Skolerne ser stort på undervisningsmiljøloven

Er indeklimaet i klasselokalerne i orden? Er støjniveauet for højt? Og hvordan er det psykiske arbejdsmiljø i timerne?

Det er nogle af de spørgsmål, som alle skoler i Danmark er lovmæssigt forpligtigede til at svare på i en såkaldt undervisningsmiljøvurdering. Ifølge undervisningsmiljøloven skal vurderingen opdateres hvert tredje år og offentliggøres på skolens hjemmeside.

Men en dugfrisk stikprøveundersøgelse, som Danske Skolelever har lavet for Altinget | Uddannelse blandt 150 af landets godt 1.500 folkeskoler, viser nu, at det kun er hver tredje skole, der rent faktisk lever op til lovkravene.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdDBqZEswWGpkSDY3VXNkekd6RnlGTEE&transpose=0&headers=0&range=A1%3AB3&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"pieHole":0,"booleanRole":"certainty","useFormatFromData":true,"title":"Har skolerne en opdateret undervisningsmilj\u00f8vurdering?","height":371,"colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"width":450,"is3D":false},"state":{},"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Det er jo forkasteligt, at kun hver tredje skole lever op til undervisningsmiljøloven. Det er et problem for både eleverne og lærerne, for det betyder, at man ikke kan rette op, hvis der er nogle problemer på skolen.

Vera Rosenbeck
Formand for Danske Skoleelever

Det er "forkasteligt", mener formanden for skoleelevernes interesseorganisation, Vera Rosenbeck.

"Det er jo forkasteligt, at kun hver tredje skole lever op til undervisningsmiljøloven. Det er et problem for både eleverne og lærerne, for det betyder, at man ikke kan rette op, hvis der er nogle problemer på skolen," siger Vera Rosebeck, som nu vil opfordre landets skolelever til at undersøge, om deres skoler lever op til lovkravet.

"Hvis ikke skolerne har en undervisningsmiljøvurdering, må de se at komme i gang med at lave en. Både for elevernes og skolernes skyld," siger hun til Altinget | Uddannelse.

Værst på Sjælland og i København
Den nuværende undervisningsmiljølovgivning stammer fra august 2001 og blev vedtaget af den daværende SR-regering.

Læs lovteksten her (eksternt link)

Målet med loven har fra begyndelsen været at sikre, at skoleeleverne og de studerende på landets ungdomsuddannelser har et undervisningsmiljø, som er både sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Et af kravene er, at de enkelte skoleledelser sammen med eleverne skal beskrive og vurdere eventuelle problemer med undervisningsmiljøet. På den måde kan de efterfølgende udarbejde en handlingsplan for, hvordan de vil løse eventuelle problemer, og de offentlige vurderinger skal så være myndighedernes sikkerhed for, at skolerne rent faktisk har fokus på problemet.

Men ifølge den nye undersøgelse er det kun 45 ud af de 150 skoler, som rent faktisk har lagt undervisningsmiljøvurderingen ud på deres hjemmesider.

Værst ser det ud på Sjælland og i hovedstadsområdet, hvor skolerne i høj grad ser stort på lovkravet. På Sjælland var det blot fem ud af de i alt 30 skoler, som er blevet udvalgt, der levede op til kravet. Og i København og omegn var det kun syv ud af 30 skoler, som havde en gyldig undervisningsmiljøvurdering.

Anderledes ser det ud i Midt- og Nordjylland, hvor mellem hver anden og hver tredje skole lever op til loven.

Ekspert: Skolerne nedprioriterer området
Undersøgelsens resultat overrasker dog ikke Ole Juhl, centerleder for Dansk Center for Undervisningsmiljø, som netop har til opgave at holde øje med undervisningsmiljøet på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Centret har tidligere lavet en lignende undersøgelse, som ligeledes viste, at skolerne så stor på kravet om at offentliggøre undervisningsmiljøvurderingerne. Og ifølge Ole Juhl er der ofte tale om en bevidst nedprioritering fra skolernes side.

"Ude på skolerne er der ikke en erkendelse af, at der er en værdi i at få elevernes egen opfattelse af, hvordan undervisningsmiljøet er. Derudover er der nogle skoler, som tror, at det vil komme til at koste dem en masse penge at lave en sådan vurdering. For det kan føre til, at de skal til at renovere de nedslidte toiletter og klasselokaler, og det kan holde nogle af dem tilbage," siger Ole Juhl og understreger, at det ofte ikke er de fysiske rammer, som eleverne peger på i de undervisningsmiljøvurderinger, som er blevet lavet.

"Eleverne fokuserer ofte mere på den psykiske trivsel, og derfor er det et problem, at så få skoler lever op til kravet," siger han.

Skolelederne afviser ansvar
Hos Skolelederforeningen, der repræsenterer landets skoleledere, er man udmærket klar over problemet, og formand Anders Balle er også overrasket over tallene fra undersøgelsen. Trods det afviser han, at det er foreningens ansvar, at skolerne lever op til det.

"Jeg er overrasket over, at tallet er så lavt, og skolerne må se at få hænderne op af lommen og gøre noget ved det. Men når det er sagt, så er det ikke Skolelederforeningens ansvar, at det her er i orden. Det er derimod kommunerne, som bliver nødt til at lave en samlet strategi for, hvordan man på sigt vil arbejde med dem. For ofte bliver der ikke gjort noget ved de undervisningsmiljøvurdringer, der bliver lavet," siger Anders Balle til Altinget | Uddannelse.

Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra Jane Findahl, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

Men Vera Rosenbeck fra Danske Skolelever mener dog ikke, at man kan dele ansvaret så sort-hvidt op. Hun understreger derimod, at alle parter bliver nødt til at stramme sig an og sikre, at loven bliver overholdt. Heriblandt skoleeleverne, som hun selv repræsenterer.

"For det første skal skolerne bliver mere opmærksomme på det. Derudover skal kommunerne blive bedre til at holde skolerne op på det, og politikerne på Christiansborg bliver nødt til at gøre en større sag ud af det. Men vi skolelever skal også blive bedre til at holde skolerne op på det, for vi er ikke gode nok til det i dag," siger Vera Rosenbeck, der ser frem til den revision af undervisningsmiljøvloven, som regeringen har bebudet i sit regeringsgrundlag.

*Altinget | Uddannelse var ved en fejl kommet til at skrive i billedteksten, at godt hver tredje skole bryder lovkravet om at offentliggøre en opdateret undervisningsmiljøvurdering. Det er hver tredje skole, som lever op til lovkravet. Altinget | Uddannelse beklager.