giv voldsudsatte og deres børn ret til hjælp med at bryde fri af volden

Skal vi have flere voldsudsatte og deres børn ud af volden i tide, bliver vi nødt til at sikre, at de bliver tilbudt den hjælp, de har brug for, skriver Marie-Louise Gotholdt fra Røde Kors, der står bag ny undersøgelse om voldsudsatte kvinder i Danmark. 

Placeholder image
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

“Hvorfor forlod hun ham ikke tidligere?”, er en bemærkning jeg typisk hører, når snakken falder på voldelige forhold. Helt forståeligt – for hvad kan være værre end at blive slået i sit eget hjem – og måske endda med sine egne børn som vidner?

Virkeligheden er imidlertid langt mere kompliceret når det handler om at bryde ud af vold i nære relationer. Psykisk skrøbelighed, nedbrudt handlekraft og et meget spinkelt netværk kendetegner ofte de kvinder, der har levet længere tid i vold. Men også mere praktiske barrierer fylder.

Det viser en helt ny undersøgelse fra Als Research lavet for Røde Kors. Forhold omkring bolig og økonomi tegner sig i undersøgelsen som væsentlige barrierer for de kvinder, der forsøger at bryde ud af volden. Men også usikkerheden om, hvorvidt der findes hjælp – og om man har ret til at beholde sine børn – spiller ind. Konklusioner der understøtter vores egne erfaringer gennem 20 år med støtte til målgruppen.

Hvert år udsættes omkring 38.000 kvinder for fysisk vold i en nær relation, og 72.000 kvinder har oplevet psykisk partnervold inden for det seneste år. 

Marie-Louise Gotholdt, national chef, Røde Kors

Selvom den nylige boligaftale betød et skridt i retning af bedre hjælp til bolig for voldsudsatte på krisecentre, er vi stadig langt fra i mål, når det gælder om at sikre, at flere hjælpes ud af volden – og ikke mindst sikre, at de ikke vender tilbage til volden, sådan som vi ved, en betragtelig del gør i dag.

Der er brug for bedre bolighjælp til dem, der befinder sig i et voldeligt forhold, som de prøver at bryde fri af. Ligesom der mangler tydeligere rettigheder til at få den nødvendige hjælp – også til økonomi og psykologhjælp. Det gælder både i tiden omkring bruddet og efter endt krisecenterophold, hvor udfordringerne i høj grad ligner hinanden.

Store praktiske barrierer

Hvert år udsættes omkring 38.000 kvinder for fysisk vold i en nær relation, og 72.000 kvinder har oplevet psykisk partnervold inden for det seneste år. Cirka 33.000 børn lever i en familie, hvor der er vold. Konsekvenserne er store for både mennesker og samfundsøkonomi. Blandt andet i form af social mistrivsel, skoleudfordringer, angst, PTSD-symptomer og dårligere livschancer på sigt.

At bryde fri af en voldelig relation er svært. Selvværd og handlekraft er ofte nedbrudt efter længere tids fysisk og psykisk vold. Sociale relationer og netværket er minimeret som følge af voldsudøverens isolation af sin partner fra omverdenen. Herudover kommer frygten for vold og repressalier, som et brud vil kunne udløse.

Men også de mere praktiske udfordringer er store barrierer, når man vil bryde med volden. Det viser den nye undersøgelse som Als Research har lavet blandt 862 nuværende og tidligere voldsramte kvinder. Undersøgelsen bringer helt ny viden som er afgørende, hvis vi skal lykkes med at hjælpe flere voldsudsatte og deres børn hurtigere væk fra et liv i vold og videre til en tryg hverdag.

Tvivl om bolig, økonomi og børnenes fremtid

”Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle kunne forlade ham med to helt små børn uden først at have fundet en anden bolig til at flytte nærmest direkte ind i ved bruddet. Jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle kunne finde boligen, mens vi var sammen […]. Havde jeg haft nogen i nærområdet, eksempelvis. forældre, som vi kunne være flyttet midlertidigt ind hos i nogle måneder, så var jeg gået minimum et år tidligere”.

For det første bør vi som samfund sikre langt bedre og mere klar information på området, end vi gør i dag. 

Marie-Louise Gotholdt, national chef, Røde Kors

Sådan fortæller en voldsramt kvinde i undersøgelsen. Hendes historie er langt fra enestående.

Ifølge undersøgelsen svarer næsten seks ud af ti adspurgte kvinder, at usikkerhed om boligsituationen ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” udgør en barriere for at forlade en voldelig relation. Også økonomi er en væsentlig barriere, mener halvdelen af kvinderne. Det kan blandt andet handle om, at man ejer et fælles hus og derfor har fælles gæld, eller at ens partner har tiltvunget sig kontrol over ens økonomi. Det kan også være, man som alenemor ikke har råd til at betale husleje.

Har man børn, er usikkerheden om børnenes fremtid også en markant barriere hos mange af de adspurgte. Frygten er eksempelvis, at børnene skal overlades alene med partneren, hvis man vælger at gå. Eller at man bliver nødt til at flytte så langt væk, at man mister retten til at være bopælsforælder.

Kender ikke til hjælpen

Ikke overraskende svarer kvinderne i undersøgelsen, at de har brug for hjælp, hvis det skal lykkes dem at forlade den voldelige relation. Psykologhjælp, gruppeterapi og styrket netværk er for de adspurgte kvinder meget vigtigt for at komme godt videre. Men også behovet for hjælp til at finde og etablere sig i en egnet bolig og hjælp til økonomien er stort.

Alligevel er det langt fra alle, der opsøger hjælp. Kun halvdelen af de kvinder, der har angivet at have brug for hjælp til økonomi og bolig, har eksempelvis søgt den. Usikkerhed om hvorvidt der overhovedet findes relevant hjælp – og om nogen kan hjælpe dem – fylder markant.

Så på trods af at der de senere år har været et stort både fagligt og politisk fokus på at hjælpe voldsudsatte kvinder og børn, viser resultaterne af undersøgelsen tydeligt, at vi kan gøre det bedre. 

Vi bør forpligte os

For det første bør vi som samfund sikre langt bedre og mere klar information på området, end vi gør i dag. Hvilken hjælp kan man få? Hvor skal man henvende sig? Og hvilke rettigheder har man – særligt i forhold til sine børn? Den information skal vi naturligvis sikre når helt ud til kvinderne – også på tværs af sproglige og kulturelle forskelle.

Der findes mange gode indsatser til voldsudsatte – både i det offentlige, det private og i civilsamfundet. Men hjælpen der tilbydes i dag, er ikke ensartet og systematisk.

Marie-Louise Gotholdt, national chef, Røde Kors

For det andet er vi nødt til at sætte turbo på den praktiske hjælp, der handler om at finde bolig og at overskue sin fremtidige økonomi – også for dem, der fortsat befinder sig i den voldelige relation. Og endelig er det afgørende, at vi kan yde den psykologhjælp og støtte til netværk, som kvinderne så tydeligt efterlyser.

Der er ingen tvivl om, at der findes mange gode indsatser til voldsudsatte – både i det offentlige, det private og i civilsamfundet. Men hjælpen der tilbydes i dag, er ikke ensartet og systematisk.

Skal vi have flere voldsudsatte og deres børn ud af volden i tide, bliver vi nødt til at sikre, at alle voldudsatte, der er motiverede til at lukke døren til volden, bliver tilbudt den hjælp, de har brug for. Uanset hvor de bor i landet.

Derfor anbefaler Røde Kors at indføre en lovpligtig minimums-hjælpepakke til voldsudsatte og deres eventuelle børn, når de forlader et voldeligt forhold og efter krisecenterophold.

Rettigheden skal forpligte kommunerne til at yde et minimum af støtte i form af akut hjælp til at finde bolig og akut hjælp til økonomi (indskud, flytning, møbler, husleje i den første tid eller lignende).

Endelig skal voldsudsatte sikres psykologhjælp – en ret, der i dag kun gælder for dem, der tager ophold på krisecenter. En hjælp, der naturligvis skal formidles klart ud til dem, der har brug for at kende til den.

Fordi én ekstra dag i volden, er én dag for meget.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser