S-parlamentariker: Jeg stemte 'nej' i 1992. Nu siger jeg 'ja' til at afskaffe forsvarsforbeholdet

I 1992 tog jeg og flere millioner andre danskere stilling til Maastricht-traktaten. Dengang sagde jeg sammen med et flertal af danskerne pænt nej tak. Jeg frygtede, at EU ville opbygge en fælles hær, og at det dermed blev op til EU at bestemme, hvor danske soldater skulle sendes hen.

Dengang var Sovjetunionen lige faldet, og der var euforisk stemning i Vesten. Demokratiet havde sejret, Berlinmuren var revet ned, og jeg kunne simpelthen ikke se meningen med et europæisk samarbejde om forsvar. Vi havde Nato, og det var nok for mig.

Er du i tvivl om, hvad du skal stemme 1. juni? Så forstår jeg dig godt

Marianne Vind
MEP (S)

Spoler vi 30 år frem til 2022, så har verden uden tvivl ændret sig. I dag er der et behov for at opruste, for fjenden er vores nabo Putin. Han har vist sig at være mere end villig til at bryde med internationale regler og tage land, som ikke er hans eget.

De baltiske og nordiske lande er med rette meget bekymrede for, at de står for tur næste gang. Verden er i dag et helt andet sted end i 1992.

Områder hvor Nato har svært ved at hjælpe

Ligesom der ikke findes en Nato-hær, så findes der heller ingen EU-hær. Det er der nemlig ikke nogen, der kan se en mening med. Det er dét, der gør, at jeg i dag er tryg ved at fjerne forsvarsforbeholdet.

Det er blevet mere tydeligt igennem årerne, at Nato skal og vil være den primære garant for at sikre Danmark og andre europæiske landes sikkerhed. Men EU kan være med til at styrke Natos samarbejde. For der er ting, som Nato kan, og så er der ting, som EU kan. Hver især har de kompetencer, vi skal gøre bedst mulig brug af - uden at det ene skal udelukke det andet.

EU skal blive markant bedre til at styrke forsvarskapaciteten og udvikle nye teknologier. I en krig er det altafgørende, at man har det bedste udstyr. Vi skal være parate, hvis vores sygehusvæsen udsættes for cyberangreb. Vi skal blive hurtigere til at transportere udstyr rundt i Europa, når der opstår behov for det.

Vi stemmer hverken ja eller nej til en EU-hær eller til Putin. Vi ved alle, vi hverken ønsker det ene eller det andet

Marianne Vind
MEP (S)

Og vi skal blive bedre til at sikre ro og stabilitet i Europas nærområder. Her har Nato svært ved at hjælpe os.

USA er dominerende i Nato og ikke nødvendigvis interesserede i det samme som os i Europa. Og derudover har USA nu længe efterspurgt, at Europa tager et større ansvar for vores egen sikkerhed. Det gør vi nu.

Giv plads til tvivl

Er du i tvivl om, hvad du skal stemme 1. juni? Så forstår jeg dig godt. Debatten er blevet kraftig polariseret af stærke EU-modstandere og fuldblodige EU-tilhængere.

De har ikke levnet meget plads til tvivlere, der egentlig bare prøver at forstå, hvad forsvarsforbeholdet går ud på. For mange danskere - inklusiv mig selv - har europæisk forsvarspolitik ikke været noget, der har fyldt i dagligdagen.

Det er derfor naturligt, at være i tvivl og have behov for ny viden. Det skal tages alvorligt i debatten og af medierne. Og jeg vil også være den første til at anerkende, at det kan være en svær beslutning at træffe.