Sociale virksomheder får en forlomme

GRØNT LYS: Offentlige udbydere får snart mulighed for at reservere opgaver til socialøkonomiske virksomheder, der løfter et samfundsansvar – for eksempel ved at beskæftige handicappede. DI er skeptisk over for ideen.

Placeholder image
Den socialøkonomiske virksomhed Glad Fonden startede som en tv-station for udviklingshæmmede, men har nu en hel skov af forskelligartede aktiviteter.  Foto: Claus Fisker/Scanpix

Skolemad produceret af udviklingshæmmede og kørt ud i elbiler af unge med indlæringsproblemer er i dag mere undtagelsen end reglen. Men med den nye udbudslov får kommunerne efter alt at dømme mulighed for at reservere ordrer til såkaldte socialøkonomiske virksomheder.

”De socialøkonomiske virksomheder har altid haft vigepligt frem for forkørselsret. Så hvis erhvervslivet skal bidrage til at løse flere opgaver for samfundet, kan det kun ske, hvis lovgivningen følger med.”

Knud Foldschack, Advokat

Lovforslaget, der bygger på et EU-direktiv, er endnu ikke fremsat, men det var et enigt lovforberedende udvalg, der står bag udkastet. Og bestemmelsen om de socialøkonomiske virksomheder er en direkte indskrivning af EU-reglerne i dansk lovgivning.

Vi mener, at ordrerne skal bydes ud i en åben konkurrence, hvor de socialøkonomiske virksomheder kan byde ind på lige fod med andre leverandører.

Anders Brøndum, Chefkonsulent, offentlig-privat, DI

Advokat Knud Foldschack har netop sammen med Line Barfod udgivet en bog om socialøkonomiske virksomheder og har arbejdet med i årevis. Han betragter de kommende udbudsregler som et meget velkomment gennembrud.

”Det er fantastisk vigtigt. Det er jo i det offentlige, de store ordrer ligger,” siger han og fortsætter:

Fakta
SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
Fem kriterier skal være opfyldt for, at en virksomhed kan kalde sig socialøkonomisk: 
  1. Socialt formål
    Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab.
     
  2. Væsentlig erhvervsdrift
    Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning.
     
  3. Uafhængighed af det offentlige
    Virksomheden fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden.
     
  4. Inddragende og ansvarlig ledelse
    Virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse. 
     
  5. Social overskudshåndtering
    Virksomheden bruger primært sit overskud til at fremme sociale formål, reinvestere i egen virksomhed eller i andre socialøkonomiske virksomheder. En begrænset andel af overskuddet kan udbetales som udbytte til investorer.



Kilde: Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder

”De socialøkonomiske virksomheder har altid haft vigepligt frem for forkørselsret. Så hvis erhvervslivet skal bidrage til at løse flere opgaver for samfundet, kan det kun ske, hvis lovgivningen følger med.”

Også formanden for Rådet for Socialøkonomiske Virksomheder, Stine Bosse, glæder sig.

”Jeg tror på, at der kan gøres betydelige fremskridt på området igennem de offentlige indkøb. Og jeg kan kun tilskynde kommunerne til at bruge denne lovgivning aktivt,” siger hun.

Mål: 200 sociale virksomheder i Ikast-Brande
I Ikast-Brande, som DI har kåret til kommunen med landets bedste erhvervsklima, er der også opbakning til den kommende lovændring.

”Det vil jeg tro, vi kommer til at benytte os af. Vi er meget optaget af at få borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet, i beskæftigelse. Og det kan socialøkonomiske virksomheder hjælpe os med,” siger kommunaldirektør Henning Hansen.

Kommunen har en målsætning om, at der i 2018 skal være 200 socialøkonomiske virksomheder i Ikast-Brande.

Også i Høje Taastrup Kommune lyder der positive toner. Her understreger borgmester Michael Ziegler (K), at muligheden for at give de sociale virksomheder en forlomme er ny for ham. Men han er velvilligt stemt.

”Jeg kunne godt forestille mig, at det var interessant for os at give socialøkonomiske virksomheder et fortrin i forbindelse med udbud, fordi de netop løfter en dobbelt bundlinje,” siger han med henvisning til, at virksomhederne både leverer en ydelse og hjælper dårligt stillede borgere med at finde en vej ind på arbejdsmarkedet.

DI: Brug ikke muligheden
Hos DI er der ikke just udelt begejstring for den nye mulighed i de kommende udbudsregler. Chefkonsulent i offentlig-privat Anders Brøndum understreger, at DI bakker op om det samlede forslag til en ny udbudslov. Men organisationen opfordrer de offentlige udbydere til at undlade at benytte sig af muligheden.

“Vi støtter op om loven, herunder at ordregiverne får mulighed for at reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder. Men vi mener ikke, det er noget, ordregiverne skal gøre brug af,” siger Anders Brøndum og fortsætter:

“Vi mener, at ordrerne skal bydes ud i en åben konkurrence, hvor de socialøkonomiske virksomheder kan byde ind på lige fod med andre leverandører."

Anders Brøndum understreger, at der også findes eksempler på, at helt almindelige, private virksomheder løfter et socialt ansvar.

“Og kommunerne har jo rigelig mulighed for i et almindeligt udbud at vægte andre parametre end bare prisen på en ydelse. Man kan vægte kvaliteten, og man har jo også muligheden for at lægge et parameter ind, som handler om at tage særlige medarbejdergrupper ind. Det er lidt pudsigt at give de socialøkonomiske virksomheder et fortrin,” siger Anders Brøndum.

Omtalte personer

Knud Foldschack

Advokat (L), Foldschack & Forchhammer
cand.jur. (Københavns Uni. 1982)

Stine Bosse

Formand, Europabevægelsen og PlanBørnefonden, TelePost Greenland og NunaOil, bestyrelsesmedlem, Coop, Allianz Group og Assistancebolaget
cand.jur. (Københavns Uni. 1987)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser