S vil droppe sparekrav på erhvervsskoler

2025-UDSPIL: Socialdemokratiet vil annullere sparekrav på godt en milliard kroner på de trængte erhvervsuddannelser de næste tre år. ”Det har høj prioritet,” siger Mattias Tesfaye (S). Også DF vil arbejde for at skåne skolerne.

For at styrke landets erhvervsuddannelser lægger Socialdemokratiet nu op til at annullere regeringens sparekrav på godt en milliard kroner på de trængte erhvervsskoler de næste tre år.

Samtidig vil partiet på et møde onsdag opfordre de øvrige politiske partier bag erhvervsuddannelsesreformen til at indgå en flerårig økonomisk aftale om erhvervsskolerne, oplyser Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, til Altinget.

Det skal ifølge partiets nye 2025-plan sikre økonomisk ro på skolerne i håb om, at langt flere unge vælger en faglært uddannelse, så det store fremtidige behov for faglært arbejdskraft i Danmark kan dækkes.

"Omfavnet som en babysæl"
At det netop er de trængte erhvervsuddannelser, der har ekstra høj prioritet hos Socialdemokratiet, bekræftes af den kendsgerning, at partiet ikke tilsvarende lægger op til at annullere lignende store besparelser på de almene gymnasier.

”Det er udtryk for en prioritering, fordi vi mener, at det her er så afgørende. Det er højt på listen i vores parti, at de penge skal findes. Det er frustrerende at opleve, hvordan erhvervsuddannelserne bliver omfavnet som en babysæl af alle politiske partier – bortset fra, når der skal prioriteres penge,” siger Mattias Tesfaye til Altinget.

I sin nye 2025-plan lægger Socialdemokratiet op til at finansiere en annullering af omprioriteringsbidraget 2017-2019 på erhvervsskolerne med én milliard kroner – via det økonomiske råderum.

Håndslag om lovgivningsmæssig ro
Socialdemokraterne indgik i 2014 – mens de stadig var i regering – en bred aftale om en reform af erhvervsuddannelserne med Radikale, Venstre, Konservative, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det medførte blandt andet indførelse af adgangskrav for at starte på en erhvervsuddannelse.

”Vi har haft håndslag med Venstre om, at der skulle være ro om lovgivningen på erhvervsskolerne efter erhvervuddannelsesreformen, og vi vidste godt, at det ville blive en hård start, fordi adgangskravene betyder, at der kommer færre elever i starten. Men vi har nok overset, at Venstre ville gå så hårdt efter økonomien på erhvervsskolerne. Det hænger jo ikke sammen at sige, at man vil have ro om lovgivningen, hvis man så samtidig ændrer skolernes økonomiske rammer,” siger Mattias Tesfaye.

Forslag om økonomisk aftale
Når partierne bag erhvervsuddannelsesreformen onsdag mødes med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), vil han foreslå, at forligskredsen indgår en ny økonomisk aftale om skolerne, der skal friholdes for omprioriteringsbidraget.

”Vi mener, at de partier, der har kastet erhvervsskolerne ud i en god og nødvendig reform, også har en forpligtelse til at sørge for, at der er ro om økonomien, så skolernes ledelser kan budgettere mere end et par måneder frem,” siger den socialdemokratiske ordfører.

Foreløbig møder Socialdemokratiets forslag opbakning fra et af de andre store partier bag reformen, Dansk Folkeparti.

DF bakker op
”Vi har præcis den samme bekymring i forhold til erhvervsskolerne. Omprioriteringsbidraget er ikke lige det, man skal lægge hen over dem i en tid, hvor de er ved at implementere en ny reform, når vi samtidig har et vigtigt mål om at sikre flere faglærte. Vi arbejder for at sikre, at der skal være ro om erhvervsuddannelserne og deres økonomi,” siger DF's erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

Hun understreger, at DF sidste år var med til at sikre, at erhvervsskolerne reelt blev fritaget for omprioriteringsbidraget i år.

”Og vi er altså ikke mindre bekymrede nu, bare fordi vi er kommet ind i et nyt år. Vi vil gøre, hvad vi kan for at få det taget af bordet,” siger Marlene Harpsøe.

Sidste år blev partierne bag reformen også enige om at tilføre 150 millioner kroner til nyt udstyr på erhvervsskolerne. Nu vil Socialdemokratiet oprette yderligere en pulje på 150 millioner kroner, der blandt andet skal bruges til fleksible åbningstider på skolerne, så det i højere grad bliver muligt at tage kurser ved siden af et arbejde.

Forrige artikel Departementschef og tidligere minister: Do's and don'ts for lobbyister Departementschef og tidligere minister: Do's and don'ts for lobbyister Næste artikel Tidligere S-minister genopstiller ikke Tidligere S-minister genopstiller ikke
Manglende svar fra regeringen forstærker presset på dansk økonomi

Manglende svar fra regeringen forstærker presset på dansk økonomi

CORONA: Uklarhed om, hvad der skal til, før samfundet genåbnes, forværrer den onde cirkel, dansk økonomi er på vej ind i. Det vurderer overvismand Carl-Johan Dalgaard. Samtidig stiller økonomiprofessor Mogens Fosgerau spørgsmål ved, om nedlukningen af Danmark er sundhedsfagligt begrundet.