Debat

Selveje Danmark efter plejehjemssag: Ældreområdet skal ikke grave grøfter

DEBAT: Der er behov for en national samarbejdsaftale på ældreområdet, der fremmer dialog mellem kommunale, selvejende og private aktører på området, skriver Selveje Danmarks branchedirektør.

Sagen om plejehjemmet Kongsgården i Aarhus har ført til mudderkast mellem aktører på ældreområdet, skriver Selveje Danmarks branchedirektør.
Sagen om plejehjemmet Kongsgården i Aarhus har ført til mudderkast mellem aktører på ældreområdet, skriver Selveje Danmarks branchedirektør.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jon Krog 
Branchedirektør, Selveje Danmark

Borgerne i ældreplejen er markant dårligere end tidligere, og den rette behandling og omsorg kræver hænder og ressourcer.

Jon Krog 
Branchedirektør, Selveje Danmark

Ældreområdet bør tale sammen og ikke grave grøfter.

Den triste plejehjemssag i Aarhus har fået mange til tasterne. Men desværre har den primært ført til mudderkastning og pege fingre af, hvorvidt styreformen er offentlig, selvejende eller privat, manglende kompetencer hos medarbejderne, tilsyn, og hvad er den rigtige måde at gøre det på?

Det var næppe det, som den 90-årige plejehjemsbeboer i Aarhus – eller hendes pårørende – ønskede skulle komme ud af denne sag. I stedet for at skabe splittelse bør vi i højere grad rykke tættere sammen og finde ud af, hvordan vi kan lære af hinandens styrker og af hinandens svagheder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Selveje Danmark tror, at de fleste aktører på ældreområdet ønsker, at de ældre skal have det bedste i deres sidste tid, og vi tror, at de fleste aktører på ældreområdet er enige om, at området trænger til, at man politisk opprioriterer området og anerkender, at der (også) skal flere ressourcer til.

Borgerne i ældreplejen er markant dårligere end tidligere, og den rette behandling og omsorg kræver hænder og ressourcer. Men først og fremmest kræver det, at vi har et konstant fokus på, hvor vigtig god ledelse er for kvalitet. At vi sikrer et godt samarbejde på tværs, og at vi sætter borgeren først og i centrum.

Styreformen er ikke afgørende for kvalitet
I Selveje Danmark mener vi ikke, at styreformen i sig selv er afgørende for kvalitet. Men det er ledelse.

Det er ledelsen, der skal kende sine beboeres behov, sikre rammerne på arbejdspladsen, og det er ledelsen, der skal sikre, at medarbejderne lærer af fejl og utilsigtede hændelser.

For fejl kan ikke undgås – og det er af fejl, at vi bliver klogere og finder bedre måder at gøre det på. Medarbejderne er som regel rigtig gode til at udvikle kreative og gode løsninger på store og små udfordringer i det daglige.

Ofte er det små ting, som let kan ændres – og det har intet at gøre med, om man er kommunal, selvejende eller privat.

Værdien i mangfoldighed
Vi er alle forskellige, og de ældre har ikke nødvendigvis behov for det samme. Derfor er det godt med mangfoldighed på området, så den enkelte kan vælge det sted, der egner sig bedst til deres livssituation.

Så i stedet for at se hinanden som modpoler, hvorfor ser vi så ikke værdien i mangfoldigheden og hinandens forskellige styrker og svagheder? Lad os lære af egne og hinandens fejl og succeser, så borgerne, uanset hvor og hvordan de bor, får den bedste kvalitet.

Men det kræver, at vi bliver bedre til at tale sammen og samarbejde på tværs, ja faktisk har vi slet ikke noget forum for den dialog i dag. Det skal vi have, og vi skal turde sætte borgeren i centrum for den dialog og lade det være udgangspunktet for de valg, som vi tager.

Læs også

Dialog på tværs af ældreområdet
Det er denne mangel på dialog, som gør, at vi i Selveje Danmark foreslår etableringen af en national samarbejdsaftale på ældreområdet.

Det kan fint være i regi af sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), men den skal omfatte både de kommunale, selvejende og private aktører på området og den skal i dialogen sætte borgeren i centrum.

Det kunne blive udgangspunktet for, hvordan vi samarbejder om ældreområdet. Vi skal huske at inddrage, huske at lytte, huske at stille spørgsmål. Vi kan altid blive klogere på os selv og på hinanden.

Og vi skal huske, at ensartethed ikke altid er den bedste løsning, når vi har at gøre med mennesker med forskellig baggrund, ønsker og behov.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00