Kommentar af 
Signe Bøgevald Hansen

Signe Bøgevald: Liberales lyst til at fratage statsborgerskab bryder med egne principper

KOMMENTAR: Samtlige borgerlige partier stemte for den administrative fratagelse af statsborgerskaber. Det viser for alvor faren ved, at liberale giver køb på egne principper og i stedet overtager det konservative verdenssyn, skriver Signe Bøgevald.

Liberal Alliance stemte for at fratage fremmedkrigeres statsborgerskab. Borgerlige bør ikke opgive kampen for retsstaten, skriver formanden for Liberal Alliances Ungdom.
Liberal Alliance stemte for at fratage fremmedkrigeres statsborgerskab. Borgerlige bør ikke opgive kampen for retsstaten, skriver formanden for Liberal Alliances Ungdom.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Samtlige borgerlige partier – også de liberale – stemte for nylig for den administrative fratagelse af statsborgerskaber. Det viser for alvor faren ved, at liberale giver køb på egne principper og i stedet overtager det konservative verdenssyn.

Kontrasterne i den borgerlige lejr er slående – særligt internt i de liberale partier. Men selv om det er vigtigt med borgerlig samling og en fælles vision, bør vi liberale ikke opgive kampen for retsstaten og grundlæggende liberale principper for at tilnærme os et konservativt syn på udlændingepolitikken.

I stedet bør man fra borgerligt hold formulere en fælles kritik af den velfærdsstat, der både forhindrer integrationen og skader borgerlige dyder som frihed og ansvar.

Både den konservative og liberale fløj i den borgerlige lejr bør kunne forenes om statskritikken – også når det gælder udlændingepolitikken. Her må det centrale være, at det er vores universelle velfærdsstat, der er det grundlæggende problem – også for integrationen.

Fakta
Signe Bøgevald Hansen (født 1998) er formand for Liberal Alliances Ungdom.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De høje ydelser mindsker incitamentet til at assimilere sig – særligt når kommunerne ikke sanktionerer folk, der ikke søger job, tilbyder gratis sprogkurser, som folk ikke møder op til, eller bygger alverdens sociale boligbyggerier, hvor folk samles i ghettoer.

I både Liberal Alliance og Venstre eksisterer striden mellem mere liberale og konservative kræfter tydeligvis. Skellet bliver af Henrik Dahl beskrevet som skellet mellem den "utopiske liberalisme" og den "realistiske liberalisme".

Den stramme udlændingepolitik har Socialdemokraterne overtaget, og udlændingepolitikken er dermed blevet neutraliseret.

Signe Bøgevald Hansen

Den "utopiske liberalisme", der er inspireret af Fukuyamas optimistiske verdensbillede, ønsker at udbrede universelle menneskerettigheder, retsstat og liberal verdensorden, og så den "realistiske liberalisme", der i stedet har Huntington og Danmarks Statistik i tankerne.

Det er dog en besynderlig skildring, som fremstilles her. Liberalismen er i sin grundessens ikke-utopisk. I modsætning til for eksempel socialismen, hvor målet er det klasseløse samfund, så har vi liberale ikke et strengt formuleret endemål.

Liberalismen bygger heller ikke på et utopisk menneskesyn. Vi ser mennesket, som det er – egennyttemaksimerende og med nogle fælles universelle træk som fornuft, empati og sympati.

Det er klart, at der er behov for borgerlig samling. Der er brug for en fælles borgerlig vision, der for alvor kan udfordre den socialdemokratiske tilgang, hvor velfærden altid skal tilbydes af det offentlige, hvor de fleste problemer som udgangspunkt kan løses med statslige indgreb, og hvor det er vigtigere med en større offentlig sektor end et lavere skattetryk.

Læs også

Traditionelt set er det udlændingepolitikken, der har samlet og vundet valg for den borgerlige blok. Men den stramme udlændingepolitik har Socialdemokraterne overtaget, og udlændingepolitikken er dermed blevet neutraliseret.

Samtidig er der helt afgørende skillepunkter i den borgerlige lejr med hensyn til udlændingepolitikken, der ville kræve ubehagelige og centrale ofre fra liberalt hold.

Den helt grundlæggende forskel i det liberale og konservative tankesæt er vægten af individet kontra kollektivet. Hvor det for liberale er vigtigt at bevare og udvide institutioner, der beskytter individets rettigheder, så vægter det hos konservative ofte højere at beskytte den fælles, nationale kultur – også når det til tider står i kontrast til beskyttelsen af individuelle rettigheder.

Dette ses også i lovgivningen om den administrative fratagelse af statsborgerskaber. Her har det ikke handlet om at forsvare de institutioner, der beskytter individuelle rettigheder – såsom magtens tredeling og beskyttelsen af retsstaten.

I stedet har man vægtet hensynet til kollektivets kultur og antagelsen om en bedre beskyttelse af majoriteten af danskeres sikkerhed.

Ved konstant at jage en fælles, borgerlig kurs på udlændingepolitikken kommer vi liberale til at svigte egne principper. For hvordan skal vores tro på retsstaten, individuelle rettigheder og religionsfrihed kombineres med for eksempel Nye Borgerlige, der ønsker at nægte muslimer adgang til statsborgerskab på baggrund af deres religion?

I stedet bør vi borgerlige formulere et fælles modsvar til de rødes evige tro på, at mere offentlig velfærd, mere stat og mere kontrol er løsningen på samtlige problemer.

-----

Signe Bøgevald Hansen (født 1998) er formand for Liberal Alliances Ungdom. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Signe Bøgevald Hansen

Politisk konsulent, Sundhed Danmark
kandidat i statskundskab (Aarhus Uni. 2023)

0:000:00