Analyse af 
Thomas Lauritzen

Skal Frederiksen være den nye leder af Europas sparebande efter Hollands valg?

Fremgang for jubeleuropæerne i partiet D66 vil ændre magtbalancen i en ny hollandsk regering, som derfor kan vise sig mere rundhåndet i EU. Det stiller spørgsmålstegn ved, om Holland stadig vil føre an i den sparsommelige firebande med Østrig, Sverige og Danmark.

Partileder Sigrid Kaag dansede på bordet af glæde over det gode valgresultat for D66 onsdag aften.
Partileder Sigrid Kaag dansede på bordet af glæde over det gode valgresultat for D66 onsdag aften. Foto: D66/Martijn Beekman
Thomas Lauritzen

Selv om det oftest har været regeringschef Mark Rutte, som omverdenen har hørt stille krav om europæisk budgetdisciplin, så er det faktisk i det hollandske finansministerium, at den største økonomiske høg har holdt til.

Resultatet ved Hollands parlamentsvalg onsdag kan betyde, at den høg flyver bort – og det kan komme til at opbløde landets vigtige rolle i den kreds af EU-lande, der ønsker at begrænse unionens udgifter og medlemslandenes indbetalinger.

Man kan sige, at det her hollandske hus har to vinduer. Det ene er åbent. Det andet er lukket.

Høgen i Haag har nemlig i høj grad været finansminister Wopke Hoekstra – men hans konservative og kristdemokratiske parti CDA fik et dårligt valg. Af den grund bliver det efter alt at dømme i en mindre indflydelsesrig rolle, hvis CDA igen går i regering med Ruttes liberale parti, VVD, og midterpartiet D66.

Det betyder, at Den Europæiske Union kan komme til at se et mere fleksibelt Holland, selv om landets leder stadig vil hedde det samme.

Pludselig virker det ikke så sikkert, at Mark Rutte vil fortsætte med at føre an i den firebande af sparsommelige lande – Holland, Østrig, Sverige og Danmark – som blev en magtfaktor i forhandlingerne om EU's budget sidste år.

”Hvem ved? Måske er det Mette Frederiksen, der skal være leder af sparebanden nu,” siger den dansk-hollandske politolog Claes de Vreese.