Sådan ser et regeringsindgreb ud

Men hvordan ser et regeringsindgreb helt konkret ud? Og hvordan skal Folketingets partier forholde sig til de lovforslag, som regeringen lægger frem?

Der skal helt konkret udarbejdes lovforslag for de kommunalt ansatte folkeskolelærerne og for de lærere, der er ansat på det statslige område. Ifølge Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, kommer lovprocessen umiddelbart til at ligne enhver anden lovproces på Christiansborg.

Rent formelt bliver det beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), der fremsætter forslagene, og de skal efterfølgende igennem de tre behandlingsfaser i Folketingssalen, hvor der skal skaffes flertal for dem.

"Der bliver formentlig tale om en hastebehandling uden offentlig høring, for når lovforslaget først er blevet fremsat, vil debatten eksplodere," siger Flemming Ibsen.

Der bliver formentlig tale om en hastebehandling uden offentlig høring, for når lovforslaget først er blevet fremsat, vil debatten eksplodere.

Flemming Ibsen
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Intet udgangspunkt
Det er ikke usædvanligt, at regeringer griber ind i arbejdskonflikter. Det så man senest i 1998, hvor den daværende Nyrup-regering greb ind i storstrejken på det private arbejdsmarked.

Men ved tidligere indgreb har regeringerne kunnet tage udgangspunkt i de mæglingsskitser, som forligsinstitutionen på forhånd havde udarbejdet. Det er ikke tilfældet denne gang, eftersom det ikke var muligt for forligsmand Mette Christensen at finde fælles fodslag mellem lærerne og arbejdsgiverne om et muligt kompromis.

Spørgsmålet er så, om embedsmændene i henholdsvis Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vil udarbejde forslag, der lægger sig tæt op af KL's og statens egne overenskomstudspil, eller om de vil finde en mere kompromissøgende linje, som også tilgodeser lærerernes ønsker.

Ifølge Flemming Ibsen tager embedsmændene højst sandsynligt udgangspunkt i arbejdstidsaftalerne for HK/Kommunals medlemmer samt den arbejdstidsaftale, som gymnasielærerne i februar nikkede ja til. Her blev deres overenskomstfastsatte forberedelsestid nemlig fjernet, hvilket også er det, både kommunerne og staten arbejder for.

"Lærerne skal dog have en kompensation for, at deres arbejdstidsaftale bliver skrottet, og det kunne eksempelvis være en lønforhøjelse, som også gymnasielærerne har fået, og flere penge til efteruddannelse," siger Flemming Ibsen.

Taktik i Folketingssalen
Inden lovforslagene bliver fremsat, vil regeringen højst sandsynligt præsentere dem for oppositionspartierne for at sikre sig opbakning til det på forhånd.

Som ved enhver anden lov skal regeringen blot sikre sig 90 mandater for at få dem stemt igennem, og derfor kan der ifølge Flemming Ibsen meget hurtigt gå politisk taktik i afstemningen.

Han forventer, at både Venstre og De Konservative vil stemme for regeringens forslag, eftersom det ikke er uvant for de to partier at blande sig i arbejdsmarkedsrelaterede konflikter.

Anderledes ser det ifølge Flemming Ibsen ud for Dansk Folkeparti, som længe har bakket op om lærerforeningen og dens skoledagsorden.

"Derfor kunne man forestille sig, at Dansk Folkeparti vil stemme nej for derved at kunne kapre nogle socialdemokratiske stemmer," siger han.

Han forventer heller ikke, at Liberal Alliance automatisk vil stemme ja, eftersom partiet mener, at markedskræfterne skal have lov til at køre uhindret.

"Derudover er det meget sandsynligt, at Enhedslisten også vil stemme nej af politiske grunde," siger Flemming Ibsen.