SF: Der mangler to ting, før man kan kalde Wammens nye reformarbejde ”nytænkende”

Finansminister Nicolai Wammen (S) har nedsat en kommission, der skal sikre en helt ny og mere socialdemokratisk reformkurs. Den skal øge velstand og beskæftigelse uden samtidig at øge uligheden i samfundet.

Og selv om SF er begejstret for intentionen, mener støttepartiet, at regeringen rammer ved siden af skiven med kommissionen, som finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen kalder ”det samme, som vi har set før”.

”Når regeringen kalder det andengenerationsreformer, for at indikere, at det ikke er det samme, som vi har set med tidligere reformer, ville det klæde regeringen også at tænke nyt i sammensætningen af kommissionen, så der også kom nyt blod til,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Hun kritiserer dels valget af medlemmer i kommissionen, som ”meget klassisk” fortrinsvis består af økonomer. Og så mener hun, at der mangler to temaer i den opgavebeskrivelse, kommissionen har fået stillet: Arbejdsmiljø og børns vilkår i opvæksten. Det vil hun nu foreslå regeringen at ændre.

Ny reformkurs
Da finansminister Nicolai Wammen (S) onsdag morgen meldte ud, at han nu har nedsat en kommission, der skal kortlægge mulighederne for såkaldte andengenerationsreformer, var det mere interessant, end det måske umiddelbart lyder.

Kommissionen skal komme med forslag til, hvordan man kan gennemføre reformer, der på samme tid løfter beskæftigelsen og mindsker uligheden.

Dermed får kommissionen under ledelse af økonomiprofessor Nina Smith reelt til opgave at bekræfte de røde partiers budskab om, at man kan øge velstand og arbejdsudbud uden at piske folk i arbejde gennem lavere ydelser eller lokke dem med skattelettelser. Det er samtidig regeringens endelige opgør med arbejdsmarkedspolitikken under Thorning. Og det er dét arbejde, der skal holde sammen på Mette Frederiksens parlamentariske grundlag, hvor Enhedslisten ser rødt, når man bruger ordet arbejdsudbud, mens Radikale betinger sin støtte til regeringen med, at hvis man tager hænder ud af arbejdsmarkedet med den ene hånd, skal man tilføre et tilsvarende antal hænder på anden vis.

Børnene bliver overset
Mere konkret er kommissionen blevet bedt om at se på, hvordan man kan få flere unge til at tage en uddannelse, nedbringe ledigheden for nyuddannede, få flere med indvandrerbaggrund i arbejde, nedbringe sygefravær og opkvalificere arbejdsstyrken.

Men hvor er fokus på børns og unges opvækstvilkår og på betydningen af arbejdsmiljø, spørger SF:

”Når regeringen siger, den vil lave andengenerationsreformer, men ikke tager hele børne- eller socialområdet med, så viser regeringen, at det ikke er alvorligt nok for den. Vi ved, at rigtig mange af de problemer, der kan komme senere i livet i forhold til uddannelse, arbejdsmarked og sociale relationer, de starter i de første år,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Hun mener derfor, det er helt grundlæggende også at kigge på børne- og socialområdet og bruge de penge, der skal til, specielt overfor de mest udsatte børn. Det vil ifølge hende være en gevinst senere, når de unge kommer ud på arbejdsmarkedet, og derved bidrager til den beskæftigelse, som regeringen ønsker at øge.

Samtidig kalder Lisbeth Bech-Nielsen det ”en gåde”, hvorfor kommissionen ikke skal se på, hvordan man kan øge beskæftigelsen ved at forbedre arbejdsmiljøer. Ifølge SF koster dårligt arbejdsmiljø et tocifret milliardbeløb blandt andet på grund af nedslidning.

Skyder over mål
Samlet set har regeringen derfor ifølge Lisbeth Bech-Nielsen slået projektet lidt for stort op, når den taler om en helt ny generation af reformer.

Det ærgrer hende også, at der ikke sidder nogen eksperter på børne- og socialområdet i kommissionen. I stedet er flertallet klassiske økonomer, og derfor mener hun ikke kommissionen er så nytænkende, som regeringen lægger op til.

Blandt kommissionens syv medlemmer er dog en ekspert i uddannelsesområdet, Per B. Christensen, som oprindelig er uddannet lærer. Fire er økonomer, én er velfærdsforsker og én er erhvervskvinde.

Ros for forsøget
Selvom Lisbeth Bech-Nielsen ikke mener regeringen når helt i mål med den nye kommission, glæder hun sig alligevel over regeringens tiltag. Hun ser det som en positiv ting, at regeringen forsøger at gøre op med forestillingen om, at reformer altid er noget, der gør ondt og øger uligheden, og i stedet vil skabe reformer, som rigtig mange mennesker kan mærke har en positiv indvirkning på deres liv.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen eller finansordfører for S, Christian Rabjerg Madsen.