Sådan vil regeringen finansiere ny boligskat

Det bliver en reduktion af boligejernes rentefradrag og midler fra det økonomiske råderum, der skal finansiere et nyt boligskattesystem.

Sådan lyder det fra regeringen, der onsdag præsenterede sit forslag til finansiering af et nyt boligskattesystem.

”Usikkerheden om fremtidens beskatning har alt for længe skabt utryghed for boligejerne. Derfor fremlægger regeringen nu et udspil til finansiering, så vi kan komme i gang med at finde en løsning på denne fælles pligtopgave,” siger finansminister Kristian Jensen (V).

Andre reformer skal i spil
Meldingen kommer, efter forhandlingerne om et nyt boligskattesystem har stået i stampe, efter Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti siden starten af februar har kritiseret regeringen for ikke at ville fremlægge et bud på finansiering af et nyt boligskattesystem.

Regeringen vil i sit bud på finansiering samtidig sikre, at pengene fra det økonomiske råderum hentes ind via andre reformer, som aftalepartierne skal blive enige om.

”Det er fornuftigt at udnytte råderummet til hurtigt at fjerne utrygheden for boligejerne. Men regeringen har også andre prioriteter, og derfor vil vi arbejde målrettet med at gennemføre reformer, der kan genetablere råderummet. Og det forventer vi, at de øvrige parter i forhandlingerne vil være med til,” siger Kristian Jensen.

Fastfrysning af grundskyld
Regeringen præsenterede i oktober sit bud på et nyt boligskattesystem. Det indebærer blandt andet, at både ejendomsværdiskattesatserne og den gennemsnitlige grundskyldssats nedsættes, ligesom regeringen vil fastfryse grundskylden frem til 2021.

Derudover lægger regeringen op til at give en skatterabat, der skal sikre, at ingen boligejere, der har købt eller køber bolig inden 2021, skal betale en højere samlet boligskat ved overgangen til de nye skatteregler i 2021, end med de nuværende regler. Skatterabatten gælder frem til den dag, boligen sælges.

I alt vil regeringen lette boligskatten med 32,2 milliarder kroner. 

Se regeringens forslag til finansiering af et nyt boligskattesystem herunder:

Regeringen foreslår at finansiere lempelserne af boligskatten gennem en gradvis beskæring af rentefradraget fra 2021 samt via det finanspolitiske råderum.

Der skal bruges 2,4 milliarder kroner fra det økonomiske råderum, mens beskæringen af rentefradraget vil give 1,7 milliarder kroner. Reduktionen af rentefradraget skal ifølge regeringen se ud som følger:

• Skatteværdien af rentefradraget foreslås reduceret med cirka to procentpoint i 2012, og yderligere cirka en procent årligt fra 2022-24.
• Dermed vil skatteværdien af rentefradraget udgøre henholdsvis cirka 28 procent for negative kapitalindkomster op til 50.000 kroner (100.000 kroner for ægtepar) årligt og cirka 20 procent for kapitalindkomst over denne grænse i en gennemsnitskommune.
• Det skal sammenlignes med en skatteværdi på henholdsvis cirka 33 procent og cirka 25 procent fra 2019 og frem med gældende regler.

Regeringen vil forpligte forhandlingsparterne til at genetablere råderummet gennem fremtidige reformer.