Russisk invasion får EU til at bryde tabuer til højre og venstre

BRUXELLES: De hellige køer fik ikke lov til at græsse fredeligt i Bruxelles i denne weekend. I stedet blev flere af dem kørt til slagtning.

Efter at være kommet under skarp anklage for at nøle i deres svar på den russiske invasion, har de 27 EU-lande på en weekend stillet sig bag en række beslutninger, der skal hjælpe Ukraine og bidrage til det, som EU-udenrigschef Josep Borrell beskriver som en ”fuldskala-isolation af Rusland”.

Mest tungtvejende og overraskende er nok beslutningen om at bruge 3,7 milliarder kroner på at støtte Ukraine med våben og andet militært isenkram.

”Det bliver tit sagt, at nogle af de vigtigste fremskridt i den europæiske konstruktion kommer gennem kriser eller under en krise. Jeg tror, vi er i sådan et øjeblik,” sagde Josep Borrell søndag aften i Bruxelles efter at have holdt videomøde med de europæiske udenrigsministre og fået deres velsignelse.

Endnu et tabu er faldet i disse dage. Tabuet om, at EU ikke kan bruge sine ressourcer til at forsyne et land i krig med våben.

Josep Borrell
EU's udenrigschef

”Endnu et tabu er faldet i disse dage. Tabuet om, at EU ikke kan bruge sine ressourcer til at forsyne et land i krig med våben.”

De europæiske forsvarsministre er kaldt sammen mandag for at diskutere, hvad det er for noget materiel, der skal sendes til den ukrainske hær. Borrell gjorde klart, at der endda kan blive tale om at sende kampfly.

Pengene kommer fra den såkaldte europæiske fredsfacilitet, som er et nyt instrument uden for det almindelige EU-budget, som giver mere vide rammer til at finansiere den slags, end EU-reglerne ellers tillader.

Kort inden mødet havde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen opremset flere andre store skridt.