Skolelederne danner Frie Skolers Ledere
Skolelederne forlod Frie Skolers Lærerforening, FSL, ved årsskiftet og har nu organiseret sig i Frie Skolers Ledere. Det skriver folkeskolen.dk.
"Som en selvstændig forening vil vi lettere kunne bidrage med og udtrykke ledersynspunkter på det frie skoleområde," siger den nye formand Rud Nielsen i en pressemeddelelse ifølge folkeskolen.dk. Han anerkender samtidig, at organisationen nu skal vise medlemmerne, at man traf den rigtige beslutning, da man valgte selvstændigheden.
Formand for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, mener, at skoleledernes beslutning er en naturlig følge af udviklingen på skoleområdet siden 2013.
"Jeg tror, det bliver godt. Og jeg mener, at det er en helt naturlig udvikling. Efter regeringsindgrebet og Lov 409 har lederne identificeret sig mere med arbejdsgiverne end med lærerne, og derfor er det også på sin plads, at vi får hver sin organisation til at varetage vores fagpolitiske interesser," siger formanden til folkeskolen.dk, men pointerer, at de to organisationer fortsat skal samarbejde i regi af Frie Skolers Forhandlingsfællesskab under Lærernes Centralorganisation (LC).
Frie Skolers Ledere har 850 medlemmer.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke














































