Simon Kollerup: Det er ikke statsministeren, men Mitchel Oliver, der er skyldig i manipulation

For Dansk Folkeparti har nærmest gjort det til en særskilt disciplin at undgå ansvar: Man vil gerne uddele karakterer, men man vil sjældent selv levere løsningerne. Særligt ikke når de kræver kompromiser, prioriteringer og forklaringer. Det er nemt at pege fingre, når andre står med konsekvenserne.

Fra sidelinjen er det let at kalde ledelse for “skuespil”. Det svære er at sidde med hånden på rattet, når verden ændrer sig: når priser stiger, når forsyning og job skal hænge sammen, når klimaomstillingen skal gennemføres uden at knække almindelige familier og virksomheder – og når Europas sikkerhed pludselig ikke længere er en selvfølge.

Manipulation er at reducere ansvar til teater og samtidig undlade at tage ansvar for, hvad ens egen linje betyder i den virkelige verden.

Simon Kollerup
Forsvarsordfører, Socialdemokratiet

Kritikken klinger ærligt talt også hult, fordi Dansk Folkepartis egen udenrigspolitiske linje har været alt andet end konsekvent. Det var jo partiets formand, Morten Messerschmidt, der zigzaggede fra Trumps resort Mar-a-Lago til udtalelser, som skabte usikkerhed om støtten til Ukraine.

Netop derfor er det problematisk, når Dansk Folkeparti alt for ofte bidrager med tvetydighed i stedet for klarhed – og samtidig vil fremstille andres ansvar som teater. Man kan ikke både kræve rygrad hos andre og selv løbe fra den politiske forpligtelse, det er at stå på mål for en tydelig linje, når det virkelig gælder.

Så nej: Det er ikke “manipulation”, når en statsminister prioriterer og tilpasser løsninger for at få Danmark trygt gennem skiftende kriser. Det er det, ledelse er.

Manipulation er at reducere ansvar til teater og samtidig undlade at tage ansvar for, hvad ens egen linje betyder i den virkelige verden.