Debat

Rådmand: Frederiksens nye arbejdslogik handler om symbolpolitik fremfor beskæftigelse

Vi skal få flere mennesker i arbejde og bruge pengene fornuftigt, men vi opnår ingen af delen med regeringens nye beskæftigelsesinitiativ, mener borgmesterkandidat og rådmand Lone Loklindt (R) fra Frederiksberg Kommune.

Sæt jobcentrene fri fra de bureaukratiske regler, og giv dem mere tillid, skriver Lone Loklindt (R).
Sæt jobcentrene fri fra de bureaukratiske regler, og giv dem mere tillid, skriver Lone Loklindt (R).Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Lone Loklindt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det nye beskæftigelsesinitiativ '37 timer – en ny arbejdslogik' fra regeringen understreger endnu en gang, at statsminister Mette Frederiksen (S) vægter symbolpolitik højere end både anstændighed og logik.

Initiativet præsenteres sammen med en besparelse på et trecifret millionbeløb på jobcentrene for at finde penge til arnepensionen. I første omgang skal pengene tages fra ungeindsatsen. Det er helt sort i min bog.

Hvis der skal spares penge på beskæftigelsesindsatsen, burde regeringen i stedet skære ned på de meget bureaukratiske procesregler og i stedet sætte kommunerne mere fri. Den ambition kan jeg sagtens være enig i.

Jeg deler bestemt også ambitionen om, at vi skal have flere kvinder med indvandrerbaggrund i beskæftigelse. Jeg deler ikke regeringens fremgangsmåde. Det er både usmageligt og uladsiggørligt at finde så mange nyttejobs på 37 timer om ugen. Og det virker ikke. Det gør en mere helhedsorienteret indsats derimod.

Temadebat

Hvor dybt skal sparekniven skære i jobcentrene?
En milliardbesparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats skal være med til at sikre penge til, at bryggeriarbejder Arne Juhl og andre nedslidte kan få lov til at gå på tidlig pension.

Nu lægger regeringen op til at skære endnu et trecifret millionbeløb fra jobcentrene for at finde penge til nye såkaldte nytteindsatser målrettet først og fremmest arbejdsløse kvinder med indvandrerbaggrund. Regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) taler samtidig om, at der kan være brug for at tage et større livtag med den måde, som området er organiseret på.

Altinget giver ordet til forskere, interesseorganisationer og politikere, som i en temadebat vil komme ind på, hvor store besparelser, jobcentrene kan finde, inden det begynder at gøre afgørende skade på de indsatser, som skal hjælpe arbejdsløse tilbage i job.

Hvad skal der til, hvis man vil have det til at lykkes? Er besparelsen overhovedet realistisk i den virkelige verden, eller bliver det blot en besparelse "på papir"? Har investeringstankegangen på området slået fejl og ført til, at der bruges alt for mange penge på beskæftigelsesindsatser, hvis effekt ikke kan adskilles fra betydningen af de almindelige konjunkturer? Og hvad sker der, når konjunkturerne svinger om fra opgang til nedgang?

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Tag bare Frederiksberg Kommune som et eksempel. Her har vi siden 2018 arbejdet målrettet med at få kvinder med anden etnisk baggrund i beskæftigelse. Indsatsen er et 20 ugers forløb, der hedder "Kvinder i job," og vores resultater er indiskutable. Med 57 procent selvforsørgede er Frederiksberg den kommune med den højeste andel af kvinder med anden etnisk baggrund i beskæftigelse.

Ledighed skyldes ikke manglende vilje

Vores arbejdslogik følger bestemt ikke Mette Frederiksens.

Den bygger på forståelse, kompetenceudvikling og en fagligt velfunderet indsats fra jobcentret. I et 20 ugers forløb sikrer vi, at kvinderne får et netværk og de rette kompetencer til det danske arbejdsmarked. Den indsats virker.

Taler man med de eksperter, der arbejder med integration, er de enige. Ledighed blandt kvinder af anden etnisk baggrund skyldes ikke manglende vilje, men manglende kompetencer, sprogbarrierer eller deres familieforhold.

Vores indsats går også ud på, at vi arbejder med udgangspunkt i arbejdsgivernes efterspørgsel på arbejdskraft. På den måde imødekommer vi ikke kun ledighed, men også branchespecifik mangel på arbejdskraft – og alle tal peger på, at det virker.

Frederikshavn og Bornholms Regionskommune har også haft stor succes med lignende tiltag. Mette Frederiksens arbejdslogik har derfor ikke noget med virkeligheden at gøre, men handler om symbolpolitik, der rammer de svageste i samfundet.

Nyttejobs løser ikke problemerne

Vi ved, at nyttejob i særlige tilfælde virker blandt andet for målgrupper, der er jobparate og som er tæt på arbejdsmarkedet.

Lige nu er dansk økonomi dog et sted, hvor vi ikke behøver at benytte nyttejobs for at sikre beskæftigelse. Der er masser af helt almindelige ledige jobs, og det må i alle verdener være den bedste løsning.

Der kan være gode grunde til at skrue ned for indsatserne i bred forstand i en tid med høj efterspørgsel, men at spare på de unge, som har brug for en hjælpende hånd på vej til uddannelse og beskæftigelse, er meget kortsigtet. Ligesom jeg finder det kortsigtet at stoppe investeringen i at få de etniske kvinder ordentligt klædt på til arbejdsmarkedet og dermed større personlig frihed.

Den investering har et rigtig godt afkast – i modsætning til nytteindsatser, som heller ikke ligefrem er gratis at skabe. Vi kunne med fordel bruge pengene på initiativer, der virker og som er anstændige.

Brug pengene på det, der virker

Hvis jobcentrene skal spare, så sæt dem fri

Lone Loklindt (R)
Borgmesterkandidat og rådmand (RV), Frederiksberg Kommune

Det spørgsmål, som man så står tilbage med, er: Hvis vi ved, hvad der virker, hvorfor gør Mette Frederiksen det så ikke bare?

Der må jeg være svar skyldig, men jeg synes, at den nye arbejdslogik kommer til at gøre markant mere skade end gavn. Både på dansk økonomi, men særligt på jobcentrene og på indvandrerkvinderne.

For mig handler det om, at vi skal sikre, at folk kommer i beskæftigelse, og at vi bruger pengene fornuftigt. Hvis jobcentrene skal spare, så sæt dem fri. Fri af de mange bureaukratiske procesregler, hvor kontrollen har hovedprioritet, og hvor tillid er fraværende.

Jeg mener, at vi skal tage ved lære af, hvad der virker og investere i, at dem udenfor arbejdsmarkedet faktisk ender på arbejdsmarkedet. Med Mette Frederiksens nye arbejdslogik opnår vi ingen af delene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00