S: Uden adgangskrav gør vi de unge en bjørnetjeneste

Det var meldingen fra Socialdemokraternes erhvervuddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, da hun torsdag formiddag deltog i tænketanken DEA's debatmøde om netop adgangskrav til de hårdt trængte erhvervsskoler.

"Det er ikke fair over for de unge, at vi har en folkeskole, der ikke lærer dem det, de skal. Derudover er det problematisk, at vi ikke har modet til at fortælle dem, at de skal kunne noget, inden de begynder. Vi gør dem en bjørnetjeneste ved at lade dem komme ind, selv om de ikke har forudsætningerne til det, og derfor er det vigtigt at diskutere adgangsforudsætninger," sagde hun til det velbesøgte debatmøde, hvor ordførerne fra Venstre, Enhedslisten og Liberal Alliance også deltog.

Socialdemokratisk kovending
Det er ellers ikke mere end tre måneder siden, at Socialdemokraterne afviste at indføre adgangskrav. Det var i forbindelse med reformen af folkeskolen, hvor de borgerlige krævede, at man skulle have fået mindst karakteren 2 i dansk og matematik for at komme videre på en ungdomsuddannelse.

Men henover sommeren er spørgsmålet blevet diskuteret internt i både partiet og regeringen, og de tre regeringspartier bakker nu op om adgangskrav til erhvervsuddannelserne. 

Alle kan ikke gennemføre en erhvervsuddannelse, og det bliver vi også nødt til at være ærlige omkring.

Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Erhvervsuddannelsesordfører

Ane Halsboe-Jørgensen understregede dog, at karakterne fra folkeskolen ikke kan stå alene, når de unge skal screenes til erhvervsuddannelserne. Men det er nødvendigt at kræve, at de faglige kompetencer er på plads, inden de begynder på en erhvervsuddannelse, sagde hun.

Pas på med bogligt fokus
Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), pointerede dog under debatten, at man skal være nænsom med at lægge alt for meget vægt på de boglige kompetencer.

Forskning har nemlig vist, at 33 procent af de unge, som begynder på en erhvervsuddannelse uden at kunne læse, rent faktisk får et svendebrev. Det skyldes, at undervisningen på erhvervsuddannelserne er langt mere praksisnær end i den boglige folkeskole, og mange af de unge lærer bedre på den måde.

"Selvom hver tredje kan komme igennem, mener jeg fortsat, vi skal stoppe op og sikre os, at de har de kompetencer, der skal til. Løftet skal ske, inden de begynder på erhvervsuddannelserne," sagde Ane Halsboe-Jørgensen.

Ikke behov for nye tilbud
Det mødte opbakning fra Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, som også bakker op om adgangskrav til erhvervsuddannelserne.

"Det er ikke en erhvervsskoles kerneopgave at klæde de unge fagligt på. Det skal ske i folkeskolen, og vi skal ikke sænke den faglige overligger på erhvervsuddannelserne for at få den sidste gruppe med," sagde han.

Det store politiske spørgsmål er dog, hvordan dette afklaringsforløb skal strikkes sammen. Nogle unge har kun brug for et sommerkursus, hvor de får styrket deres boglige kompetencer. Andre har brug for længere forløb, hvor der også bliver taget højde for eksempelvis sociale og personlige problemer.

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen er det ikke nødvendigt at genopfinde den dybe tallerken.

"Vi skal i høj grad bruge de tilbud, der findes i dag, i stedet for at lave alle mulige nye tilbud. Vi skal have et bedre samspil mellem de forskellige insitutioner, og derudover skal vi bruge 10. klasse mere målrettet og aktivt. Det kan være, vi skal lave erhvervsrettede 10. klasser på erhvervsskolerne," sagde hun.

S: Alle kan ikke få en EUD
Hos Liberal Alliance bakker uddannelsesordfører Merete Riisager op om adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Står det til hende, skal erhvervsskolerne selv have lov til at fastsætte deres egne adgangskrav, så de selv kan sortere de uegnede fra.

Merete Riisager understregede dog under debatten, at man fra politisk side snart bliver nødt til at anerkende, at det ikke er alle unge, som har kompetencerne til at tage en erhvervsuddannelse.

"Derfor handler det om at udelukke nogen. Hvis ikke vi tør sige det højt, kan vi ikke få niveauet op, og så bliver vi ved med at devaluere uddannelserne," sagde hun.

Det gav Ane Halsboe-Jørgensen hende ret i.

"Alle kan ikke gennemføre en erhvervsuddannelse, og det bliver vi også nødt til at være ærlige omkring. Det betyder ikke, at alle ikke skal have en mulighed for at komme andre steder hen, og her kan fleksuddannelsen spille ind. Ikke som en indgang til erhvervsuddannelsenserne, men så man kan blive ufaglært på et højere niveau," sagde den socialdemokratiske ordfører.

EL: Karakterkrav øger ikke prestigen
Anderledes kritisk var Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund.

Venstrefløjspartiet går ikke ind for adgangskrav til erhvervsuddannelserne, og Rosa Lund mener ikke, at karakterkrav vil rykke ved noget.

"Vil det give erhvervsuddannelserne mere prestige, hvis eleverne fremover skal have karakteren 2 i dansk og matematik for at komme ind? Nej, for det ligger ikke højt på skalaen, og de unge er ikke dumme. Derfor vil det heller ikke have nogen effekt på deres motivation," sagde hun.

Rosa Lund foreslår, at man i stedet indfører optagelsessamtaler for alle eleverne, så de ved, hvad de går ind til.

"Det betyder mere end et tal på et stykke papir," sagde hun.

Derudover vil hun ændre vejledningen, så alle unge fremover kommer forbi en vejleder, inden de forlader grundskolen. I dag er det kun de uafklarede elever med særlige behov, som skal vejledes.

S ønsker praktikpladsgaranti
Rosa Lund understregede samtidig, at det største problem for de unge på erhvervsuddannelserne fortsat er de manglende praktikpladser. Derfor kræver Enhedslisten, at der bliver indført sociale klausuler i forbindelse med offentlige udbudsopgaver.

Det er Ane Halsboe-Jørgensen enig i.

"Vi skal have en praktikpladsgaranti, for det er en meget afgørende faktor for, om de unge vil gå erhvervsuddannelsesvejen. Jeg er ikke bange for at stille krav til virksomhederne, og jeg synes ikke, det er tvang, at man skal oprette praktikpladser, når man vil bygge et nyt supersygehus i Aalborg for vores skattekroner. Vores vekseluddannelsessystem fungerer jo ved, at de unge både går i skole og er i praktik, og derfor er det fair at stille det krav," sagde Ane Halsboe-Jørgensen.