Rungende hollandsk nej til EU-aftale

NEE: Et overraskende stort flertal stemte onsdag imod EU’s associeringsaftale med Ukraine ved en folkeafstemning i Holland, som dog slår EU-rekord i lav stemmedeltagelse.

Det blev et klart og tydeligt "nej" til en EU-aftale med Ukraine. Nu venter en juridisk hovedpine.
Det blev et klart og tydeligt "nej" til en EU-aftale med Ukraine. Nu venter en juridisk hovedpine.Foto: Scanpix / Bart Maat
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Den politiske midte i Holland fik en solid afklapsning onsdag, da 61,1 procent af vælgerne ved en folkeafstemning forkastede en vidtgående EU-samarbejdsaftale med Ukraine.

Afstemningen er kun vejledende, og to tredjedele af vælgerne valgte at blive væk fra stemmeurnerne. Men de politiske omkostninger ved at ignorere det rungende nej gør, at den hollandske regeringen er så godt som tvunget til at drage en konsekvens, på trods af at aftalen støttes bredt af alle partier på nær det yderste venstre og højre.

Den hollandske premierminister, Mark Rutte, erkender nederlaget, og at han derfor umiddelbart ikke kan ratificere aftalen, der kun mangler en hollandsk underskrift for at være fuldt gyldig.

Retsmæssigt limbo
Resultatet sætter EU i en juridisk kattepine, da aftalen allerede er provisorisk trådt i kraft ved årsskiftet og kun kan rulles tilbage med enstemmighed blandt de 28 EU-lande. Aftalen har samtidig stor symbolsk betydning, i og med at den var en udløsende faktor for den tidligere ukrainske regerings fald og konflikten med Rusland, der blandt andet ledte til annekteringen af Krim.

Fakta
Afstemningsresultat
Nej: 68,1 %
Ja: 38,1 %
Stemmeprocent: 32,2 %

Kilde: NOS

Premierminister Mark Rutte vil ikke endnu melde ud, hvad regeringen har tænkt sig at gøre. Nu vil han først diskutere sagen med det hollandske parlament og med sine EU-partnere.

”Det er en proces, der kan tage uger,” sagde han på valgaftenen til hollandske NOS.

Fakta
Associeringsaftalen med Ukraine
Traktaten mellem EU, de 28 EU-lande og Ukraine etablerer et politisk og økonomisk samarbejde mellem de to lande, der blandt andet betyder, at Ukraine skal tilnærme sin lovgivning, så den ligner EU’s på en række områder, herunder på dele af retsområdet og det økonomiske område. 
Til gengæld åbnes der på sigt op for visumfri indrejse til Unionen, adgang til det indre marked og til finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank. 
Dele af aftalen trådte i kraft allerede i november 2014, mens resten fik provisorisk virkning fra 1. januar 2016 under afventning af den hollandske ratifikation.

Ny magt til folket
Afstemningen om EU-Ukraine-aftalen kom i stand ved hjælp af en ny lov, der trådte i kraft i sommer, der betyder, at en indsamling af mindst 300.000 underskrifter kan udløse en folkeafstemning om en ny lov.

Bag afstemningen står en populær satirisk hjemmeside ved navn GeenStijl, der sammen med to EU-skeptiske borgergrupper har rejst spørgsmålet. De har gjort klart, at det ikke var selve aftalen med Ukraine, der var det vigtig for dem, men i højere grad at hollænderne fik lov at give deres mening til kende om EU.

Kun 32,2 procent af vælgerne brugte dog muligheden. Det er den laveste stemmeprocent, der nogensinde er registreret i en folkeafstemning om EU i noget land. Men dog over de 30 procent, som er påkrævet for, at afstemningen er gyldig.

Dokumentation

Derfor stemmer de i Holland
I juli 2015 trådte en ny regel i kraft i Holland, som gør det muligt for borgere at fremprovokere en folkeafstemning om ny lovgivning med et par få undtagelser – herunder love, der har at gøre med monarkiet eller kongefamilien, ændringer af den nationale grundlov, statsbudgettet eller lignende.

Det sker ved hjælp af indsamling af underskrifter, som forløber i to etaper. Hvis det lykkes at indsamle 10.000 underskrifter for en folkeafstemning senest fire uger efter, en lov er vedtaget af parlamentets to kamre og offentliggjort i den hollandske version af Statstidende, skal dens ikrafttrædelse sættes på pause. Derefter er der seks uger til at nå til 300.000 underskrifter. Hvis det lykkes, udskrives der en folkeafstemning.

Hvis det bliver et flertal for et nej, skal den siddende regering fremsætte et nyt lovforslag, der enten suspenderer forslaget eller gennemfører det alligevel. Afstemningen er nemlig kun vejledende.

Stemmedeltagelsen skal være på mindst 30 procent, for at afstemningen er gyldig.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00