RU-formand om Radikales udlændingepolitik: Det er ikke målet, men midlet, der skal forandres

Jacob Kjær Robsøe
Landsformand for Radikal Ungdom
I dag (8. februar, red.) er 22 dygtige medlemmer af Radikal Ungdom ude med et opråb for det midtsøgende Radikale Venstre. Dette er et opråb, som jeg nogle steder kan se mig selv i, mens jeg på andre står uforstående.
Debatten om partiets linje og fremtid er vigtig og bør altid tåle dagens lys. Der skal altid være plads til dialog om fortid, nutid og fremtid. Derfor også en ros til de 22 RU'ere, der sætter debatten i gang – uden debat og dialog har vi intet demokrati.
Jeg er enig med skribenterne om, at der tidligere har været for meget fokus på konflikt. Den linje har ændret sig til det bedre under Sofie Carsten Nielsens ledelse.
Radikale Venstre er i dag det parti, der laver flest aftaler med den socialdemokratiske regering. Der er grundlæggende et godt og konstruktivt samarbejde mellem disse to partier – også selvom vi (heldigvis) ikke er enige i alt og også kan være i opposition. Vi skal også kunne sige fra overfor det, vi ikke kan se os selv i.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Den rigtige retning
I starten af december trak Sofie Carsten Nielsen partiet væk fra de ultimative krav og ind til forhandlingsbordene, hvor vi hører til.
Samtidig slog partiet fast, at vi hverken føler os hjemme i dele af rød eller blå blok, men kan samarbejde med alle og vil være mere kompromissøgende end under Morten Østergaard.
Sofie Carsten Nielsen har placeret Radikale Venstre solidt ved forhandlingsbordet og væk fra de ultimative krav
Jacob Kjær Robsøe
Landsformand for Radikal Ungdom
Det er den rigtige retning for mit parti. Der skal insisteres på brede politiske aftaler, så flest mulige danskere kan se sig selv i politikken. Ligeledes sidder vi også i de aftaler, der gør ondt, men er nødvendige. Ikke fordi det er populært, men fordi det er nødvendigt – det skal vi fortsætte med.
Målet, men midlet
Et spor, vi skal væk fra, er den fremmedgørelse, som partiet lagde sig i, da Morten Østergaard var politisk leder. Her var det vigtigere at fortælle danskerne, at vi stod i modsætning til Dansk Folkeparti fremfor at fortælle om vores egen politik.
Dermed blev vores flygtninge- og integrationspolitik også et modstandsforhold til noget, i stedet for løsninger på problemerne. Disse løsninger skal vi i fremtiden være bedre til at præsentere fremfor modstanden til løsningerne, der vil noget andet.
Det fungerer også bedre rundt om forhandlingsbordet. Det er derfor ikke målet, men midlet, der skal forandres.
En sådan forandring sker ikke over natten, men Sofie Carsten Nielsen har placeret Radikale Venstre solidt ved forhandlingsbordet og væk fra de ultimative krav, uden at give op på de værdier partiet er bygget på. Det kan jeg kun støtte op om.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke















































