Senere pension og tvangsopsparing gør ondt på fagbevægelsen

Det danske pensionssystem hører til blandt de mest robuste i verden, men i de senere år har en række mislyde i maskineriet skabt stigende opmærksomhed om behovet for en omfattende reform.

Efter lang tids tilløb præsenterede regeringen tirsdag et udspil til en pensionsreform, som indgår i den samlede vifte af reformer i regeringens 2025-plan.

Centralt står regeringens forslag om at hæve pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år i 2025. Et bredt flertal i Folketinget blev allerede i 2006 enige om, at pensionsalderen skal hæves gradvist, i takt med at danskerne lever længere. Men levetiden stiger hurtigere end forventet, og derfor føler regeringen sig nu kaldet til at bede danskerne om at blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet fra 2025.

Det falder ikke i god jord i fagbevægelsen.

"Det hænger ikke sammen. Hver femte af LO’s medlemmer siger allerede i dag, at de ikke kan fortsætte i deres job frem til pensionsalderen, fordi det er for hårdt. Det er typisk ufaglærte og kortuddannede, der har de hårdeste job, og det er urimeligt at blive ved med at presse dem," siger LO-formand Lizette Risgaard.

Parallel forskydning af pensionsalder
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative blev sidste år enige om at hæve pensionsalderen, så den i 2030 er 68 år. Som følge af regeringens forslag vil der ske en parallel forskydning, så pensionsalderen i 2030 bliver 68,5 år.

Regeringen går dermed halvelden af vejen mod DI, som i sin egen 2025-plan har foreslået at fremrykke pensionsalderen på 68 år til 2025. Alligevel er DI's administrerende direktør Karsten Dybvad godt tilfreds med regeringens kurs.

"DI og vores virksomheder havde gerne set, at regeringens plan på flere felter gik endnu længere. Med flere reformer, som flytter danskere fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet, og en mere konkurrencedygtig selskabsskat. Men samlet set er det en god plan, der vil gøre Danmark stærkere," siger Karsten Dybvad.

Neergaard: Vi går ikke skrappere til værks end nødvendigt
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) understreger, at det i regeringens samlede 2025-optik ikke har været nødvendigt at hæve pensionsalderen mere end højst nødvendigt.

"Vi har ikke noget ønske om at gå skrappere til værks, end det er nødvendigt at gøre, så vi foreslår, at vi laver en mindre korrektion, som er nødvendig set i lyset af, at vi bliver meget ældre, end da man lavede konstruktionen i 00'erne," siger han.

Den højere pensionsalder er dog ret beset et sidespring i forhold til det reelle formål med en pensionsreform, som længe har været koncentreret om to hovedelementer.

Det drejer sig for det første om den såkaldte samspilsproblematik, som betyder, at modregning i de offentlige pensionsydelser udhuler værdien af de sidste års pensionsopsparing for mange lønmodtagere.

For at løse det problem foreslår regeringen en pensionsbonus, som reelt er et fradrag på op til 17.000 kroner, som gives til personer med en indkomst over 300.000, som indbetaler mindst otte procent til pension. Det svarer til en skatterabat på 4.500 kroner årligt, og forslaget har indtil videre fået positive tilkendegivelser fra arbejdsmarkedets parter og pensionsbranchen.

LO: Bryder med den danske model
Så er der restgruppen på omkring 750.000 danskere, som slet ikke eller kun i mindre grad sparer op til pension, fordi de er selvstændige, arbejdsløse eller ansat i et job uden overenskomst og obligatorisk arbejdsmarkedspension. For at undgå, at denne gruppe skal være afhængige af folkepension alene, foreslår regeringen at indføre obligatorisk pensionsopsparing stigende mod to procent i 2025.

Denne del af forslaget får også en meget lunken modtagelse i fagbevægelsen.

"Det bryder med den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet," siger Lizette Risgaard.

Brancheorganisationen Forsikring og Pension er heller ikke begejstrede.

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke er glade for tvangsopsparing. Grundlæggende synes jeg, at man skal gøre rammerne for pensionsopsparing så gode, at det er god forretning for alle at spare op. Og arbejdsmarkedets parter har taget ansvar ved at gøre pensionsopsparing til et centralt element i overenskomsterne. Jeg anerkender dog, at man fra politisk side har et ønske om at få alle med på pensionsvognen. Jeg forventer, at det bliver muligt for mange selskaber at udbyde det nye produkt," siger administrerende direktør Per Bremer Rasmussen.

PFA: Nyt produkt virker kun på papiret
Overordnet kvitterer pensionsbranchen dog for, at regeringen erklærer sig villige til at file på de centrale knaster i pensionssystemet.

"Vi er rigtig glade for den anerkendelse, der ligger i, at der er et samspilsproblem og et restgruppeproblem, som begge løftes markant op i forbindelse med 2025-planen," siger Allan Polack, der er administrerende direktør i PFA Pension.

Regeringen foreslår også et nyt produkt på pensionshylderne, som også har til hensigt at gøre det mere attraktivt at spare op til pension i de sidste år i arbejdslivet. Det er en såkaldt aldersopsparingslivrente, som målrettes personer med højst fem år tilbage på arbejdsmarkedet.

Indbetalinger til ordningen er ikke fradragsberettigede, men til gengæld beskattes pengene ikke senere, når de kommer til udbetaling.

PFA tvivler dog på, at det nye produkt bliver nogen storsællert.

"På papiret er det en god løsning, men i praksis er vi meget skeptiske over for, om det virker. Det skyldes først og fremmest, at der ikke er noget direkte økonomisk incitament til at vælge det nye produkt," siger Allan Polack.