Debat

SF: Alle danskere skal kunne blive testet for PFAS i blodet

Tilbud om test af borgere haster mest i områder, hvor borgerne bor tæt på kendt forurening. Men et generelt tilbud om test giver syn for, hvor der kan være ukendte forureningskilder, skriver Kirsten Normann Andersen (SF).

Korsør var blandt stederne, hvor der blev først fundet PFAS over grænseværdien. Det giftige stof er nu blevet fundet nok steder til, at alle danskere bør kunnes testet for PFAS i blodet, mener Kirsten Normann Andersen (SF).
Korsør var blandt stederne, hvor der blev først fundet PFAS over grænseværdien. Det giftige stof er nu blevet fundet nok steder til, at alle danskere bør kunnes testet for PFAS i blodet, mener Kirsten Normann Andersen (SF).Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kirsten Normann Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er en mærkesag for os at få sat turbo på forskning i stoffer og materialer, som påvirker vores sundhed.

Vi ved godt, at kemi er en stor del af vores dagligdag, men det er stort set umuligt at holde et vågent øje med skadelige stoffer. Og jeg tror, at mange gerne så en langt mindre liberal tilgang til brugen af kemi i hverdagsprodukter. Og der er i den grad brug for mere forskning i forhold til konsekvenserne for vores sundhed.

Bør vi teste danskerne for PFAS i blodet?

Det foreslår blandt andet Konservative og SF, efter at eksperter har vurderet, at man hverken trygt kan blive gravid eller amme, hvis man bor i et område med forhøjede niveauer af de sundhedsskadelige fluorstoffer PFAS.

Eksperternes vurdering går stik imod anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som blandt andet har oplyst, at der var "ingen grund" til at udsætte en graviditet på grund af eksponering for stofferne.

Otte kommuner har haft et forhøjet niveau af PFAS i drikkevandet siden sommer. Inden var der også fundet mængder af PFAS over grænseværdien i spildevand og i drikkevandet flere steder samt i kød i Korsør Kommune. Senest lyder meldingen fra nogle eksperter, at alle danskere potentielt kan have PFAS i kroppen.

Derfor spørger Altinget Miljø i den kommende tid:

  • Bør vi teste danskerne for PFAS? 
  • Bør hele Danmarks befolkning blive testet for PFAS, eller er det kun en særlig befolkningsgruppe?
  • Hvor mange penge og ressourcer er det værd at bruge på PFAS-test?
  • Hvad vil man kunne gøre for de mennesker, der efter en potentiel test har for høje eller faretruende høje mængder af PFAS i blodet?

Har du lyst til at bidrage til denne debat, kan debatindlæg sendes til [email protected].

PFAS-forureningen er for mange en øjenåbner for, hvorfor det er vigtigt. Overalt på kloden har vi været udsat for evighedskemikalierne i form af brandskum, pizzabakker, regntøj og mange andre produkter, som har forurenet mennesker og naturen, og som nu truer vores grundvand og vores sundhed.

Det er et gigantisk wake up call, som vi skal tage dybt alvorligt – af flere årsager. Hverken i Danmark eller på resten af kloden har vi styr på hotspots, udledninger eller spredning. Der er derfor en begrundet bekymring hos danskerne, uanset om de bor oven på et kendt hotspot eller ej.

SF ønsker fuld åbenhed og adgang til information

Alle danskere har PFAS i kroppen. Derfor foreslår vi også, at alle danskere skal have mulighed for at få testet deres blod for PFAS.

Med et mere generelt tilbud om test får vi også syn for, hvor der eventuelt er ukendte forureningskilder

Kirsten Normann Andersen
Sundhedsordfører, SF

Tilbud om test af borgere haster naturligvis mest i områder, hvor borgere bor nær ved kendt forurening. Men med et mere generelt tilbud om test får vi også syn for, hvor der eventuelt er ukendte forureningskilder, og på den måde kan vi måske også lykkes at identificere dem, år før vi ellers ville have fundet dem.

Tilbud om test er naturligvis ikke gratis. Men dels må man forvente, at prisen per test vil falde, i takt med at vi skal teste mange. Tilmed foreslår vi i SF en afgift på anvendelse af PFAS – indtil et egentligt forbud kan træde i kraft.

Vi har imidlertid heller ikke noget overblik over de omkostninger, som er forbundet med sygdom, som følger af PFAS-forurening. Vi har allerede set indikationer på, at forhøjet kolesterol kan være forårsaget af PFAS-forurening. Og senest har forskere påvist en sammenhæng mellem PFAS-forurening og alvorlig sygdom som følge af smitte med corona.

Jeg frygter desværre, at vi vil se flere af den slags sammenkædninger over tid, hvor kemi er årsag til sygdom eller forværring af sygdom. Og ingen har endnu overblikket over, hvordan PFAS har påvirket miljø og natur.

Åbenhed vil gøre os alle sammen mere bevidste om, hvordan kemi påvirker vores sundhed – når det bliver almen viden, som vi hver især kan forholde os til

Kirsten Normann Andersen
Sundhedsordfører, SF

Vi kan ikke bekæmpe kemi med hemmelighedskræmmeri

PFAS i kroppen udskilles angiveligt meget langsomt, og indtil videre har vi ikke metoder til at forbedre udskillelsen.

Jeg forstår derfor også godt, hvis nogle forskere er tilbageholdne med oplysninger og tilbud om test – for det kan være en svær viden at håndtere, når vi hverken har behandlingstilbud eller i øvrigt god forebyggelse i forhold til yderligere påvirkning. Det er et reelt etisk dilemma.

Omvendt er jeg tilhænger af åbenhed og ærlighed. Vi bekæmper ikke kemi med hemmelighedskræmmeri. Tværtimod tror jeg, at åbenhed vil gøre os alle sammen mere bevidste om, hvordan kemi påvirker vores sundhed – når det bliver almen viden, som vi hver især kan forholde os til.

Lad os få en åben debat, så vi også kan bekæmpe forurening effektivt – sammen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Normann Andersen

Gruppenæstformand (SF), formand for Social- og Ældreudvalget, MF (SF)
sygehjælper (Frederiksberg Hospital 1985)

0:000:00