Køb abonnement
Annonce
Om  
Martin Hjort
Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Simon Emil opruster med ny rådgiver

13. december 2019 kl. 13.38

45-årige Martin Hjort ansættes som politisk rådgiver og presse- og kommunikationsrådgiver for Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Det fremgår af en pressemeddelelse. 

Fremover skal han derfor arbejde for, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille og partiet Fremad bliver opstillingsberettiget til næste valg.

"Jeg skal fortsat kunne have en klar profil på Christiansborg – samtidig med at jeg lægger rigtig mange kræfter i at få samlet underskrifter ind for at få partiet Fremad på stemmesedlen til næste valg. Det bliver hårdt slid, og i den proces er det vigtigt at have en med på holdet, der forstår det politiske spil, og som kan være en god sparringspartner, og som samtidig er i stand til at kommunikere," siger partiformand Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Martin Hjort har før arbejdet på Christiansborg. Det gjorde han senest op til valget i 2015, hvor han var ansat som presse- og kommunikationsrådgiver i Venstre.

I juni i år kom han hjem efter godt to år som pressemedarbejder i Europa-Parlamentet for European Conservative and Reformist Group.

Men nu glæder han sig til at tage livtag med det nystiftede parti og en stilling, han kalder et ønskejob.

"Jeg synes, det er en utrolig spændende opgave, som jeg ser frem til at komme i gang med. Jeg er helt bevidst om, at der venter rigtig meget, rigtig hårdt arbejde forude, men jeg er sikker på, at det kan lykkes," siger Martin Hjort.

Martin Hjort er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole i 2006. 

Han tiltræder stillingen 1. januar 2020. 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026