Signe Bøgevald: Liberales lyst til at fratage statsborgerskab bryder med egne principper

Samtlige borgerlige partier – også de liberale – stemte for nylig for den administrative fratagelse af statsborgerskaber. Det viser for alvor faren ved, at liberale giver køb på egne principper og i stedet overtager det konservative verdenssyn.

Kontrasterne i den borgerlige lejr er slående – særligt internt i de liberale partier. Men selv om det er vigtigt med borgerlig samling og en fælles vision, bør vi liberale ikke opgive kampen for retsstaten og grundlæggende liberale principper for at tilnærme os et konservativt syn på udlændingepolitikken.

I stedet bør man fra borgerligt hold formulere en fælles kritik af den velfærdsstat, der både forhindrer integrationen og skader borgerlige dyder som frihed og ansvar.

Både den konservative og liberale fløj i den borgerlige lejr bør kunne forenes om statskritikken – også når det gælder udlændingepolitikken. Her må det centrale være, at det er vores universelle velfærdsstat, der er det grundlæggende problem – også for integrationen.

De høje ydelser mindsker incitamentet til at assimilere sig – særligt når kommunerne ikke sanktionerer folk, der ikke søger job, tilbyder gratis sprogkurser, som folk ikke møder op til, eller bygger alverdens sociale boligbyggerier, hvor folk samles i ghettoer.

I både Liberal Alliance og Venstre eksisterer striden mellem mere liberale og konservative kræfter tydeligvis. Skellet bliver af Henrik Dahl beskrevet som skellet mellem den "utopiske liberalisme" og den "realistiske liberalisme".

Den stramme udlændingepolitik har Socialdemokraterne overtaget, og udlændingepolitikken er dermed blevet neutraliseret.

Signe Bøgevald Hansen

Den "utopiske liberalisme", der er inspireret af Fukuyamas optimistiske verdensbillede, ønsker at udbrede universelle menneskerettigheder, retsstat og liberal verdensorden, og så den "realistiske liberalisme", der i stedet har Huntington og Danmarks Statistik i tankerne.

Det er dog en besynderlig skildring, som fremstilles her. Liberalismen er i sin grundessens ikke-utopisk. I modsætning til for eksempel socialismen, hvor målet er det klasseløse samfund, så har vi liberale ikke et strengt formuleret endemål.

Liberalismen bygger heller ikke på et utopisk menneskesyn. Vi ser mennesket, som det er – egennyttemaksimerende og med nogle fælles universelle træk som fornuft, empati og sympati.

Det er klart, at der er behov for borgerlig samling. Der er brug for en fælles borgerlig vision, der for alvor kan udfordre den socialdemokratiske tilgang, hvor velfærden altid skal tilbydes af det offentlige, hvor de fleste problemer som udgangspunkt kan løses med statslige indgreb, og hvor det er vigtigere med en større offentlig sektor end et lavere skattetryk.