S om regeringens skattelettelser: Ikke det, Danmark har brug for

"Det er ikke det, Danmark har brug for."

Sådan lyder reaktionen fra Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet, efter at regeringens skatteudspil er blevet lækket til Politiken. 

Her bliver der lagt op til billigere biler og lavere skat, og samlet set vil regeringen sænke skatter og afgifter for 22 milliarder.

Regeringen vil finde pengene ved blandt andet SU-besparelser, en lavere børnecheck og en afskaffelse af den grønne check. Derudover vil man bruge 14 milliarder fra det økonomiske råderum. Og finansieringen af skatteudspillet møder kritik hos Socialdemokratiet.

”Det er i hvert fald ikke en tanke, der er groet i vores have, at man skal gennemføre det her katalog af ubehageligheder," siger han og henviser til, at daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen sidste år fortalte, at man kiggede på et "katalog af ubehageligheder" for at finansiere skattelettelser.

Særligt brugen af det økonomiske råderum er Benny Engelbrecht uenig i.

”Den meningsmåling, Jyllands-Posten har i dag, viser, at der er ti procent af danskerne, der ønsker at fyre det hele af på skattelettelser. Men langt størstedelen af danskerne ønsker jo rent faktisk, at man styrker velfærden,” siger han.

Dansk Folkeparti er ikke afvisende
Særligt topskatten har været årsag til frustrationer og konflikter i regeringen, da støttepartiet Dansk Folkeparti tidligere har blokeret for netop topskattelettelser. I det kommende udspil lægger regeringen ifølge Politiken op til at fremrykke den planlagte hævelse af topskattegrænsen. Den skulle i 2018 ligge på 456.000 kroner, men nu vil regeringen hæve den til 467.000 samme år.

Dansk Folkeparti har dog indtil videre ikke været afvisende over for det lækkede udspil.

"Vi vil sådan set gerne være med til at sænke skattetrykket. Hvis vi skal det, vil vi gerne gøre det i bunden i form af jobfradraget. Fremrykkelsen af den højere topskattegrænse er ikke et ønske, vi har, men nu har regeringen fremlagt det, og så må vi se, hvordan det lander i forbindelse med forhandlingerne," siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, til Politiken.

Forhandlingerne, der kommer til at foregå i efteråret, vil vise, om Dansk Folkeparti kan leve med en tidligere hævelse af topskattegrænsen.

Kritik fra Enhedslisten
Enhedslisten er ikke begejstrede for skatteudspillet og mener heller ikke, at Dansk Folkeparti burde være det. Partiets finansordfører, Pelle Dragsted, siger således i en pressemeddelelse:

”Dansk Folkeparti har sagt, at de ikke vil medvirke til at sænke topskatten. Så det burde ikke være svært for Kristian Thulesen Dahl at sige klart og tydeligt nej til de her forklædte sænkelser af topskatten. Alt andet vil være et klart løftebrud over for danskerne.”

Ud over en advarsel om muligt løftebrud til Dansk Folkeparti mener Pelle Dragsted også, at skatteudspillet vil ramme skævt.

”Hvis Politikens oplysninger stemmer, så er der tale om nogle enorme skatterabatter til de allerrigeste danskere. Der er reelt bare tale om en maskeret sænkelse af topskatten, der vil skabe endnu større skel mellem toppen og alle os andre,” siger finansordføreren.

Alt godt fra havet
Morten Østergaard, politisk leder for Radikale, kalder forslaget for "alt godt fra havet" på sin Twitter-profil. 

Der er lidt "alt godt fra havet" over reg. skatteudspil. Lad os samarbejde bredt om lavere skat på arbejde og bedre vilkår for iværksætteri. https://t.co/aW63ibkbg7

— Morten Østergaard (@oestergaard) 24. august 2017

SF's formand Pia Olsen Dyhr mener, at man må vælge mellem skattelettelser eller velfærd. Og hun er ikke i tvivl om, hvad hun vælger.

Velfærd eller skattelettelser? Man kan ikke få begge dele. Jeg vælger en styrket velfærd! #dkpol https://t.co/S6LAZYInih

— Pia Olsen Dyhr (@PiaOlsen) 24. august 2017

Regeringen ventes at præsentere sit udspil inden for kort tid, og skatteforhandlingerne begynder i efteråret.

---

Det fremgik tidligere af denne artikels overskrift, at Benny Engelbrecht kaldte regeringens skatteudspil et katalog af ubehageligheder. Dette er ikke korrekt, da Engelbrecht henviste til en udtalelse fra tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, og derfor har Altinget ændret overskriften. Vi beklager.