Debat

Siumut: Der eksisterer ikke noget rigsfællesskab, kun dansk herredømme

Når danskerne taler om rigsfællesskabet, er det det samme som at høre grisene i Kammerat Napoleon tale om ligestilling blandt gårdens dyr, skriver Aki-Mathilda Høegh-Dam (SIU).

Både Grønland og Færøerne har fået tvangsfjernet sin suverænitet og selvbestemmelse til Danmark, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam.
Både Grønland og Færøerne har fået tvangsfjernet sin suverænitet og selvbestemmelse til Danmark, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Aki-Matilda Høegh-Dam
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget og DR har med Epinion lavet en meningsmåling, som belyser danskernes holdning til Rigsfællesskabet. Resultatet viser, at størstedelen af danskerne fortsat ønsker Rigsfællesskabet, enten som det ser ud nu, eller med mere selvbestemmelse til rigsdelene Grønland og Færøerne. Men hvorfor ønsker danskere rigsfællesskabet, når grønlændere ønsker selvstændighed?

I bogen Kammerat Napoleon skriver George Orwell, ”alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre”. Når danskere taler om Rigsfællesskab, er det ikke anderledes. For vi er alle underlagt rigsfællesskabet, men nogle har mere af fællesskabet end andre. Hvilket også kan forklare hvorfor, de som har mere af fællesskabet, fortsat ønsker den nuværende konstruktion af kongeriget.

Vend relationen på hovedet

Når jeg debatterer vores fælles fortid og konsekvenserne af vores fortid i vores nutid, støder jeg ofte på begreber som ”krænkelsesparat” og ”offermentalitet”. Det lyder næsten som om, at den danske befolkning ikke selv bliver krænket, når man diskuterer deres kulturarv. Hvad enten det handler om kolonihistorien eller en SAS-reklame om, hvad det vil sige at være skandinavisk.

Faktisk står ordet ”Rigsfællesskab” ikke nævnt en eneste gang i den danske grundlov

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Medlem af Folketinget

Jeg står derfor forundrende tilbage og forestiller mig, hvordan situationen ville havde været, hvis det havde været omvendt. Så hør mig ad, og lad os metaforisk set bytte pladser de næste 300 år – du ved – i rigsfællesskabets navn. 

Fra nu af kaldes det ’Det Grønlandske Kongerige’.

Her skal alle i Danmark lære at tale og skrive grønlandsk, da dette blandt andet bliver kravet for at komme i betragtning til et hvilket som helst job. På trods af, at du stadig taler dansk i hjemmet, så skal alle vejskilte stå på grønlandsk, alle bynavne ændres til grønlandske navne, samt hvor marker, skove og strande nu skal opkaldes efter grønlandske politikere. Ikke nok med det, så skal alle danske politikere først have Naalakkersuisuts godkendelse, før de må ytre sig om udenrigspolitik eller andre Grønlandske ansvarsområder, og her er der naturligvis en liste af ansvarsområder, som aldrig kan blive danske.

Hvis det virker provokerende, så forestil dig, hvad den almindelige grønlænder har oplevet og stadig oplever dagligt i eget land, og fortæl mig endnu en gang, at dette forhold kendetegner et reelt fællesskab.

Rigsfællesskab eller Det Danske Kongerige?

Begreber vi bruger, har afgørende betydning for vores verdensopfattelse. Når jeg blot hører ordlyden af begrebet ”Rigsfællesskab”, tænker jeg på et ligeværdigt føderalt samarbejde mellem tre lande.

I selvstyreloven står der, at Naalakkersuisut og den danske regering anses som ligeværdige parter, men i praksis er det ikke tilfældet. For i Grønland har vi oplevet, at det kommer an på, hvorledes den siddende danske regering tolker begrebet “ligeværd”, som afgør hvordan samarbejdet ser ud.

Hvis man ønsker et reelt Rigsfællesskab og ikke et dansk herredømme, skal vi alle bane vejen for, at Grønland får højhedsret over eget land

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Medlem af Folketinget

Faktisk står ordet ”Rigsfællesskab” ikke nævnt en eneste gang i den danske grundlov. Hvad der står beskrevet er ”Det Danske Kongerige”, som er det land højhedsretten tilfalder. Danmark består af én enhedsstat, som har to andre nationer Grønland og Færøerne under sig. Både Grønland og Færøerne har fået tvangsfjernet sin suverænitet og selvbestemmelse til Danmark.

Igennem årtier har vi, kalaallit inuit, vundet enkelte dele tilbage – omvendt har Danmark ikke afgivet noget af sin suverænitet og selvbestemmelse til hverken Grønland eller Færøerne. Hvordan er det et reelt fællesskab? 

”Med Lov Skal Land Bygges”, og det samme gælder for føderalt samarbejde mellem nationer. Hvis man ønsker et reelt Rigsfællesskab og ikke et dansk herredømme, skal vi alle bane vejen for, at Grønland får højhedsret over eget land gennem statsdannelse.

Derefter kan Staten Grønland indgå̊ et frivilligt føderalt samarbejde med enhedsstaten Danmark. Her er forskellen fra tidligere, at Danmark såvel som Grønland begge afgiver suverænitet til fællesskabet på ligeværdig vis. Det vil ikke være nyt for Danmark at afgive en del af landets suverænitet og selvbestemmelse. Det er jo set før, helt specifikt i henhold til Den Europæiske Union.

Kald mig semantisk, men jeg tror på at ord betyder noget. Jeg mener ikke, at Rigsfællesskabet i sin betydning findes i dag. Det glæder mig at høre, at flere og flere ønsker en mere ligeværdig relation til Grønland, hvor Grønland får mere selvbestemmelse, dog mener jeg ikke, at fortsættelse af det Danske Kongerige er vejen frem for fællesskab. Statsdannelse er den eneste vej frem. Med andre ord, så̊ skal pseudo-rigsfællesskab komme til ende, før et reelt rigsfællesskab kan bestå̊.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00