Analyse: Slutspurt, britisk valg eller no deal-bluff? Boris Johnsons chancer for en ny aftale er små

EUROPÆISK ANALYSE: Efter møder med Merkel og Macron håber den nye britiske leder på en anden model for aftalen om Nordirlands grænse. Men i realiteten har Boris Johnson ikke foreslået noget nyt, og EU mistænker ham for bare at spille ’blame game’ om Brexit.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron (t.v.), advarede torsdag Storbritanniens nye premierminister, Boris Johnson, om at han ikke får nogen ny aftale om Brexit.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron (t.v.), advarede torsdag Storbritanniens nye premierminister, Boris Johnson, om at han ikke får nogen ny aftale om Brexit.Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: ”Wir schaffen das” – det skal vi nok klare! Storbritanniens nye premierminister snuppede et berømt og berygtet citat fra forbundskansleren selv, da han onsdag aften besøgte Angela Merkel i Berlin.

Så kan man jo vise, at man kan sige lidt på tysk, smile skævt til kameraet, indkassere et grin fra publikum. Sådan for at demonstrere, at Boris Johnson er en anderledes charmetrold og ordjonglør end forgængeren Theresa May. Men hjælper det?

”Det er typisk for Johnson at løbe an på ren form, præsentation og improvisation og så bare håbe, at der dukker en eller anden løsning op af sig selv. Jeg er ikke sikker på, at han aner, hvad han foretager sig lige nu,” siger Charles Grant, direktør for tænketanken Centre for European Reform (CER) i London.

Over tre år efter, at et flertal af vælgerne stemte for at melde landet ud af EU, har briterne nu fået en ny premierminister. En hård ’leaver’, der har lovet enten at levere en bedre aftale om betingelserne for exit, eller også lade Storbritannien forlade Den Europæiske Union uden nogen aftaler 31. oktober. Det sidste virker stadig mere sandsynligt, siger Charles Grant i lighed med mange diplomater i Bruxelles:

Fakta
BREXIT-UGE FOR BORIS

Mandag 19. august: Johnson skriver i et åbent brev til EU-præsident Donald Tusk, at han vil have genforhandlet den del af udtrædelses-traktaten, der handler om grænsen mellem Irland og Nordirland.

Onsdag 21. august: Johnson møder forbundskansler Angela Merkel i Berlin.

Torsdag 22. august: Johnson møder præsident Emmanuel Macron i Paris.
   
Søndag 25. august: Planlagt møde mellem Boris Johnson og EU-præsident Donald Tusk i forbindelse med G7-topmødet i den franske by Biarritz.

”Vi bevæger os enten mod ’no deal exit’ eller også en situation, hvor der enten med eller mod Boris Johnsons vilje bliver udskrevet nyvalg i Storbritannien, og Brexit derfor udskydes igen,” siger han.

Efter Boris Johnsons første uger som afløser for May er det svært at få øje på, hvor gennembruddet for en ny aftale skulle kunne findes lige med det første. Specielt i det betændte spørgsmål om Nordirlands grænse.

Det er typisk for Johnson at løbe an på ren form, præsentation og improvisation og så bare håbe, at der dukker en eller anden løsning op af sig selv.

Charles Grant
Direktør for Centre for European Reform (CER), London

Berlin og Paris spiller bold med Boris
Selv premierminister Johnsons egen optimisme virker anstrengt.

Efter mødet i Berlin erklærede han sig ”voldsomt opmuntret” af, at Merkel ikke bare pure afviste enhver mulighed for at genforhandle dele af Storbritanniens aftale om at forlade EU. For hvis den nye mand i London kan finde på en revolutionerende genistreg i løbet af den næste måneds tid – som ikke er dukket op gennem årelange forhandlinger – så skal han da være velkommen til at give den en skalle, lød det fra kansleren:

”Hvis man kan finde på noget i løbet af de næste 30 dage, så hvorfor ikke,” som Angela Merkel sagde.

De ord klyngede Johnson sig straks til som en druknende mand til et stykke drivtømmer. På vej videre i retning af Paris lignede han en mand, der havde set et nyt vindue for forhandling åbne sig.

Men det var i så fald et vindue, der hurtigt blev smækket i igen, da premierministeren torsdag var til frokost hos Emmanuel Macron i Elysée-palæet. Frankrigs præsident skar det ud i pap, ganske som han tidligere har gjort dusinvis af gange: Der bliver ikke lavet noget substantielt om på den aftale om Brexit, som Johnsons forgænger Theresa May underskrev sammen med EU i november 2018.

Hvis det trods flere års forhandlinger alligevel ender med en ”hård Brexit” uden nogen aftaler eller overgangsordninger, så ”vil det være den britiske regerings eget ansvar,” sagde Macron.

Den franske præsident fortsætter således med at udfylde sin rolle som den hårde nyser blandt lederne i de 27 EU-lande, mens Tysklands kansler lytter og siger høflige lyde.

Britisk krav om at droppe nordirsk aftale
Taler man med franske og tyske diplomater uden for referat, virker der imidlertid ikke til at være den store forskel i linjen over for Storbritannien. Hverken Merkel eller Macron vil for alvor genåbne forhandlingerne om Brexit-aftalen, når det kommer til stykket.

Men hvorfor så overhovedet diskutere sagen med Boris Johnson? Hvorfor taler Merkel om at give det 30 dage, når Macron så straks efter hælder koldt vand ud over det hele igen?

Det er i hvert fald ikke fordi, at nogen i Bruxelles, Berlin eller Paris (eller for den sags skyld Dublin eller København) tror på den nye britiske premierministers seneste forslag om den del af Brexit-aftalen, der både er mest omfangsrig og mest ømtålelig: Spørgsmålet om grænsen mellem det britiske Nordirland og republikken Irland, der forbliver medlem af EU og euroen.

Mandag sendte Boris Johnson et fire sider langt brev til EU-præsident Donald Tusk, hvor han foreslår at droppe hele den omfattende del af Brexit-traktaten, der handler om en særlig ordning som sidste udvej for Nordirland.

Det såkaldte nordirske ’backstop’ blev udviklet med stort besvær under forhandlingerne mellem Storbritannien og resten af EU i 2017-2018.

Der er tale om en slags nødbremse eller forsikringsbestemmelse, der om nødvendigt kan fastholde Nordirland i det indre marked og resten af Storbritannien i toldunionen med EU for at undgå en hård grænse på tværs af den irske ø. Meningen er, at parterne kan finde en bedre, mere langsigtet løsning, når de efter Storbritanniens udtrædelse begynder at forhandle om den fremtidige handelsaftale mellem briterne og EU.

Kun hvis det mislykkes, skal der trækkes i nødbremsen. Ellers ikke. Men alligevel er det nordirske 'backstop' blevet et problem. 

Under dette forårs tumultariske diskussioner i det britiske parlament, som tre gange har stemt nej til Theresa Mays Brexit-aftale, fremstod netop dette som en af de største anstødssten. Det faktum, at den nordirske ordning faktisk oprindelig var et britisk forslag, synes at have fortabt sig i Westminster.

”Noget helt imponerende uklart bla-bla-bla”
Nu ser mange af de britiske politikere – især Boris Johnsons konservative og Nigels Farages Brexit Party – aftalen om Nordirland som en slags fælde, der går ud på at løsrive nordirerne og tvinge Storbritannien til at blive i EU’s toldunion på ubestemt tid.

I sit brev til de andre europæiske ledere betegner Johnson aftalen om Nordirlands overgangsordning som ”anti-demokratisk og i uoverensstemmelse med Storbritanniens suverænitet som stat”.

Han foreslår derfor at erstatte aftalen med ”alternative foranstaltninger”, som skal være ”fleksible og kreative” – og som på en eller anden måde tillader at holde den irske grænse åben baseret på gensidig tillid og nogle midlertidige ”tekniske løsninger”. Formuleringerne er ikke rasende gennemskuelige. 

”Det er alt sammen noget helt imponerende uklart bla-bla-bla,” siger en EU-funktionær tæt på forhandlingerne:

”Johnson vil erstatte en klar juridisk overgangsaftale, der både beskytter det indre marked og sikrer den irske fred, med en eller anden uklar intention om noget alternativt.”

De europæiske forhandlere i EU-kommissionen har hurtigt afvist den nye britiske premierministers tanker som urealistisk bluff. Johnsons udspil har også fået en meget kølig modtagelse hos den faste rådsformand, EU-præsident Donald Tusk.

”De, der er imod backstop uden at foreslå realistiske alternativer, støtter i realiteten genoprettelsen af en grænse. Selv hvis de ikke indrømmer det,” skriver Tusk på Twitter.

Det lover ikke videre godt for det møde, som Boris Johnson skal have med Donald Tusk i marginen af denne weekends G7-topmøde i byen Biarritz på Frankrigs Atlanterhavskyst.

Exit uden aftale eller valg i Storbritannien
Men hvis Johnson på forhånd har vidst, at kontinentets ledere ikke kan bruge hans forslag til noget, hvorfor stiller han dem så? Og hvorfor lader de andre som om, at de overvejer dem?

”Det er langt hen ad vejen et blame game. Begge sider er ved at bane vej for en situation, hvor Storbritannien måske ryger ud uden en aftale 31. oktober. Det vil skabe en masse problemer, som helst skal kunne siges at være de andres skyld,” siger lederen af CER i London, Charles Grant:

”Men det er også en form for gensidigt bluff, der går ud på at skræmme modparten. Johnson tror måske, at EU ikke tør løbe risikoen for en ny grænse ved Nordirland. Og måske tror EU, at Johnson ikke tør tage ansvaret for no deal Brexit, når det kommer til stykket. Eller at han vil blive tvunget fra magten på en eller anden måde.”

Grant vurderer det som overvældende sandsynligt, at Storbritannien enten ryger ud uden en aftale om godt to måneder – eller også, at der bliver udskrevet nyvalg i Storbritannien inden da. Enten fordi, at Boris Johnson selv vælger at gøre det, eller også fordi, han bliver tvunget til det på grund af et mistillidsvotum i det britiske parlament.

Et britisk parlamentsvalg og/eller en ny folkeafstemning er vel nok det eneste, der kunne få resten af EU til at acceptere endnu en udskydelse af datoen for Brexit. Måske med et år eller mere.

Det ligner altså knald eller fald for Johnsons Storbritannien i dette europæiske efterår.

Enten det store politiske opbrud på de britiske øer, mens EU venter et godt stykke tid endnu. Eller også det sidste skub til en brat exit uden nogen aftaler eller overgangsordninger.

Uanset hvor mange gange, Boris Johnson siger ”Wir schaffen das”.

Dokumentation

BREXIT TIDSLINJE

23. juni 2016: Knap 52 procent af de britiske vælgere stemmer for at forlade EU. 

29. marts 2017: Den britiske regering anmoder formelt om at forlade EU, og sætter dermed gang i 2 års forhandlingsperiode om betingelserne for udmeldelsen. Dato for Storbritanniens exit sættes til natten mellem 29. og 30. marts 2019. 

November 2018: Efter 18 måneders forhandlinger indgår premierminister Theresa Mays regering den formelle aftale med EU om Storbritanniens exit, en detaljeret udtrædelses-traktat på 585 sider. 

2019 

Januar-februar-marts: Det britiske parlament nedstemmer 3 gange i træk Mays Brexit-aftale med EU, så datoen for exit må udskydes. 

April: Theresa May og de 27 andre europæiske ledere beslutter at udskyde datoen for Brexit til udgangen af oktober. 

Juni: Theresa May træder tilbage som Storbritanniens leder. 

Juli: Det konservative parti udpeger Boris Johnson som ny partileder og premierminister.

August: Johnson lancerer et forsøg på at genforhandle dele af Brexit-aftalen.

September: Sidste chance for at få vedtaget en Brexit-aftale i det britiske parlament? 

17.-18. oktober: EU-topmøde i Bruxelles. 

31. oktober/1. november: Storbritannien forlader EU med eller uden en aftale, med mindre andet er aftalt inden da.

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

Boris Johnson

Fhv. premierminister, Storbritannien, Conservative Party

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)









0:000:00