Snit af målinger: DF taber 140.000 vælgere på to måneder

De seneste to måneder har været usædvanlig hårde for Dansk Folkeparti.

Efter introduktionen af det nye parti Nye Borgerlige, beskyldninger om løftebrud i forbindelse med Danmarks deltagelse i Europol-samarbejdet og anklager om misbrug og rod med EU-midler siver vælgerne i stor stil.

Det viser det kvalitetsvægtede gennemsnit af oktobers meningsmålinger lavet af valgforsker Kasper Møller Hansen for Altinget.

Ifølge snittet er Dansk Folkepartis opbakning blandt vælgerne faldet fra 20 procent til 16,2 procent siden august. Det betyder, at Kristian Thulesen Dahls parti på to måneder har mistet syv mandater, eller hvad der i runde tal svarer til 140.000 vælgere.

Sagen om misbrug af EU-midler er af en anden kaliber, end når en ukendt DF'er siger et eller andet rabiat på et landsmøde. Det her går meget dybere.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

"Skal gøre ondt"
Dermed lander Dansk Folkeparti på det laveste niveau i Risbjerg-snittet siden juni 2013.

”Det er et markant fald på så kort tid og et af de største slag, et parti har fået i flere år,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

”Der er jo tale om et parti, som er taget i hykleri eller ligefrem med hænderne i kagedåsen. Det skal jo gøre ondt og er lige den slags, vælgerne reagerer meget skarpt på.” 

Ifølge Altingets politiske kommentator Erik Holstein er snittet udtryk for, at Dansk Folkeparti er i en ”massiv krise” og en ”mavepuster til Kristian Thulesen Dahls troværdighed”.

”Dansk Folkeparti har ellers været forbavsende resistent over for mange af de sager, der hidtil har ramt partiet. Men sagen om misbrug af EU-midler er af en anden kaliber, end når en ukendt DF'er siger et eller andet rabiat på et landsmøde. Det her går meget dybere og kommer til at forsætte meget længere,” vurderer Erik Holstein.

Vælgerhug x 2
Kasper Møller Hansen fortæller, at vælgerne allerede begyndte at forlade Dansk Folkeparti, inden sagen om rod med EU-pengene tog til. Dermed har partiet fået hug fra vælgerne ad flere omgange: første gang da Nye Borgerlige kommer til i september, og så igen lidt senere med EU-sagerne.

Det tyder på, at der er tale om forskellige vælgergrupper, som forlader partiet, vurderer Kasper Møller Hansen. Og det kan gøre ondt til værre for partiet.

”Dansk Folkeparti har de seneste år fået mange nye vælgere – særligt fra Venstre og Socialdemokraterne – og de nye vælgere er ofte vanskeligere at holde på: Har man først skiftet til et nyt parti, er man også mere tilbøjelig til at skifte igen,” siger han. 

Erik Holstein mener ikke, den øjeblikkelige krise behøver give Dansk Folkeparti strategiske problemer:

Partiets politik appellerer stadig til rigtig mange vælgere, og tackles sagen rigtigt, er der intet til hinder for, at Dansk Folkeparti igen vil bevæge sig op i vælgeropbakningen.

Læs hele artiklen på Altinget: christiansborg. Tegn et gratis prøveabonnement her.