Se kortet: Her flygter flest fra folkeskolen

FOLKESKOLEFLUGT: Flere og flere forældre vælger folkeskolen fra. Der er dog stor forskel på, hvor hurtigt udviklingen sker fra kommune til kommune. Få overblik over udviklingen her.

Halsnæs Kommune er det sted i landet, hvor de offentlige grundskoler har tabt den største elevandel.
Halsnæs Kommune er det sted i landet, hvor de offentlige grundskoler har tabt den største elevandel.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tyson W. LyallDaniel Bue Lauritzen

Over hele landet vælger et stigende antal danskere folkeskolen fra og privatskolerne til, når de skal finde skole til deres børn.

Siden 2011 har de kommunale grundskoler tabt tre procent af deres elever.

Men flugten fra folkeskolen er langt fra ligeligt fordelt mellem kommunerne. 

Det fremgår af tal fra et aktuelt folketingssvar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). 

Her har hun på kommuneniveau opgjort fordelingen af elever på de forskellige skolesektorer. 

Artiklen fortsætter under grafikken, hvor du kan se udviklingen i din kommune.  


Størst flugt i Halsnæs 
Halsnæs Kommune er det sted i landet, hvor de offentlige grundskoler har tabt den største elevandel.

Hele 12 procent af eleverne rykkede i løbet af de sidste fem år til private tilbud, så folkeskolens andel i 2016 udgjorde 79 procent.

Det placerer kommunen to procent under landsgennemsnittet. 

Udviklingen skyldes ifølge kommunens chef for Børn, Unge og Læring, Henrik Reumert, at der tidligere næsten ikke fandtes private skoler i Halsnæs:  

"Indtil for få år siden havde vi kun et lille privatskoleudbud. Men i 2015 åbnede en større privatskole i kommunen, og det har fået den konsekvens, at vi procentuelt falder meget på andelen af elever i folkeskolen. Men ser man på det reelle billede, så er der blot tale om, at vi nu ligner en gennemsnitskommune," siger han. 

Også på Bornholm vælger et stærkt stigende antal forældre folkeskolen fra. I 2016 gik blot 68 procent således i offentlige skoler - ni procent færre end i 2011. 

Det skyldes, at sammensætningen af skoler har ændret sig markant, fortæller chef i kommunens Center for Skole, Steen Ebdrup: 

"Man har nedlagt offentlige skoler i en lind strøm. Samtidig er der dukket nye private skoler op, eller også har de eksisterende haft kapacitet til at optage flere elever,” siger han.  

Artiklen fortsætter under grafikken. 


600 lukkede skoler
Det er ikke kun i Halsnæs og på Bornholm, at de kommunale folkeskoler bliver erstattet af friskoler.

Som Altinget tidligere har beskrevet, er der i løbet af de sidste ti år lukket flere end 600 folke- og specialskoler i Danmark, mens både antallet af og tilslutningen til fri- og privatskolerne steg i samme periode.

Læs også: Efter kommunalreformen: Flere og flere vælger privatskole

Det har været medvirkende til, at kommunernes gennemsnitlige andel af privatskoleelever er steget fra 12 til 18 procent siden strukturreformen i 2007.

Dokumentation

Top ti kommuner, der har oplevet størst procentvist fald i elever på kommunale skoler (2011-2016):

1. Halsnæs -12 procent (91 til 79 procent)

2. Stevns -11 procent (84 til 73 procent)

3. Bornholm -9 procent (77 til 68 procent) og Ringsted -9 (82-73 procent) 

5. Billund -8 procent (92 til 84 procent) og Vordingborg -8 (83 til 75 procent) 

6. Hjørring -7 procent (86 til 79 procent) og Sønderborg -7 procent (84 til 77 procent) 

8. Morsø -6 procent (75 til 69 procent) og Ærø -6 procent (89 til 83 procent)

10. Allerød -5 procent (95 til 90 procent), Brøndby -5 procent (84 til 79 procent), Faxe -5 procent (85 til 80 procent), Gribskov -5 procent (71 til 66 procent), Holbæk -5 procent (77-72 procent), Tønder -5 procent (78 til 73 procent) og Vesthimmerland -5 procent (87 til 82 procent) 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00