Kommentar af 
Benny Damsgaard

Socialdemokratiet og Moderaterne har momentum med ind i valgkampen, og det kan blive afgørende

Har du momentum i målingerne med ind i valgkampen, er sandsynligheden for et godt valgresultat stor. Alt, hvad du gør, bliver en succes, og vælgerne elsker at stemme på en succes, skriver Benny Damsgaard.

Opadgående momentum i meningsmålingerne kan være afgørende, når man går ind i en valgkamp. Lige nu er det Socialdemokratiet og Moderaterne, der har vind i sejlene, skriver Benny Damsgaard.<br>
Opadgående momentum i meningsmålingerne kan være afgørende, når man går ind i en valgkamp. Lige nu er det Socialdemokratiet og Moderaterne, der har vind i sejlene, skriver Benny Damsgaard.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Benny Damsgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”We got momentum, baby! We got the Big MO!” 

Opadgående momentum i meningsmålingerne er afgørende, når man går ind i en valgkamp. Har du ”The Big Mo” bliver alt, du foretager dig, sat ind i en selvforstærkende positiv fortælling, og sandsynligheden for succes på valgdagen stiger markant. 

Eller som den daværende politiske redaktør for det engelske magasin The Spectator, James Forsyth, skrev 2010 ”I en valgkampagne er momentum afgørende. Det er, på godt og ondt, den prisme, som medierne rapporterer igennem”.

I denne valgkamp er der især to partier som går ind i valgkampen med positivt momentum i målingerne. Socialdemokratiet og Moderaterne. Over de seneste uger har begge partiers målinger været opadgående, og noget kunne tyde på, at det har taget yderligere fart efter valgudskrivelsen, hvor de hos både Gallup og Epinion går frem.

Noget mere trist ser målingerne til gengæld ud for Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Radikale står til en halvering fra sidste valg, og Dansk Folkeparti balancerer på spærregrænsen

Noget mere trist ser målingerne til gengæld ud for Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Radikale står til en halvering fra sidste valg, og Dansk Folkeparti balancerer på spærregrænsen. For begge partier var det i perioden op til valgudskrivelsen lidt uklart, om pilen pegede op eller ned.

Efter valgudskrivelsen tyder både Gallup- og Epnion-målingerne imidlertid, på at vælgerne straffer Radikale Venstre for at have fremprovokeret valget. I begge målingerne står partiet til en tilbagegang på mellem godt én og tre procentpoint.

Fortællingen – eller prismen, for at citere James Forsyth – om begge partier er derfor negativ fra valgkampens start, og kampen er derfor, alt andet lige, blevet sværere for begge. Det er nu ikke kun en kamp mod politiske argumenter og angreb, men også for i det hele taget at få lov til at tale politik og ikke kun kommentere på negative målinger.

Et meget godt eksempel på, hvor afgørende det er at gå ind i en valgkamp på en opadgående bølge, finder man i valgkampen i 2019, hvis man kigger på det vægtede gennemsnit, som valgforskeren Kasper Møller Hansen løbende laver for Altinget.

De partier, som i 2019 kom ind i valgkampen på en opadgående trend, efter at være gået frem i løbet af foråret, og som formåede at holde fast i tendensen under valgkampen, klarede sig alle godt på valgdagen. Flere af dem blev fordoblet (R, K og SF) eller fik en pæn fremgang (V). Omvendt blev både LA og DF, som begge var gået tilbage hen over foråret, straffet hårdt af vælgerne på valgdagen.

Momentum op til valget er dog ikke det samme som sikker succes. Enhedslisten var hen over foråret 2019 gået 0,5 procentpoint frem, men formåede alligevel at miste et lille procentpoint hen over valgkampen

Momentum op til valget er dog ikke det samme som sikker succes. Enhedslisten var hen over foråret 2019 gået 0,5 procentpoint frem, men formåede alligevel at miste et lille procentpoint (0,9) hen over valgkampen. Det blev også bekræftet på valgdagen, hvor partiet gik 0,9 procentpoint tilbage fra valget i 2015.

Omvendt med Nye Borgerlige. De gik en anelse (0,2 procentpoint) tilbage i målingerne hen over foråret, men formåede alligevel at vende udviklingen under valgkampen, hvor de gik 0,6 procent frem i de vægtede målinger og sluttede på 2,4.

Endelig gik Socialdemokratiet 0,6 procentpoint tilbage under valgkampen, selvom man var gået en anelse frem (0,2 procentpoint) i perioden op til valget, og man landede til sidst lidt (0,4 procentpoint) under valgresultatet.

”The Big Mo” er kort sagt ikke nogen garanti for succes på valgdagen. Alt andet lige går Socialdemokratiet og Moderaterne dog ind i den første uge af valgkampen med god vind i sejlene. Og det er klart bedre end det modsatte.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Damsgaard

Partner og director, conXus Public Affairs, politisk kommentator, ekstern lektor, Københavns Uni., fhv. kommunikationschef, Konservative
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)