S-ledelsen vandt opgør om kvoteflygtninge

AALBORG: Socialdemokratiet vedtog søndag et nyt principprogram, som er det syvende af sin slags i partiets historie. Et tyve mand stort udvalg har arbejdet i to år på at formulere partiets nye ideologiske kompas. 

Udkastet til teksten lå allerede klar i april, men partimedlemmerne var søndag ikke klar til at vedtage programmet uden debat. Især kapitlet om udlændinge og integration blev mødt af en række ændringsforslag.

Principprogrammet er blevet til under forsæde af partiets udlændinge- og integrationsordfører Dan Jørgensen, der som formand for principprogramudvalget fægtede for at få afvist kaskaden af ændringsforslag.   

Tesfaye var det tunge skyts
Det afgørende slag stod om formuleringerne af partiets holdning til kvoteflygtninge.

Socialdemokratiet bakker op om en beslutning fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om, at Danmark i både 2016 og 2017 ikke skal tage imod de flygtninge, som hvert år fordeles mellem verdens lande af FN. Men det stop for kvoteflygtninge finder ikke støtte i alle dele af S-baglandet, hvor nogle medlemmer ønskede tilføje et princip om altid at modtage FN-flygtninge til det nye principprogram.

På det punkt tog S-formand Mette Frederiksen ingen chancer. Her blev det tunge artilleri i form af Mattias Tesfaye sat ind som støtte for Dan Jørgensen, og med et oratorisk stærkt indlæg fik Tesfaye etableret et massivt flertal for partiledelsens linje.  

Formelt set kom partiledelsen kritikerne lidt i møde, men den vedtagne formulering om kvoteflygtninge er langt mere elastisk end forslaget fra kritikerne, der ville binde partiet til at modtage kvoteflygtninge. Det princip levner den vedtagne formulering mulighed for at afvige. Således hedder det nu i principprogrammet:

"Danmark tager imod mange asylansøgere, Og vi kommer også til at give asyl til mennesker på flugt i fremtiden. Men det nuværende asylsystem bliver misbrugt af menneskesmuglere, der hjælper grupper af migranter til Europa og Danmark, der ikke har noget beskyttelsesbehov som flygtninge og ikke har ret til asyl. Vi så helst, at flygtninge blev fordelt efter solidariske og retfærdige principper via FN's kvoteflygtningesystem."

Med andre ord: Socialdemokratiet ønsker, at flygtninge fordeles efter FN's kvoter, men det kræver en anden situation end i dag.

Tobenet grøn politik vedtaget
En række ændringsforslag var af mere retorisk karakter, hvor nogle partimedlemmer mente, at principprogrammet anvendte for direkte formuleringer. Således mente en kritiker fra Faaborg, at man pr. definition skulle kalde problemer for "udfordringer", mens en anden kritiserede, at man brugte betegnelsen "mange millioner flygtninge". Den type ændringsforslag blev ligeledes stemt klart ned.

Principprogrammet skulle også lægge snittet på det grønne område. Socialdemokratiet har længe haft en politik på miljø- og klimaområdet, som går på to ben med en balance mellem hensynet til klima og miljø på den ene side og på den anden side vækst, arbejdspladser og gode rammer for erhvervslivet.

Den tobenede strategi for klima- og miljøpolitikken er med et kapitel med titlen "Bæredygtighed og vækst" nu en integreret del af Socialdemokratiets kerneprincipper, hvor det blandt andet bliver slået fast, at miljøkrav og vækst ikke er hinandens modsætninger. Nogle delegerede ønskede en mere entydig grøn profil, men det var centralt for partiledelsen, at det grønne element ikke blev på bekostning af partiets vækstdagsorden. 

På alle væsentlige områder fik partiledelsen sine forslag igennem med pæne flertal, og dermed har man et fornyet ideologisk og langsigtet fundament for sin aktuelle politik.

Det nye principprogram erstatter programmet fra 2004. Dengang hed den socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft.