Siumut ekskluderer folketingsmedlem
Aleqa Hammond, der sidder i Folketinget for Siumut, er blevet ekskluderet af sit parti efter at have brugt Folketingets kreditkort. Det skriver Berlingske.
Det er kommet frem, at det grønlandske folketingsmedlem har brugt for over 12.983 kroner til private indkøb på et kreditkort, som hun har fået udstedt af Folketinget. Aleqa Hammond brugte Folketingets kreditkort, da hendes eget var blevet spærret.
"Jeg har via Folketinget et mastercard, som jeg aldrig har brugt, men i nødsituationen måtte bruge og meddelte administrationen om sagens karakter. Der var gensidig forståelse," skriver Aleqa Hammond på Facebook.
Aleqa Hammond bliver dog trods ekskluderingen fra sit parti siddende som folketingsmedlem. Hun vil fremover være løsgænger.
"Forretningsudvalget i Siumut stillede mig et valg mellem frivilligt at trække mig fra min plads i Folketinget og lade suppleanten komme til eller, hvis jeg ikke gjorde det, miste partiets opbakning. Jeg har lovet at kæmpe for de sager, jeg tror på, og er valgt med stor opbakning. Så jeg vælger at fortsætte, og dermed har jeg selv valgt at blive løsgænger. Så det er mit eget valg at forlade Siumut," siger Aleqa Hammond.
Aleqa Hammond har siddet i Folketinget siden sidste folketingsvalg. Hun er medlem af den socialdemokratiske gruppe i Folketinget og næstformand for Grønlandsudvalget. Hun var fra 2003-2014 formand for Siumut.
Artiklen var skrevet af
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"










































