Samuelsen om Iran-sanktioner: Det er et meget markant skridt

BRUXELLES: EU-ministre satte tirsdag det iranske Direktorat for Intern Sikkerhed på EU’s terrorliste. Det sker som svar på et afværget attentatforsøg på dansk jord og terrorplaner mod Frankrig.

Også to navngivne personer bliver underlagt EU’s sanktionsregime, hvilket betyder, at de har indrejseforbud i Unionen og kan få deres midler indefrosset.

”Det er et meget markant skridt. Der er ikke andre landes efterretningstjenester, som står på EU’s terrorliste,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ved mødet i Bruxelles.

”Det sender et signal om en robust udenrigspolitik fra EU’s side, hvor vi forsvarer liberale frihedsrettigheder og Europas grænser, og det er jeg meget tilfreds med.”

Attentatplaner på dansk jord
Politiets Efterretningstjeneste afslørede i oktober sidste år, at iranerne planlagde et attentat på dansk jord mod medlemmer af den iranske oprørsbevægelse ASMLA bosat i Danmark. Lignende attentatplaner samt et afværget terrorangreb på fransk jord mod en forsamling af eksiliranere har fået den franske regering til at opfordre til fælles front fra EU-side på linje med Danmark.

Sanktionerne skal nu følges op af en såkaldt demarche, som er det diplomatiske svar på en kammeratlig samtale med et andet lands regering. Det sker som en formel henvendelse til den iranske udenrigsminister.

”Vi er en række lande, der møder op og forklarer, hvad det her går ud på. Og dermed synes jeg, at vi har en samlet pakke hvor vi trækker ambassadøren hjem, hvor vi har nogle sanktioner, og vi laver demarchen. Dermed får vi sendt et tydeligt signal til Iran og også til andre lande om, at det her vil vi ikke finde os i,” siger Anders Samuelsen.

Bevar atomaftale
Samtidig understreger udenrigsministeren, at det ikke ændrer på, at Danmark stadig støtter forsøget på at bevare Iran i den internationale atomaftale fra 2015, der har hængt i en tynd tråd, efter at USA sidste år trak sig ud af den.

”Det er lykkedes os at skabe en klar forskel her. Det er vigtigt for Danmark også at stå ved aftalen. På den anden side har vi også behov for en robust udenrigspolitik, hvor vi sender klare signaler om, at vi ikke vil acceptere den slags indblanding på europæisk jord,” siger Anders Samuelsen.

Ifølge senioranalytiker Ellie Geranmayeh fra tænketanken European Council on Foreign Relations er det dog tydeligt, at de europæiske sanktioner mest er et symbolsk rap over nallerne.

”Det handler om politiske signaler snarere end at give dem et økonomisk slag,” skriver hun på Twitter.

”EU træder en svær balancegang i sanktioner mellem behovet for at levere et fælles svar til Teheran, når det kommer til sikkerhedsspørgsmål, mens man bevarer atomaftalen,” skriver Ellie Geranmayeh, der pointerer, at det sandsynligvis vil ”frustrere” den iranske præsident, Hassan Rouhani, efter han i flere måneder har ventet på europæisk hjælp til at afbøde virkningen fra de meget mere omfattende amerikanske sanktioner.

EU arbejder stadig på at mindske problemerne ved de amerikanske sanktioner, som Trump-regeringen indførte i efteråret, mod det iranske styre, og som blandt andet gør det ulovligt for pengeinstitutter, der handler med USA, at overføre penge til og fra Iran.

Det skal ske ved at oprette en særlig juridisk enhed, der kan facilitere legitime finansielle transaktioner ind og ud af landet for at sikre, at europæiske selskaber stadig lovligt kan handle med iranerne på trods af de amerikanske sanktioner. Men intet medlemsland har endnu meldt sig til at huse en sådan enhed.