Snit af målinger: Sådan står partierne inden Folketingets åbning

Det bliver med en dalende vælgeropbakning i ryggen, når Mette Frederiksen tirsdag holder åbningstale i Folketinget, viser det nyeste snit af målinger. Rød bloks vælgere rykker til venstre, mens Lars Løkke Rasmussens parti allerede kan spores i målingerne. Altinget giver dig overblikket.

Placeholder image
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Når Mette Frederiksen (S) for tredje gang åbner Folketinget som statsminister tirsdag d. 5. oktober, står hun til vigende opbakning fra vælgerne.

Ligesom i resten af samfundet begynder tidligere tiders normaltilstand også at indfinde sig hos Socialdemokratiet. 

For efter halvandet år med meningsmålinger langt over valgresultatet begynder Socialdemokratiet at ligne sig selv, fra inden landet lukkede ned.

Det viser et snit af septembers meningsmålinger, som professor fra Københavns Universitet Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Her ligger partiet til et resultat på 28,2 procent – svarerende til 51 mandater. Det er det laveste antal siden marts 2020, hvor partiet stod til 50 mandater.

Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i marts 2020, steg opbakningen drastisk i det vægtede snit med mere end syv procentpoint på én måned. 

Og der kan være sammenhæng mellem et farvel til coronakrisen og så den vigende vælgeropbakning. Kriser har det nemlig med at styrke den siddende regeringsleder:

”De har mistet den der "rally 'round the flag"-effekt," siger Kasper Møller Hansen om Socialdemokratiet.

Artiklen fortsætter under grafen

Socialistisk fremgang
En del af de tabte S-vælgere kan være rykket til venstre.

Ifølge snittet kan SF og Enhedslisten tilsammen mønstre 31 mandater, hvis der var valg i morgen.

Det er mere end 10 år siden, at de to partier til sammen haft så gode målinger, og det er særligt SF, der har vind i sejlene. 9 procent af vælgerne foretrækker Pia Olsen Dyhrs parti, og det ville give partiet deres bedste valgresultat siden 2011-valget.

Også Enhedslisten klarer sig godt i meningsmålingerne med en opbakning på 8,3 procent, der - på nær et enkelt snit fra maj i år - ikke har ligget højere i mere end to år.

Det er usædvanligt, at de to partier står så stærkt samtidig, påpeger Kasper Møller Hansen:

”Det er normalt den samme vælgerkage, de spiser af. Men her har man formået at flytte stemmer andre steder fra. Jeg vil tro, at det er en kombination af radikale og socialdemokrater, der er sevet til venstre.”  

Han peger på sygeplejerstrejken som en mulig forklaring på opbakningen til SF og Enhedslisten - et tema, hvor de to partier har været klare i mælet og har kunne lægge kant til regeringen.

Artiklen fortsætter under grafen



Radikalt lavpunkt
Siden Morten Østergaard måtte gå af som politisk leder af Radikale i oktober 2020, er partiet faldet jævnt i målingerne og rammer med 4,7 procent den laveste opbakning siden valget i 2015.

Radikale forsøgte eller tilbage på Folkemødet i 2021 at gøre fælles front med Konservatives Søren Pape Poulsen. Partiet ønskede ifølge Kasper Møller Hansen at presse regeringen til at skaffe danske virksomheder en større arbejdsstyrke ved at sænke topskatten og gøre det nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. 

Men appellen til den borgerlige fløj har ikke båret frugt:

”Det er virkelig skidt for dem - særligt fordi de med bejleriet til Pape forsøgte sig med noget politisk indenfor en socialliberal tankegang, som jo på mange måneder er partiets dna”.

”De ville nok vinde nogle stemmer over fra Konservative, men den kamp er Pape jo kommet fuldstændigt sejrrigt ud af. Det tyder ikke på, at de har rykket en eneste borgerlig over midten,” siger Møller Hansen.

Vermunds i tilbagegang
Også Nye Borgerlige må gå ind til en ny politisk sæson med et dårligt snit i meningsmålinger. Med 6,5 procent er partiet det eneste parti i Folketinget med en signifikant tilbagegang i forhold til august.

Det undrer Kasper Møller Hansen, der ikke kan pege på oplagte politiske årsager til tilbagegangen. Tværtimod har der været en del negativ fokus et andet parti med en stram udlændingepolitik som mærkesag - nemlig Dansk Folkeparti, der fornylig oplevede store interne uenigheder og magtkampe til deres årsmøde.

Men Dansk Folkeparti ligger i snittet på 6,3 procent - nogenlunde samme niveau som i august, hvor opbakningen lød på 6,4 procent. 

Han påpeger i stedet, at Nye Borgerliges vælgere er svære at fange i en meningsmåling:

"Nye Borgerliges vælgere kan være en svær gruppe at fange i en stikprøve. De er skeptiske overfor politik og de orienterer ikke så meget om det. Så når jeg ringer til dem og hører, om de vil deltage i min måling, så siger de altid, at de ikke gider snakke politik," forklarer han.

Artiklen fortsætter under grafen

Moderate bevægelser
Snittet peger også på, at Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne, er begyndt at være med i overvejelserne hos en del vælgere.

Ifølge Kasper Møller Hansen er septembers målinger nemlig kendetegnet ved én særlig ting.

Der er et udsædvanlig højt aktivitetsniveau blandt vælgerne. Og imens der ikke er de helt store forskydninger at finde mellem Folketingets nuværende partier, skal forklaringen findes i 'andre'-kategorien. Her gemmer der sig formentlig en masse kommende vælgere til Moderaterne.

"Den der 'andre'-kategori, hvor Løkke ligger og gemmer sig, er allerede på nuværende tidspunkt begyndt at skubbe til vælgerne. Så september har bestemt ikke været en stille måned - tværtimod har det været en måned, hvor Løkke for alvor er trådt ind i vælgernes bevidsthed," siger Kasper Møller Hansen.

Og Moderaterne har potentiale til mere, når først de officielt bliver opstillingsberettiget og dermed bliver en del af svarkategorierne, for de personer, der deltager i meningsmålingerne:

"Man har endnu ikke vist respondenterne, at Løkke er en mulighed. Jeg tror ikke, at de 3,9 procenten er det niveau, han vil starte ud på - han vil starte højere. Vi kan forvente her i oktober, hvor han bliver godkendt, at han vil stige til mere end 3,9," forudser professoren.

Men det er ikke nødvendigvis tilfredstillende for Løkke:

"Som nyt parti er det egenlig meget pænt - som tidligere statsminister er det måske knap så prangende," siger Kasper Møller Hansen.

Pape skal også holde øje med Løkke
Skulle Løkke få nok opbakning til at komme over spærregrænsen, er det ikke nødvendigvis gode nyheder for blå blok.

Intet tyder nemlig på, at Løkke trækker vælgere over midten. Dertil er han for blå til S-vælgerne, og de, der er tilbage hos Radikale, må være de mest standhaftige, vurderer Møller Hansen. De foreløbige målinger peger tværtimod på, at det primært er hos Venstre, Løkke henter sin opbakning, påpeger han.

Men det betyder ikke, at Konservatives Søren Pape klarer frisag, når Løkke kommer på stemmesedlen. En stor del af Papes nuværende vælgere stemte nemlig på Venstre ved sidste valg. De har derfor deres første kryds ved Konservative til gode, og derfor kan de hurtigt skifte parti igen:

"Det, der kendetegner en partiskifter, er, at man har skiftet før. Rigtig mange af de nye konservative vælgere har skiftet før. De har ikke engang prøvet at stemme Konservativt endnu. Så de er villige til at flytte sig igen, hvis de får et godt tilbud. Og der kan det være at Løkke er det gode tilbud," påpeger Kasper Møller Hansen.

Fakta

Risbjergsnittet 

  • Kvalitetsvejet gennemsnit af meningsmålinger fra Epinion/Altinget og DR, YouGov/BT og Voxmeter/Ritzau gennemført i den seneste måned. I alt er der 3.110 interview med i opgørelsen (fraregnet 'ved ikke'-svar).
  • Ændringer er beregnet som summen af den absolutte forskel i partiers tilslutning fra det forrige snit divideret med to. Det vil sige, hvor mange procentpoint der skal flyttes for at få det nye snit. 
  • Den statistiske usikkerhed i denne måling er maksimalt +/- 1,6 procentpoint. 

Om snittet

  • Snittet er et kvalitetsvejet gennemsnit af seneste måneds meningsmålinger. Det vil sige, at der tages højde for, hvor præcist institutterne normalt rammer valgresultatet og deres løbende stabilitet (både internt og eksternt). Desuden er institutternes målinger standardiseret, så alle partier og "andre" er med i beregningerne.
  • Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til valget ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger. 
  • Snittet kan citeres som "Professor Kasper Møller Hansen for Altinget".

 

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Sofie Carsten Nielsen

Politisk leder (R), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser