Ny klagestorm på børnehandicapområdet vækker skarp kritik

HANDICAP: Efter et dyk i antallet af klager på børnehandicapområdet er niveauet igen steget markant siden 2016. Og i knap hver anden sag er der noget at komme efter. Dybt bekymrende, mener Det Centrale Handicapråd.

Det kniber med tilliden mellem forældre til handicappede børn og de kommuner, der skal sikre dem hjælpemidler og støtte.

Sidste år modtog Ankestyrelsen 2.716 klager over afgørelser på børnehandicapområdet. Efter et dyk i antallet af klager er niveauet i de seneste tre år igen steget markant.

Og til forskel fra 2014, hvorfra de tidligste tal på området stammer, er der fejl i forholdsmæssigt langt flere sager i 2018, hvor næsten halvdelen af klagerne førte til omgørelse.

Det viser en opgørelse, som Altinget har foretaget på baggrund af tal fra Ankestyrelsen.

De mange klager udløser skarp kritik fra Det Centrale Handicapråd.

"Som pårørende til et barn med handicap står man allerede i en rigtig vanskelig situation. Det er dybt bekymrende, at det møde, man så har med systemet, i stigende grad resulterer i klager. Det vidner om, at der er alt for mange mennesker derude, der oplever, at de ikke får den hjælp, de har brug for. Der mangler simpelthen tillid til systemet," siger formand Liselotte Hyveled.

Ankestyrelsens afgørelser på børnehandicapområdet fordelt på sagsudfald, 2014-2018

  2014 2015 2016 2017 2018
Stadfæstelse 2.204 1.574 766 1.074 1.426
Ændring 473 289 210 367 384
Hjemvisning 602 713 445 784 906
Omgørelsesprocent 33 39 54 52 47
Klager i alt 3.279 2.576 1.421 2.225 2.716

Kilde: Ankestyrelsen

Mercado kræver færre fejl
Mange familier til børn med handicap oplever systemet som en modstander fremfor en samarbejdspartner, mener Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer (DH).

"Den manglende tillid er alvorlig – i øvrigt også for kommunen, der uden en god dialog har svært ved at sætte de rigtige indsatser i gang," siger han.

Klagerne virker langtfra til at være grundløse. I 2018 blev 47 procent af de indklagede sager omgjort i Ankestyrelsen. 33 procent blev hjemvist til genbehandling i kommunen, mens 14 procent blev ændret direkte hos Ankestyrelsen.

"Vi ser alt for mange afgørelser med fejl. Det er vigtigt, at vi retter op, for det er nogle af samfundets mest udsatte borgere, det handler om," skriver børne- og socialminister Mai Mercado (K) i en mail til Altinget.

Kan skyldes sagsbehandlingstiden
Hos Kommunernes Landsforening (KL) understreger kontorchef Niels Arendt Nielsen, at kommunerne ikke har fået flere penge, selv om flere børn og unge har behov for hjælp.

"Det betyder, at kommunerne skal lave benhårde prioriteringer, når de skal træffe afgørelser, selv om det kan betyde, at borgere ønsker at klage, fordi de får afslag på hjælp eller tildelt mindre hjælp," siger han.

Få flere kommentarer og mere baggrund på Altinget: social, hvor du kan læse hele artiklen.

Forrige artikel Boligøkonom undrer sig over FN-kritik: Danmark har stærk lejerbeskyttelse Boligøkonom undrer sig over FN-kritik: Danmark har stærk lejerbeskyttelse Næste artikel Hvad siger partierne til Løkkes idé? Få argumenterne for og imod mindsteløn Hvad siger partierne til Løkkes idé? Få argumenterne for og imod mindsteløn
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.