Socialdemokratiets forfatterdarling vil have højere boligskatter: ”Jeg hører til dem, der synes, at den diskussion er nødvendig”

De stigende boligpriser i storbyerne skaber en uretfærdig ulighed, der skal mødes af højere boligskatter, lyder det fra debattør og forfatter Lars Olsen. Løsningen er et tungere progressivt skattetryk på de dyreste boliger og lavere rentefradrag, anbefaler AE-direktør.

Debattør og forfatter Lars Olsen er aktuel med bogen ’Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund’.
Debattør og forfatter Lars Olsen er aktuel med bogen ’Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund’.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Daniel Bue Lauritzen

Socialdemokratiet har traditionelt gjort, hvad det kunne, for at undgå at lægge sig ud med boligejerne.

Men nu er tiden inde, til at partiet tager fat på et opgør med ejerne af de dyreste boliger i storbyerne, der over de senere år har opnået store arbejdsfri gevinster på boligmarkedet.

De eksplosive prisstigninger på ejerboliger i byerne udfordrer nemlig noget af det mest essentielle for det socialdemokratiske projekt - sammenhængskraften i samfundet.

Sådan lyder analysen fra debattør Lars Olsen, der sammen med en række andre forfattere er aktuel med debatbogen ’Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund’.

”Det er simpelthen urimeligt både for landets sociale og geografiske sammenhængskraft, at der sker den her skævvridning på boligmarkedet. Man bør gøre noget ved det,” siger han.

Lars Olsen har tidligere skrevet bøger som ’Det Delte Danmark’ og ’Det Forsvundne Folk’, der har været så kraftige inspirationskilder til den socialdemokratiske retning under Mette Frederiksens ledelse, at han flere steder er blevet beskrevet som ”chefideolog” for partiet.

Nu lyder anbefalingen fra debattøren og forfatteren, at Socialdemokratiet skal arbejde mere ihærdigt på at bremse den ulighed, som boligmarkedet skaber mellem land og by.

Hvad er problemet med, at boligpriserne stiger mere i nogle dele af landet end i andre?

”Dels er der rigtig mange i hovedstadsområdet, der får nogle arbejdsfrie gevinster, som er helt urimelige. Den anden del er, at der er rigtig mange i provinsen, der ikke kan låne penge til et hus, fordi markedet ser ud, som det gør. Der er både urimeligheden i den ene ende og nogle åbenlyse problemer i den anden,” siger han.

Skal målrettes boligeliten

Problemet kræver ifølge Lars Olsen et boligskattesystem, der rammer de danskere, der sidder med de dyreste boliger, hårdere end i dag.

Men det er vigtigt, at systemet ikke fører til generelle boligskattestigninger. Det er nemlig langt fra alle boligejere, der har oplevet store prisstigninger over de senere år, siger han. 

”Dilemmaet er, at hvis man ser på hele danmarkskortet, så er der rigtig mange steder, hvor boligpriserne stadig ikke er kommet sig efter dykket under finanskrisen," siger han og fortsætter:

"I knap halvdelen af landets kommuner ligger de stadig under, hvad de gjorde inden finanskrisen. Det vil sige, at du skal lave et system, der er retfærdigt, så du rammer de store gevinster, men freder den lille mands hus,” siger han.

Gammel afstemning afskrækker

Der er dog også andre grunde til, at man er nødt til at målrette en ny boligbeskatning meget specifikt på de dyreste boliger.

Det vil nemlig ikke være spiseligt i hverken befolkningen eller internt i Socialdemokratiet, hvis skatterne stiger for et bredt udsnit af boligejerne, vurderer Lars Olsen.

Grunden er, forklarer han, at der i Socialdemokratiet i mere end 50 år har eksisteret en modvilje mod at bruge skatter til at regulere prisudviklingen på boligmarkedet, der blev fostret i 1963, hvor danskerne gik til folkeafstemning om den daværende SR-regeringens lovforslag om nye jordlove.

Efter en effektiv kampagne fra højrefløjen stemte et stort flertal af danskerne forslagene ned, og det nederlag har betydet, at Socialdemokratiet siden har undgået at lægge sig ud med boligejerne, mener Lars Olsen.

”Grunden til, at Socialdemokratiets ledelse i mange år har været tilbageholdene med at tage hul på det her, er, at man frygter en borgerlig kampagne som den, Jens Otto Krag tabte til i 1963. Det er et traume, der har ligget i Socialdemokratiet i årtier, og det er grunden til, at folk som Kaare Dybvad og Nicolai Wammen er så tilbageholdende,” siger han.

AE: Progression er svaret

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, der er medforfatter til den nye bog ’Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund’, er enig i Lars Olsens analyse.

Han vil også gerne pege på, hvad løsningen er.

Først og fremmest mener han, at regeringen har fat i den lange ende, når den vil bygge mere i de byer, hvor der er størst efterspørgsel på boliger.

Men heller ikke han mener, at man kommer uden om at justere på boligskattesystemet, hvis man vil den stigende ulighed på boligmarkedet til livs.

Den nuværende aftale om boligskattesystemet, der skal træde i kraft med det nye ejendomsvurderingssystem i 2024, beskatter nemlig ikke de rigeste boligejere hårdt nok, mener Lars Andersen.

”Niveauet, som det kommer til at ligge på i 2024, er kun halvdelen af, hvad det var, da vi gik ind i årtusindet. Det er for lavt,” siger han.

Hvad foreslår du i stedet?

”Jeg har ikke en procentsats, men man kan lave en højere sats for de dyreste ejendomme. For det første vil det betyde, at nogle af boliggevinsterne vil blive beskattet. Men det vil samtidig få betydning for priserne,” siger han. 

Mens det nye ejendomsvurderingssystem implementeres frem mod 2024, kan man med fordel skrue ned for det fradrag, som boligejere får på deres boliglån, mener Lars Andersen. 

”Vi står i et limbo frem til 2024. Hvis man skal lave noget, der virker hurtigt i mellemtiden, så kan man tage og mindske fradragsværdien af høje renteudgifter. Det vil lægge en dæmper på priserne og specielt på de dyre boliger,” siger han.

Udbredt modvilje

I en ny meningsmåling, som Altinget har fået foretaget af Epinion, svarer et flertal af danskerne, at de er modstandere af, at der indføres en ny skat på gevinster ved salg af boliger.

Her er 55 procent af de adspurgte enten "helt uenige" eller "overvejende uenige" i, at der skal indføres sådan en skat, mens blot 23 procent erklærer sig som "helt enige" eller "overvejende enige". 

Og det bliver helt generelt svært at overbevise danskere om fornuften i højere boligskatter, hvis ikke man gør det meget tydeligt, at de kun vil ramme de absolut rigeste, mener Lars Olsen. 

"De ser straks for sig, at staten vil snuppe den lille friværdi, som de har fået ud af et langt liv i deres parcelhus ud for Kolding. Det er derfor, at man er nødt til at lave en model, der betrygger de brede lag af boligejerne og beskatter de store gevinster. Ellers er det simpelthen ikke folkeligt og politisk muligt,” siger Lars Olsen.

Ingen skattestigning på vej

Bolig-og indenrigsminister Kaare Dybvad Bek ønsker ikke at øge boligbeskatningen, men forventer, at det boligforlig, der træder i kraft i 2024 vil dæmpe prisstigningerne i de store byer.

Derudover ønsker han at forøge udbuddet af boliger ved mere nybyggeri. Endelig peger Kaare Dybvad Bek på mere decentralisering som et middel til at mindske søgningen mod de store byer og dermed mindske presset på boligmarkedet.

Altinget vil den næste uge bringe et større interview med Kaare Dybvad Bek om uligheden på boligmarkedet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Andersen

Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

Lars Olsen

Journalist, forfatter, foredragsholder
cand.phil. i samfundsfag (Københavns Uni. 1983)

0:000:00