SF vil diskutere ophævelse af forsvarsforbehold

FORBEHOLD: EU's forsvarssamarbejde har udviklet sig til noget andet, end vi troede det ville, lyder det fra SF's Holger K. Nielsen. Militære muskler må være en del af rygdækningen for EU's udenrigspolitik, lyder det.

SF's Holger K. Nielsen er mange faderen til de danske forbehold. Nu er han klar til at diskutere fremtiden for forsvarsforbeholdet. 
SF's Holger K. Nielsen er mange faderen til de danske forbehold. Nu er han klar til at diskutere fremtiden for forsvarsforbeholdet. Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Andreas Krog

SF bakker regeringen op i ønsket om at sætte det danske forsvarsforbehold til debat, som regeringen ønsker.

Forsvarsforbeholdet så dagens lys i 1993 efter et knebent dansk nej til Maastricht-traktaten i 1992. Dengang gik SF ind for at sige nej til dansk deltagelse i EU's forsvarssamarbejde.

”Når vi i 1992 var imod EU's forsvars- og sikkerhedspolitik, så hang det meget sammen med, at vi ikke vidste, hvad det handlede om,” forklarer SF's forsvarsordfører, Holger K. Nielsen.

Han var som SF's daværende formand en af penneførerne, da forsvarsforbeholdet og tre andre EU-forbehold blev udarbejdet i 1993.

Problemet har været, at EU ikke har haft troværdighed i sin udenrigspolitik, blandt andet fordi der ikke har været nogen militær kapacitet i ryggen.

Holger K. Nielsen (SF)
Udenrigsordfører

”Nu er der kommet lidt mere form på det. Vi har dog ikke set en stor militærorganisation og soldater med blå hjelme med gule stjerner på. Det er langt mere begrænset, end vi havde forestillet os,” fastslår Holger K. Nielsen, der mener, at EU's forsvarssamarbejde er endt med at være et sikkerhedsprojekt. Et projekt, som EU har brug for, og som andre ikke kan levere.

”Det handler om EU's interne sikkerhed og sikkerhed i forhold til nærområder som Mellemøsten og Nordafrika, hvor vi har meget store sikkerhedsinteresser i, hvordan det stabiliseres der. Der tror jeg, EU kan spille en rolle, som USA ikke nødvendigvis kan,” understreger Holger K. Nielsen og fortsætter:

”Problemet har været, at EU ikke har haft troværdighed i sin udenrigspolitik, blandt andet fordi der ikke har været nogen militær kapacitet i ryggen.”

Hvad det er, vi vil
For at give EU's udenrigspolitik den nødvendige rygdækning er militær magt nødt til at være en del af værktøjskassen.

”Derfor giver det mening, at man begynder at diskutere ophævelse af forsvarsforbeholdet. Vi skal dog ikke glemme at diskutere, hvad det så er, vi vil, og hvilken sikkerhedspolitik det skal udmøntes i,” pointerer Holger K. Nielsen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ser gerne forsvarsforbeholdet bliver afskaffet. Men det bliver ikke foreløbigt, har regeringen slået fast i flere omgange. 

Også Socialdemokraterne sigerdet et blankt nej: "De, der vil sætte forsvarsforbeholdet til afstemning, de beder om at få et nej," sagde Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, i maj i år til Altinget: forsvar.

Få endnu mere baggrund og flere kommentarer på Altinget: forsvar.

Dokumentation

Om forbeholdene:
18. maj var det 25 år siden, et snævert flertal af de danske vælgere vedtog den såkaldte Edinburgh-aftale, som holder Danmark ude af fire områder af EU-samarbejdet. To af de fire forbehold har været sat til afstemning for at blive afskaffet igen. Men begge gange er det blevet afvist af et flertal af vælgerne. I 2000 var det den fælles mønt, som danskerne fortsat ikke ønskede at deltage i. Og i 2015 var det retsforbeholdet, som et flertal ønskede at holde fast i.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Henrik Dam Kristensen

Formand, Interforce og fhv. formand, Folketinget, fhv. MF (S)
postbud

Holger K. Nielsen

Fhv. MF (SF), minister og partiformand
cand.mag. i samfundsfag og dansk (Københavns Uni. 1979)

0:000:00