Sidste udkald: Deltag i debatkonkurrencen om det digitale samfund
KONKURRENCE: I samarbejde med Dansk IT lancerer Altinget en ny konkurrence om tillid og transparens i det digitale samfund. Skriv et debatindlæg med et konkret løsningsforslag og vind op til 10.000 kroner.

Simon Friis Date
FagdebatredaktørAltinget arrangerer i samarbejde med Dansk IT en debatkonkurrence for dig, der er engageret i tidens vigtigste digitale spørgsmål og gerne vil være med til at præge løsningerne. Dansk IT udlodder pengepræmier til de tre bedste indlæg. Vinderen modtager 10.000 kroner i præmie, mens andenpladsen får 4.000 kroner og tredjepladsen 2.000 kroner.
Det er sidste udkald for at deltage i konkurrencen, som har deadline 1. november 2019.
Du deltager ved at indsende et debatindlæg under hovedspørgsmålet "Hvordan sikrer vi, at den offentlige sektor i Danmark udnytter digitale muligheder og nye teknologier på en måde, så vi samtidig styrker tilliden mellem borgere og myndigheder og sikrer transparensen i fremtidens samfund?"
Indlægget sendes direkte til Dansk IT's Kim Stensdal på ks@dit.dk og må være mellem 800 og 1.000 ord.
De indsendte debatindlæg vil blive vurderet af en jury, der består af:
- Simon Friis Date, debatredaktør, Altinget
- Rikke Hvilshøj, adm. direktør i Dansk IT
- Stig Jacob Drejer, medlem af Udvalget for IT i den offentlige sektor i Dansk IT
Læs mere om debatten her.
SÅDAN DELTAGER DU I KONKURRENCEN:
Send et debatindlæg med dit forslag til, hvordan vi sikrer tillid og transparens i det digitale samfund til Dansk IT's Kim Stensdal på ks@dit.dk
Indlægget skal sendes senest 1. november 2019 og må være på mellem 800 og 1.000 ord.