S appellerer til bredt samarbejde om udlændinge: Radikale er ikke på månen

Klar til at se på integrationsydelse
Østergaard peger i stedet på, at den lave integrationsydelse skal droppes, at børnene på udrejsecenteret Sjælsmark skal have bedre forhold, at tosprogede børn skal fordeles bedre i skoler og daginstitutioner, og at kontanthjælpsmodtagere skal "ud ad døren og i gang hver dag" for at bevare retten til kontanthjælp.

Det eneste konkrete krav, Morten Østergaard nævner, som handler om tilstrømning, er, at Danmark igen skal modtage de såkaldte kvoteflygtninge – dem, som FN betegner som særligt udsatte flygtninge.

Og Mattias Tesfaye er positiv eller i hvert fald åben for at diskutere alle de fem nævnte ønsker.

Fordelingen af tosprogede børn og højere krav til kontanthjælpsmodtagere står allerede på Socialdemokratiets egen ønskeliste.

Når det gælder integrationsydelsen, har S hidtil ikke været helt klare i spyttet. Partiet vil – hvis det vinder regeringsmagten – nedsætte en ydelseskommission, som skal give et bud på en konkret model.

Men Tesfaye vil gerne slå fast, at der skal være et højere rådighedsbeløb for dem, der har børn, og for dem, som har høje boligudgifter. Så når Morten Østergaard flere gange nævner, at børn i familier på integrationsydelse skal kunne gå til fritidsaktiviteter og til fødselsdage, er han på linje med S.

”Vi har lige stemt imod regeringens nedsættelse af ydelsen. Vi synes helt sikkert, at dem med børn, de havde for lidt i forvejen,” siger Tesfaye.

Kun et spørgsmål om, hvornår vi skal tage kvoteflygtninge
S-ordføreren er også helt med på De Radikales krav om, at Danmark igen skal tage kvoteflygtninge.

”Det skal vi helt sikkert; det er kun et spørgsmål om hvornår. Det er vigtigt for os at understrege, at vi er tilhængere af FN’s kvoteflygtningesystem. Og vi er ikke bare tilhængere: Det bør være hjørnestenen i en fremtidig integrationspolitik,” siger Mattias Tesfaye.

Mette Frederiksen har fulgt regeringens linje om at sige nej til kvoteflygtninge i 2016, 2017 og 2018. Men i september sagde hun til Kristeligt Dagblad:

"Jeg synes, vi er kommet tættere på at kunne modtage kvoteflygtninge igen, for der kommer færre til Danmark nu end for år tilbage, men jeg mener heller ikke, at vi er der endnu.”

Mattias Tesfaye melder, at han i første omgang venter på at se de nye tal for familiesammenføring i 2019. For her vil vi se de første effekter af det store rykind af flygtninge, som først har fået mulighed for at søge om familiesammenføring nu tre år senere.

S: Vi skal gribe ind for at hjælpe børn på Sjælsmark
Det måske mest tricky af de krav, Morten Østergaard har nævnt som vigtige, er forholdene for de cirka 90 børn på Udrejsecenter Sjælsmark. Men også her er S åbne for en diskussion.

Radikale ser allerhelst, at man ruller politikken tilbage, så afviste asylansøgere med børn får lov at bo i en almen bolig i stedet for på centeret, som af flere politikere i oppositionen beskrives som fængselslignende. Og som ifølge Ombudsmandens rapport medvirker ”til væsentligt at vanskeliggøre børnenes opvækst og begrænse deres muligheder for naturlig udvikling og livsudfoldelse”. 

For socialdemokraterne er det et dilemma, for det må ikke være en adgangsbillet til det danske samfund, at man som afvist asylansøger nægter at rejse hjem. På den anden side tager S kritikken fra Ombudsmanden alvorligt.

Mattias Tesfaye er klar til at gøre noget for børnene, men ”de kan ikke flytte ud i et rækkehus i Rødovre”, og det bliver heller ikke noget med at gøre centeret hyggeligere for familierne eller for eksempel give dem mulighed for at lave mad sammen.

”Vi skal ikke signalere, at nu kan man blive boende her. Det er sidste station, før man rejser ud af Danmark,” siger han.

Men bag Tesfayes bord står et stort papskilt, han har fået af et barn fra centeret. Med lyserødt kridt står der ”Sjælsmark”, og resten af skiltet er fyldt med hjerter med en zigzagstreg ned igennem.

Det gør indtryk, og det gør Ombudsmandens opråb også, understreger han.

”Jeg kan godt se på den her rapport, at vi ikke bare kan læne os tilbage og glæde os over, at han siger, at Sjælsmark ikke er i strid med konventionerne. De børn er i en særligt udsat situation. Det er der mange børn i Danmark, der er, og de fortjener alle sammen opmærksomhed, og at vi griber ind,” siger Mattias Tesfaye.

Kan ende med tvangsfjernelse
Han lægger vægt på, at børnene er underlagt samme sociallovgivning som andre danske børn, og at samfundet derfor skal reagere på mistrivsel.

”Så må kommunen komme på tilsynsbesøg, undersøge det nærmere og gribe ind i familien.”

Men hvad skal det hjælpe, hvis det er forholdene på centeret, der er problemet?

”Kommunen må jo undersøge det og komme med nogen konklusioner. I sidste ende kan det jo ende med tvangsfjernelse, men det vil være i de meget, meget få tilfælde. Det kan også være aflastning eller tilsynsbesøg.”

Tesfaye siger også, at børnene skal have mulighed for fritidsaktiviteter, men kommer ikke en konkret løsning nærmere.

Samlet set holder S-ordføreren fast i at afvise Radikales krav om et såkaldt kursskifte i udlændingepolitikken. Men når det kommer til en række af de konkrete ønsker, Radikale nævner, ser det ikke så umuligt ud.

”De Radikale er gode til at svare på, hvad de vil i stedet for. Når vi taler om et nyt udrejsecenter for afviste kriminelle asylansøgere, siger de, at de hellere vil have tre, så de er fordelt ud i landet. Vi er uenige, men vi er ikke på to forskellige planeter. Det er ikke sådan, at De Radikale er på månen,” slutter Mattias Tesfaye.