Sådan har politikerne reageret på den store hvidvasksag

Det er skadeligt for hele den danske finanssektor, at den anerkendte avis Financial Times nu sætter internationalt fokus på hvidvaskskandalen i Danske Bank.

Det siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til DR, efter at den internationale erhvervsavis har afsløret, at der på et enkelt år blev sendt 192 milliarder kroner gennem Danske Banks filial i Estland.

"Det er et problem for andre danske banker, fordi deres troværdighed kommer til at lide et knæk under en sag som denne her. Det går ud over deres rygte og deres ratings, og hvis vi ikke får ryddet op, kommer det til at koste hele finanssektoren dyrt," lyder det fra ministeren, som har arvet den politiske side af Danske Bank-sagen efter sin forgænger Brian Mikkelsen. 

Allerede efter kort tid i stolen var Jarlov i samråd om sagen. Og de nye oplysninger får SF's finansordfører Lisbeth Bech Poulsen til at indkalde til et nyt samråd.

Hvor længe har Danske Bank siddet på den viden? Har de delt den med dansk eller estisk finanstilsyn? Vi tager et samråd mere @RasmusJarlov - det her er jo vanvittigt. https://t.co/VWXgRCyWLX

— Lisbeth Bech Poulsen (@LisbethBPoulsen) September 3, 2018

Financial Times understreger ifølge DR, at ingen ved, hvor stor en andel af pengeoverførslerne i den estiske filial, der er mistænkelige. Men analytikere peger på, at Danske Banks hvidvasksag kan ende med at blive en af de største sager om hvidvask i Europa nogensinde.

Rasmus Jarlov skriver på Twitter, at han ikke kan fortælle, hvad han ved om omfanget af sagen om hvidvask, fordi han "har tavshedspligt om fortrolige oplysninger jf. lov om finansiel virksomhed".

Eksperter til politikere: Mere kontrol virker bedre end strengere straffe
Ministeren har på det tidligere samråd lovet at stramme lovgivningen om hvidvask.

"Der er flere stramninger på vej. Vi ønsker, at lovgivningen skal skærpes. (...) Disse aktiviteter må ikke kunne betale sig," sagde Jarlov på samrådet i juni.

Men det er ikke nødvendigvis strengere straffe, der er behov for, siger flere eksperter til Berlingske mandag.

Der er brug for langt mere kontrol, fordi det virker mere afskrækkende for dem, der vil sende eksempelvis narkopenge gennem en bank for at vaske dem hvide, vurderer eksperterne. De opfordrer derfor politikerne til at give flere ressourcer til kontrolinstanser, særligt Finanstilsynet og Hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Bankerne har selv skruet op for kontrollen og indberetter derfor langt flere mistænkelige transaktioner til myndighederne. Hele 1,1 millioner blev det ifølge Berlingske til sidste år. Men hverken Finanstilsynet eller SØIK er i nærheden af at have ressourcer til at undersøge dem, og på regeringens forslag til finanslov er der ikke afsat nævneværdige ekstra midler til kontrol.

"Der er tilført en del flere ressourcer over årene, så Finanstilsynet har væsentligt flere ressourcer i dag sammenlignet med for ti år siden. Det samme gælder SØIK. Jeg har ikke noget indtryk af, at Danske Bank-sagen ville have været håndteret anderledes, hvis der havde været flere ressourcer. Men jeg er åben over for en diskussion om ressourcer," siger erhvervsminister Rasmus Jarlov til Berlingske.

Det vil han formentlig blive holdt op på af støttepartiet Dansk Folkeparti, som gerne ser flere penge til kontrol.

Også Socialdemokratiet og SF bakker op. 

Skal EU have en ny hvidvask-enhed?
Den danske hvidvaskskandale kan også føre til international politisk debat.

Flere iagttagere siger til Financial Times, at sagen udstiller huller i EU's kontrol med økonomisk kriminalitet, og i sin leder opfordrer avisen EU til at oprette en ny instans mod hvidvaskning.

Herhjemme får det forslag umiddelbart opbakning fra en radikal kandidat til Europa-Parlamentet, Frederik Aagaard Sørensen.

Ja, Tak! Skal vi bekæmpe hvidvask og skattely effektivt skal vi give EU værktøjerne til at gøre det. #dkpol https://t.co/IGcJkevgjL

— Frederik Aagaard Sørensen (@Frederik_Aa) September 5, 2018