S-borgmestre har skåret dybest

Og det er særligt landets socialdemokratiske borgmestre, der har måttet skære hårdt i velfærdsudgifterne. Det viser en opgørelse Altinget.dk har lavet på baggrund af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Selv om der kan være en tendens til, at de ansvarlige politikere bliver straffet for at føre en stram økonomisk politik, skal de siddende socialdemokratiske borgmestre dog ikke nødvendigvis være alt for bekymrede for at blive straffet ved dommens dag den 19. november.

"Det er naturligvis nemmere at gå til valg, hvis man har delt gaver ud, end hvis man har skåret helt ind til benet. Men det betyder altså også meget, hvordan borgmesteren ellers har klaret sig ud over den økonomiske politik," siger Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.

Krisebevidsthed hjælper
Selv om det kan lyde en smule kontraintuitivt, er hans gæt, at den historisk stramme økonomiske politik vil betyde mindre ved det kommende valg, end det ville have betydet ved tidligere valg.

Hvis du kommer herud og spørger borgerne, er der en generel accept af, at der er en krise i landet, og at Ballerup af forskellige årsager er blevet særligt hårdt ramt.

Jesper Würtzen (S)
Borgmester i Ballerup

"Den generelle krisebevidsthed har hjulpet de borgmesterpartier, som har stået for besparelser. Folk har jo kunnet se, at man også har måttet spare i andre kommuner, og at der er en grund til det," siger Ulrik Kjær.

Det er også indtrykket hos Ballerups borgmester, Jesper Würtzen (S), som skal stå til regnskab for en reduktion af kommunens serviceudgifter på omkring 200 millioner kroner svarende til godt otte procent af de samlede velfærdsudgifter.

"Vi havde selvfølgelig helst foretrukket ikke at skulle spare. Men hvis du kommer herud og spørger borgerne, er der en generel accept af, at der er krise i landet, og at Ballerup af forskellige årsager er blevet særligt hårdt ramt," siger Jesper Würtzen.

Samarbejdende sparepolitik
Derfor er han heller ikke så bekymret for, at han bliver straffet af vælgerne ved valget. Det er Silkeborgs borgmester, Hanne Bæk Olsen (S), heller ikke, selv om hun blev mødt af mange protester og demonstrationer, da hun i starten af 2010 bebudede besparelser for en kvart milliard kroner.

"Vi har jo ramt mange borgere direkte både i forhold til deres arbejdsplads eller vilkårene for nogle af de svageste og deres pårørende. Men vi har gjort det i bred enighed i byrådet. Så hvis jeg skal frygte for min borgmesterpost, er det ikke udelukkende på baggrund af besparelser," siger Hanne Bæk Olsen.

Netop den brede konsensus i byrådene om nødvendigheden af en økonomisk opbremsning går igen blandt kommuner, hvor der er sparet meget. Og på den måde kan den førte økonomiske politik ses som et tegn på, at det samarbejdende folkestyre virker lokalt. Det mener Kurt Houlberg, programchef ved KORA.

"Som udgangspunkt peger stort set alle analyser på, at den førte økonomiske politik ikke afgøres af borgmesterens partifarve. Man tilpasser i stedet politikken til lokale forhold, uanset hvem der så sidder i borgmesterstolen," siger Kurt Houlberg.

Regnskabets time
Han er heller ikke overrasket over, at det netop er de socialdemokratiske borgmestre, der har måttet skære dybest. De er nemlig typisk borgmestre i bykommuner, som har højere udgifter og et større udgiftspres end gennemsnittet på grund af befolkningssammensætningen.

Slagelse er den kommune i landet, som ifølge Økonomi-og Indenrigsministeriets tal har måttet skære mest af sine velfærdsudgifter. Fra regnskabet for 2010 til regnskabet for 2012 er udgifterne til service reduceret med godt og vel ti procent. Og det kan godt give borgmester Lis Tribler (S) nervøse trækninger, når hun ser frem imod valget.

"I Slagelse er intet givet på forhånd. Derfor ved vi jo godt, at vi skal kæmpe om alle stemmerne. Om det så er det ene eller det andet, som får borgerne til at sætte krydset et andet sted, det er svært at vurdere. Men vi har da nogle udfordringer i, at der er nogen ude hos os, der er klemt," siger Lis Tribler.