Kronik

Roger Buch: Svækkede medier udfordrer den demokratiske samtale ved kommunalvalg

Grådige tech-giganter, svækkede medier og kommunale spin-doktorer undergraver den fælles demokratiske samtale under et kommunalvalg. Men tendenserne åbner samtidig op for en demokratisering af kommunalvalgene. Der er plads til forbedring fra medier, partier og borgere, skriver Roger Buch.

Der er plads og mulighed for forbedring fra medier, partier og borgere ved kommunalvalget 16. november, skriver Roger Buch.
Der er plads og mulighed for forbedring fra medier, partier og borgere ved kommunalvalget 16. november, skriver Roger Buch.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Roger Buch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fake news og sociale medier med en hadsk, nedværdigende og grov tone er blevet en del af hverdagen for borgere i hele verden og ikke blot i Danmark. Borgerne forsvinder ned i interesse-tunneller, hvor det som lige præcis jeg interesserer mig for, kan dyrkes i det uendelige. Kontakten til en fælles viden, dagsorden og et fælleskab risikerer at blive undergravet.

Vi får som borgere mulighed for at isolerer os sammen med interessefæller og rygklappere i ekkokamre, osteklokker og interesse-tunneller. Vi kan slippe for at møde dem vi er uenige med og dermed for at møde informationer, fænomener og forhold som kan overraske os, udvide vores horisont eller omforme os og vores holdninger. Udviklingen kan virke uovervindelig, især fordi den bygger på en teknologisk udvikling, som ingen ende har.

En eksplosion af bredbånd og smartphones
I gamle dage – indtil starten af 1990’erne – købte næsten hver tredje borger i Danmark en daglig avis. Aviserne var helt dominerende som kilde til kommunalpolitik og borgernes foretrukne informationskilde under kommunalvalg.

Fra slutningen af 1980’erne blev regionale tv-stationer et vigtigt supplement og lokalradio blev også en brik i valgkampen - mere på grund af reklamespots end radiojournalistik. Fra starten af 1990’erne begyndte internettet sit langsomme indtog i Danmark. Og det gik langsomt: i 2003 havde mindre end 25 procent af husstandene bredbåndforbindelse.

Nu fulgte en eksplosion. Fem år senere i 2008 havde 75 procent af husstandene bredbånd. På dette tidspunkt var mobiltelefoner allerede blevet hvermandseje, men uden mulighed for omfattende internetbrug, som først kom med smartphones. Eksplosionen for smartphones var ekstrem: I 2011 havde en tredjedel af husstandene smartphones, to år senere havde to tredjedele smartphones, og i 2016 var der smartphones i mere end 80 procent af husstandene.

Aviskrise og offentligt betalt spin
Parallelt med den teknologiske revolution skete et skift i borgernes medie- og nyhedsvaner og aviserne mistede store mængder af abonnementer. Færre abonnementer var lig med færre annoncekroner. Den økonomiske krise for de lokale-regionale aviser og deres tilknyttede ugeaviser førte til fyringsrunde på fyringsrunde. De journalistiske ressourcer til at dække de lokale begivenheder og være en kritisk og gravende mod-magt overfor de lokale magthavere blev svækket.

Internettet giver os en, i sammenligning med tidligere, helt uhørt nem, hurtig og billig adgang til uendelige mængder af information. Og helt uden redigerende smagsdommere i form af journalister og redaktører.

Roger Buch
Centerleder, Danmarks Medie og Journalisthøjskole

De politiske partier har taget konsekvensen af den nye teknologi og de nye medievaner. Partierne bygger i stigende omfang deres kommunikation på direkte forbindelse til vælgerne udenom medierne. Facebook, Instagram og partistyrede netmedier giver partierne og politikerne en uforstyrret adgang til borgere og vælgere uden mediernes forstyrrende mellemmænd og kritiske spørgsmål.

Partierne har i stigende omfang ikke brug for medierne. Årsagen er ikke mindst en offentlig partistøtte, som har givet partierne kræfter til at kommunikere selv. I partiernes hovedkvarterer arbejder i dag 40-50 medarbejdere alene med kommunikation.

Landsorganisationernes budgetter til kommunikation ligger på omkring 270 millioner kroner hvortil kommer alle ressourcerne og de ansatte på Christiansborg. Partimedlemmer og vælgere får derved mulighed for at dykke ned i og lukke sig inde i partiernes osteklokker af kommunikation med ligesindede.

Oven i dette hjælper offentligt ansatte kommunikationsfolk i staten, regioner og kommuner velvilligt med at kommunikere, promovere og lave glansbilleder af ministeren, regionrådsformanden og borgmestrene.

Lyset over forfaldshistorien
Er der da slet ingen lyspunkter? Er udviklingen en lang nedtur imod demokratisk mørke?

Mange af argumenterne kan faktisk vendes på hovedet. Internettet giver os en, i sammenligning med tidligere, helt uhørt nem, hurtig og billig adgang til uendelige mængder af information. Og helt uden redigerende smagsdommere i form af journalister og redaktører. Vi sparer dyre avisabonnementer.

Alle borgere har nu muligheden for at komme ud med deres holdninger på internettet og i de sociale medier – uden at skulle forbi mediernes ledvogtere. Partierne er på grund af partistøtten ikke længere så afhængige af sponsorer og kan handle mere frit. Også mindre bundne af de ideologiske ildsjæle - medlemmerne - så politikerne kan styre mere imod borgernes og vælgernes behov end sponsorers og medlemmers ønsker.

Politikerne kan kommunikere direkte til borgerne uden om mediernes skjulte politisering. De offentligt ansatte kommunikatører giver en mere effektiv, professionel og klar kommunikation end fortidens snørklede og svært forståelige offentlige information.

Langt til rådhuset
Men en fælles offentlighed er svær at se i nutidens teknologiske, mediemæssige, politiske og kommunikative virkelighed. Vi virker mere isolerede, opdelte, polariserede – et klan-agtigt eller moderne stammesamfund, som nogle har betegnet det.

Men gælder det virkelig også kommunerne og det kommunale demokrati? Ja, måske gælder det faktisk endnu mere kommunerne, fordi avisdøden især har ramt hårdt lokalt og regionalt. Og fordi kommunalreformen mange steder i landet har skabet meget store og fjerne kommuner.

Der er blevet langt mellem kommunalpolitikerne og langt til rådhuset for mange borgere. Der findes mere national fælles offentlighed end kommunal fælles offentlighed. Og der tales lige så grimt på de sociale medier i kommunalpolitikken.

De gode gamle dage
Men var de gamle dage så bedre eller gode? I guldaldermaleriet af demokratiet, hvor de fleste borgere læste en avis hver dag, overses det ofte, at aviserne var markant forskellige fra nutidens aviser.

De 98 kommunalvalg 16. november savner dog uomtvisteligt den store mediedækning, som et folketingsvalg stadig får. Og mediedækningen fra lokale og regionale medier var klart mere omfattende og bedre for 20-30 år siden.

Roger Buch
Centerleder, Danmarks Medie og Journalisthøjskole

De ucensurerede aviser som opstod efter grundloven af 1849, skabte et firebladssystem, hvor landet var dækket af fire sæt af partiaviser. Hver dag blev verden, Danmark og lokalsamfundet tolket med partipolitiske briller i avisen.

Den gode journalist var en god partisoldat og propagandist i avisspalterne. Den gode læser var en også en god partisoldat, aktivist og propagandist i hverdagen. Borgerne levede i isolerede enklaver, hvor man kun mødtes med folk som lignede en selv og mente det samme som en selv. Som det næsten poetisk blev beskrevet af professor Mogens N. Pedersen i en forskningsartikel om partierne, hvor han beskrev Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen i starten af 1900-tallet:

Man voksede således op med bevægelsen, som sørgede for det materielle som for det åndelige. Man blev måske konfirmeret i arbejderbevægelsesregi. Man kunne synge i arbejdersangkoret, blive klippet på arbejderkooperationens 'Figaro'-frisørsaloner, nyde 'Stjernens' øl, spise arbejderkooperationens brød og drikke mælk til, fyre i kakkelovnen med samme bevægelses kul og koks, bo i en arbejderboligforening og tage på ferie i Folkeferies sommerhusbyer. Man kunne selvfølgelig læse partiets aviser overalt i landet, foruden bøger og blade fra det blomstrende forlag ”Fremad”."

"Havde man videregående åndelige behov, fandtes der et AOF og et ARTE samt de velrenommerede arbejderhøjskoler. Bankbogen havde man selvfølgelig i Arbejdernes Landsbank, og forsikringernes tog ALKA sig af. Når man engang på et radioapparat fra ARAKO havde hørt sin sidste udsendelse fra en Statsradiofoni, der ikke var uden socialdemokratisk indflydelse, når man med andre ord havde sat sine A.K.S-sko for sidste gang og ikke kun vækkes til live af arbejdersammaritterne, så tog Arbejdernes Ligbrændingsforening sig af det videre fornødne.

Mulighed for forbedring
Der er oplagte paralleller mellem datiden og de seneste årtiers skabelse af både etniske-, middelklasse- og overklasse-ghettoer og med den mediemæssige ghettoisering, hvor vi i stigende omfang kun færdes online blandet dem der ligner og mener det samme som os.

Nutidens medieudvikling bringer os derfor ikke kun frem til noget nyt, men også tilbage til noget vi har prøvet tidligere. Det vi fjerner os fra, er mellemperioden hvor et dominerende DR og omnibus-aviser skabte en kort periode med et mere fælles medieforbrug og mere fælles nyheder.

Men var det en bedre situation? Er ensartethed i medieforbrug og medieindhold egentlig særligt demokratisk? Vi havde i hvert fald demokrati hele vejen fra den gamle partipresse, over DR og omnibus-aviser, til nutidens digitale partipresse.

De 98 kommunalvalg 16. november savner dog uomtvisteligt den store mediedækning, som et folketingsvalg stadig får. Og mediedækningen fra lokale og regionale medier var klart mere omfattende og bedre for 20-30 år siden.

Den rå tone på de sociale medier tjener heller ikke demokratiet godt – og er menneskeligt helt urimeligt. Der er plads og mulighed for forbedring fra os alle – medier, partier og borgere ved kommunalvalget 16. november. Selv om alting ikke var bedre i gamle dage.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00